ANALYSE Striden om Luther er allerede i gang

Næste år fejres 500-årets for reformationen, men allerede nu er teologer, religionsforskere og debattører begyndt at debattere Luther som karakter, historisk personlighed og hans betydning dengang og nu, lyder det fra idéhistoriker Jørgen Carlsen.

Martin Luther har altid været en omstridt skikkelse, lyder det fra idehistoriker Jørgen Carlsen, der forventer, at debatten om reformatoren frem mod næste års 500-års jubilæum vil nå nye højder. (© creative commons)

I sidste måned udkom en ny samtalebog med dronning Margrethe under titlen 'De dybeste rødder'. I bogen, som er skrevet af Berlingske-journalisten Thomas Larsen, fortæller dronningen om Danmarks historie fra de ældste tider til i dag.

Der er ikke tale om en videnskabelig skudsikker fremstilling af danmarkshistorien, men om et subjektivt syn de historiske begivenheder, præget af dronning Margrethes personlige holdning og temperament.

JØRGEN CARLSEN

Idéhistoriker, forfatter og forstander på Testrup Højskole.

Medlem af Etisk Råd.

Skriver analyser til dr.dk/tro.

Ikke alle klapper i hænderne over bogen, og nogle af dronningens synspunkter har affødt en debat i dagbladet Politiken. Det gælder blandt andet udtalelser som disse:

”Kristendommen er en meget kraftig del af, hvad Danmark er og står for.”

”Hele vores kultur bygger på kristendommen.”

”Reformationen er rødderne til det moderne Danmark.”

Den slags udsagn er blevet voldsomt angrebet af Jens-André P. Herbener, som er religionshistoriker ved Syddansk Universitet. Det sker i en kritisk artikel under overskriften ”Hvad ved dronningen om det moderne Danmarks rødder?” Heri skriver han blandt andet:

”For at sige det lige ud: Dronningens kortfattede fremstilling af forholdet mellem kristendom og Danmark i dag er i bedste fald uhyre selektiv, i værste fald historieforfalskning og under alle vilkår grundlæggende fejlagtig og misvisende.”

Forståelsen af Luther deler vandene

Især er dronningens syn på Luther og reformationen under angreb fra Herbener. Der skabes et glansbillede af Luther, som ifølge Herbener er ren historieforfalskning. Luther er nemlig skyld i en lang række historiske fortrædeligheder, herunder intolerance, religionsforfølgelser og autoritære statsformer. Og værst af alt: der er en prekær historisk forbindelse mellem Luther og dele af nazismen i Det Tredje Rige. Alt dette forties i dronningens syn på Luther. Såvidt Herbener.

Få dage senere tages udfordringen op i Politikens spalter af teologen Svend Andersen, der er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet. Han leverer følgende bredside mod Herbener:

”Han (Herbener, red.) er religionsforsker, men har ikke gjort sig bemærket med viden om kristendommens historie i Danmark. Derimod vil Herbener være kendt af denne avis' læsere som en indædt modstander af kristendom og kirke. Med jævne og alt for korte mellemrum har han (…) forsøgt at overbevise os andre om kristendommens og kirkens skadelige virkninger. Deres polemik har ikke været baseret på redelig forskning, men på en ateistisk holdning."

I sit efterfølgende modsvar – igen i Politiken – kalder Herbener Svend Andersen for ”dobbeltmoralsk ind til benet”, fordi han ikke bryder sig ”om, at jeg kritiserer dronningen og hænger kirkens beskidte vasketøj offentligt til skue.”

Hvordan man end vender og drejer sagen, så har Luther altid været en omstridt og modsætningsfyldt skikkelse.

Jørgen carlsen

Dette sidste indlæg afslører, at det ifølge Jens-André P. Herbener ikke kun er dronningen, der er problemet. Hun er blot det seneste eksempel på en systematisk historieforfalskning. Problemet kan koges ned til vurderingen af reformatoren Martin Luther og hans historiske betydning:

”Ikke overraskende i et land med evangelisk lutherdom som hovedreligion er det frem for alt Martin Luther, der iscenesættes som den store helt. Og reformationen, der iscenesættes som den store banebryder for moderniteten. Der er en hel hær, der udbreder denne selvfede propaganda. I utallige varianter. Regeringen, især Bertel Haarder. De fleste aviser. Utallige præster. Talrige meningsdannere. Mange kirkelige organisationer.”

Her tales tilsyneladende om samme sag, om Luther og reformationen. Men der tales unægtelig fra to modsatrettede positioner. Et kristent, eller mere præcist et evangelisk-luthersk standpunkt fra Svend Andersen – og et erklæret ateistisk fra Herbener. Det kommer der to diametralt forskellige lutherbilleder ud af.

Reformationsåret vil afføde store debatter om Luther

Vi er på vej ind i det store reformations år 2017 – 500 året for Luthers 95 teser mod pavekirken og afladshandelen, der markerer begyndelsen på reformationen. Mange ting vil blive sagt for og imod Luther i den kommende tid. Dette er kun begyndelsen.

Og forklaringen er ganske enkel: Hvordan man end vender og drejer sagen, så har Luther altid været en omstridt og modsætningsfyldt skikkelse. Han var på den ene side teologisk banebrydende og nytænkende i sit opgør med romerkirken. På den anden side var han i sine sidste leveår ophavsmand til udtalelser om blandt andet muslimer, gendøbere og frem for alt jøder, som forekommer provokerende i deres fanatisme og hadefuldhed. Det sidste har nazisterne benyttet sig af i rigt mål, da de kom til magten. Luther kan kort sagt bruges og misbruges.

Af samme grund er forståelsen af Danmarkshistorien i høj grad præget af, hvilket Lutherbillede, man vil tegne. Køber man hele pakken, vil man givetvis få fordøjelsesproblemer. Spørgsmålet er derfor, hvilken del af Luther man vil abonnere på: den rebelske reformator eller den autoritære despot.

Som man kan se, er slagsmålet allerede i gang. Og jeg tør godt gætte på, at det kommer til at gå hårdt til i løbet af det kommende år.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve