Eksperter: Præstesager udfordrer folkekirken - men giver også nye muligheder

Efterårets sag om reinkarnationspræsten fra Vig har gjort folkekirken til genstand for debat nok en gang. Eksperter vurderer, at sagen udstiller kirkens udfordringer og muligheder.

Når folkekirken kommer i medierne giver det anledning til både udfordringer og muligheder, lyder vurderingen fra en række eksperter. (Foto: BJARKE ØRSTED)

Først troede hun på reinkarnation, sognepræst Annette Berg fra Vig. Den udmelding fik hende suspenderet fra tjeneste, og mens hun gik til tjenstlige samtaler med biskoppen i Roskilde Stift, demonstrerede borgerne i Vig til hendes fordel. De ville have Annette tilbage.

Tidligere på ugen fik Annette Berg så lov til at vende tilbage til prædikestolen. Til gengæld var troen på reinkarnation lagt på hylden.

Reinkarnationssagen fra Vig

29. oktober 2015: Annette Berg medvirker i programmet 'Præstens lektie' på TV Øst. Her i fortæller hun, at hun tror på reinkarnation.

21. november 2015: Annette Berg suspenderes fra tjeneste året ud. Inden suspenderingen har hun deltaget i to tjenstlige samtaler med biskoppen i Roskilde Stift.

4. januar 2016: Roskilde Stift udsender en pressemeddelelse, hvori det meddeles, at Annette Berg ikke længere er suspenderet og vil vende tilbage til tjeneste. I pressemeddelelsen har hun skrevet under på, at reinkarnationstanken er imod det folkekirkelige bekendelsesgrundlag.

6. januar 2016: Kristelig Dagblad bringer en nyhed om, at Annette Berg har tilbudt pårørende kontakt til deres døde.

8. januar 2016: Sognepræst Annette Berg afviser at kunne skabe kontakt til døde.

DR Tro har talt med en række eksperter om, hvad sager som Annette Berg-sagen og lignende sager fortæller om den moderne folkekirkes plads og udfordringer i det danske samfund anno 2016.

Ligner tidligere sager

Sagen om Annette Berg er afsluttet som tidligere lignende sager: Præsten retter ind efter samtaler med biskoppen og får lov til at fortsætte med sit virke. Til gengæld skal tidligere udtalelser, der står imod det evangelisk-lutherske trosgrundlag, der blandt andet har den fysiske opstandelse som et centralt element, afsværges.

Af tidligere sager kan nævnes sagen om Per Ramsdal, der i 2014 udtalte, at han ikke tror på den fysiske opstandelse. Ramsdal blev indkaldt til samtale hos biskoppen, hvorefter han trak sine udtalelser tilbage.

En anden sognepræst, Thorkild Grosbøll, trak ligeledes overskrifter, da han tilbage i 2003 erklærede, at han ikke tror på en skabende og opretholdende gud. Den udtalelse fik ham fritstillet fra tjeneste, indtil han i 2005 på ny aflagde præsteløfte.

Senest er det så Annette Berg, der har måttet trække en offentlig udtalelse tilbage for at kunne fortsætte sit præstevirke.

Mundkurv kan virke imod hensigten

Kirsten Donskov Felter er teolog, og har tidligere forsket i menighedens syn på præstens rolle.

Hun mener, at sagen om Annette Berg har vist, at danskerne har rykket sig i deres syn på, hvad præster kan og ikke kan tro på.

- I dag orienterer man sig mod præstens person frem for kirken som institution. Derfor er det helt centralt, at medlemmerne føler, at de kan stole på, at præsten selv står inde for det, hun siger, fortæller Kirsten Donskov Felter.

Derfor vurderer hun, at folkekirken ikke kan vinde kampen i det lange løb ved at stå hårdt fast i disse sager, da opfattelsen af hvad der er rigtig kristendom hele tiden forandrer sig.

- Selvom det ikke ligger lige for, at folkekirken skal acceptere reinkarnation, så kan sådanne debatter give anledning til en overvejelse om, hvordan kristendommen i dag kan give mening for mennesker.

Det får ikke sagerne til at stoppe, og jeg tror kun, vi vil se flere præster, der udfordrer grænserne for de fastsatte dogmer i den evangelisk-lutherske kirke i fremtiden

brian arly, religionssociolog

Hun henviser til, at mange medlemmer af folkekirken ser den meget konkrete og håndfaste trosbekendelse som en spændetrøje, der ikke giver plads til et bredere syn på det religiøse og spirituelle.

- Folkekirken har i mange år lagt stor vægt på ordet alene. Udfordringen i dag er, at mange efterspørger mere krop og erfaring, og det må teologien forholde sig til.

Ingen vindere med dårlige sager og dårlig omtale

Religionssociolog og lektor ved Institut for Tværkulturelle Studier på Københavns Universitet Brian Arly Jacobsen ser ligeledes en skævvridning mellem de teologiske dogmer indenfor folkekirken og så medlemmernes forventning til kirken.

- Mange af folkekirkens medlemmer har ikke de samme følelser overfor disse dogmer, som den teologiske elite har, forklarer han.

Han fortæller, at det derfor skaber forvirring hos medlemmerne, når en sag om reinkarnation skaber så voldsom debat, fordi mange af medlemmerne ikke har noget imod ideen om reinkarnation.

Tidligere præstesager

2003: Thorkild Grosbøll siger i et interview, at han ikke tror på en skabende og opretholdende gud. Interviewet sker på baggrund af en bog, han har skrevet. Grosbøll fritstilles samme år, men påtager sig præstevirket igen i 2005 efter at have aflagt et nyt præsteløfte.

2014: Per Ramsdal siger i et interview, at han ikke tror på den fysiske opstandelse. På baggrund af udtalelsen indkaldes han til samtale med biskoppen. Herefter trækker han sine udtalelser tilbage, ligesom han skal modtage mentortræning i kirkelig regi, hvor han skal fordybe sig i den teologiske læsning.

Og modsat hvad rejsekongen Simon Spies prædikede, så er al omtale ikke god omtale – i hvert fald ikke når det kommer til folkekirken, mener Brian Arly Jacobsen.

- Det er dårlige sager for folkekirken, fordi det både får kirkens højrefløj samt dem der er mere reformvillige til at reagere. Det viser splittelse.

Samtidig mener Brian Arly Jacobsen dog heller ikke, at mundkurv og afsværgelse af tidligere udtalelser er vejen af gå.

- Jeg tror ikke, det løser problemet på længere sigt. Det får ikke sagerne til at stoppe, og jeg tror kun, vi vil se flere præster, der udfordrer grænserne for de fastsatte dogmer i den evangelisk-lutherske kirke i fremtiden.

Derfor holder landets biskopper øje med disse udviklinger, og tager dem meget seriøst, da det ’på sigt kunne blive en alvorlig udfordring’, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Medierne giver folkekirken en ny virkelighed

Når der er grundlag for at tale om disse teologiske debatter indenfor folkekirken i offentligheden, er det i høj grad fordi, sagerne er blevet eksponeret i medierne i større eller mindre grad.

Præste-sagerne har alle det til fælles, at medierne har haft en helt central rolle i at først at starte sagen og siden udrulle den.

Religionssociolog Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet forsker i forholdet mellem religion og medier, og ifølge ham er folkekirkens store udfordring, at den ikke har et fælles organ at kommunikere ud fra. Og det bliver problematisk, når mediesagen først ruller.

- Når der ikke er et fælles organ til at tage sig af sagerne, så bliver de behandlet lidt på gefühl fra sag til sag, siger han.

Og dette forhold udfordrer folkekirken, fordi der kommer en større risiko for, at kommunikationen bliver mangelfuld. Således så man i starten af Annette Berg-sagen, at der kom forskellige meldinger ud fra både biskop og præsten selv. Spørger man Henrik Reintoft Christensen, vinder folkekirken aldrig på dette.

Jo mere vi bliver eksponeret for uenigheder og konflikter i folkekirken, jo mere legitimt bliver det for medlemmerne at opfatte kirken negativt

henrik reintoft christensen, religionssociolog

- Jo mere vi bliver eksponeret for uenigheder og konflikter i folkekirken, jo mere legitimt bliver det for medlemmerne at opfatte kirken negativt, siger han.

Udvikling og afvikling af folkekirken

I sidste ende er mediesagerne dog ikke kun med til at skabe ren dårligdom for folkekirken som institution, lyder det fra religionssociolog Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet.

Han påpeger, at der altid har været sager som skaber opbrud i kirken, og at det er disse brydninger, der får institutionen og religionen til at udvikle sig.

- Når vi ser på kirkens historie er det jo netop disse brydninger, vi dykker ned i. Her er der sket en udvikling, og det er udviklingen vi finder interessant i det historiske perspektiv. En sag som reinkarnationssagen med Annette Berg kan godt gå hen og ændre på nogle ting på sigt, siger han.

Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet er enig i, at kirken udvikler sig som følge af disse sager, men når han ser på, hvordan medierne udvikler sig i disse år, forudser han mulige udfordringer for folkekirken.

Han fortæller, at folkekirken først for nyligt er begyndt at sætte ind med decideret mediehåndtering og medierådgivning for præsterne, hvorfor det er et nyt element i præstevirket og for kirken som institution.

- Mediesagerne er med til at accelerere folkekirkens udvikling. Men kirken som institution er bygget på at være forankret i tiden og i samfundet – og i høj grad også i fortiden. Derfor kan det blive svært at håndtere udviklingen, hvis den sker for hurtigt.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve