Danske trossamfund går sammen i klimakampen

For første gang nogensinde skal religiøse repræsentanter i Danmark mødes for at diskutere, hvordan religion kan spille en rolle i kampen for et grønnere klima. På tide, mener religionshistoriker.

Muslimer, jøder, protestanter og katolikker mødes mandag for at tale om, hvordan de kan hjælpe med at kæmpe mod klimaforandringerne.

Paven har sagt det. Det Lutherske Verdensforbund har sagt det. Islamiske ledere verden over har sagt det.

Vi må tage den globale opvarmning seriøst og ikke tage vores jord for givet.

Det er også budskabet, når repræsentanter for de fire største trosretninger i morgen sætter sig sammen for første gang nogensinde for at diskutere, hvordan de kan og bør tage ansvar for de klimaforandringer, der stadig forvolder flere og flere problemer og katastrofer verden over.

- Vi er alle passagerer på det samme skib, og synker min ende af skibet, synker din ende af skibet også, siger imam Abdul Wahid Pedersen.

Når de fire repræsentanter mødes i morgen, skal han sammen med katolsk pastor Daniel Nørgaard, overrabbiner, Jair Melchior og biskop i Roskilde stift, Peter Fischer Møller, prøve at finde ud af, hvor de er enige, og hvordan de kan påvirke deres respektive menigheder til også at tage sagen til sig.

Det er Guds skaberværk

For selvom nogen vil rynke på brynene over, hvad religion har at gøre med forhøjet udledning af CO2 gasser og drivhuseffekt, er det en sag, der ligger dem alle nær.

Jorden og dens velbefindende spiller nemlig en central rolle, fortæller overrabbiner Jair Melchior.

- Første Mosebog fortæller, hvordan Gud siger til det første menneske, Adam, at han skal passe på jorden. Jorden er en guddommelig skabelse, så selvfølgelig skal vi passe på den.

Også i Kristendommen og Islam beskrives jorden som Guds eller Allahs værk og mennesket som dets statholder og forvalter.

Læs også: Isam B: Hvad tager du i bænkpres, når det kommer til sjælens krop?

Vi er alle passagerer på det samme skib, og synker min ende af skibet, synker din ende af skibet også

Abdul Wahid Pedersen, imam

Imam Abdul Wahid Pedersen forklarer, hvordan den islamiske bøn er bygget op omkring jorden og universet.

Tidspunktet for bønnen handler nemlig ikke om, hvad klokken er, men hvordan planeterne står, og når muslimerne i bønnen lægger panden mod jorden, symboliserer det deres tilhørsforhold til jorden.

- Når vi træder ind i bønnen, træder vi så at sige ind i den store kosmiske ballet og anerkender sammenhængen mellem mennesker, jorden og universet, siger han.

En økologisering af religionerne

For biskop Peter Fischer Møller er skaberberetningen også en vigtig del i argumentationen for, hvorfor kristne ikke kan vende det blinde øje til de store klimaforandringer. Han mener, at vi har glemt, at naturen i sig selv er værdifuld, og kun tænker på den som en ressource, der står til vores rådighed.

- I den bibelske skabelsesberetning står der: ’Og Gud så, at det var godt’. Der var altså noget, der var godt, før der overhovedet kom mennesker til verden, og jorden var noget, der havde værdi i sig selv, siger han.

Men selvom både han og de andre repræsentanter alle henviser til ældgamle religiøse tekster og praksisser, er de store religioners hensynstagen til naturen kun omkring 30 år gammel. Det fortæller religionshistoriker Jens-André Herbener, der sidste år udgav bogen 'Naturen er hellig: Klimakatastrofe og religion'.

- Det er meget nyt at de store monoteistiske religioner er begyndt at være grønne. De har i mange århundreder været ligeglade med eller sågar fjendtlige over for naturen. Det, vi oplever nu, er, hvad nogen vil kalde for en økologisering af religionerne, forklarer han.

Ifølge forskeren skyldes den manglende interesse for naturen indtil nu, at der har hersket en udbredt dualisme inden for de store religioner. Altså, at der er en klar adskillelse mellem det guddommelige og naturen.

Dertil kommer en udbredt antropocentrisme, som betyder, at de I modsætning til andre naturdyrkende religioner som for eksempel asatro, har en opfattelse af mennesket som hersker over dyrene og naturen.

- Det er først nu, man er begyndt at 'genhellige' naturen, og det, tror jeg, i høj grad skyldes, at naturen nu er blevet en trussel mod mennesket, så religionerne er nødt til at tillægge klimaforandringerne langt større betydning, siger Jens André Herbener.

Bølgen har nået Danmark

Klimatruslen er da også langt fra blevet ignoreret af verdensreligionerne det sidste stykke tid.

Alene i år 2015 sendte Det Lutherske Verdensforbund, en række muslimske ledere fra hele verden, topakademikere fra en række forskellige lande og paven alle officielle deklarationer ud, hvor de opfordrede deres medlemmer og hele verden til at tage klimaforandringerne seriøst.

Læs også: Gud og grøn energi: Hvordan 2015 blev et religiøst klimaår

En række udtalelser vi nu så småt ser en effekt af ifølge Jens-André Herbener.

- Den bølge af grønne udtalelser og deklarationer vi oplevede i 2015 er nået til Danmark. Det kan man godt opfatte det her arrangement som et eksempel på, siger religionshistorikeren.

Det er først nu, man er begyndt at genhellige naturen, og det, tror jeg, i høj grad skyldes, at naturen nu er blevet en trussel mod mennesket

Jens-andré herbener, religionshistoriker

Blandt repræsentanterne til mandagens arrangement er der også bred enighed om, at det er nu, der skal sættes ind, for at skabe større opmærksomhed på problemet.

- Jeg synes klimaforandringerne har det med at forsvinde fra den politiske dagsorden. Og selvom religion ikke indeholder svaret på alt, kan vi i hvert fald være med til at sætte det her meget vigtige spørgsmål på dagsordenen, siger Peter Fischer Møller.

Og det istemmer overrabbiner Jair Melchior sig.

- Vi betaler alle prisen for de klimaforandringer, vi oplever i øjeblikket, så jeg håber, vi sammen kan komme på nye ideer og friske tilgange til det her problem, siger han.

Arrangementet er offentligt og foregår i Politikens Hus mandag d. 7. marts

Hvis du vil høre mere om forholdet mellem religion og naturen, så lyt til onsdagens udgave af Mennesker og Tro, hvor Outlandish-sangeren Isam B besøger skurvognen for at fundere over Gud, grønne skove og troens iboende kræfter. Hør det her

Artiklen er blevet rettet 8. marts, da der ikke var tale om et møde mellem de fire største trossamfund, som vi havde skrevet.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve