Folkekirken er rykket ind i klasseværelser landet over

På 80 procent af landets folkeskoler bruges der undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste i én eller flere klasser.

På 80 procent af landets folkeskoler gør én eller flere lærere brug af undervisningmateriale, der er udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste. (Foto: Jakob boserup)

Moses, Jesus og Johannes Døberen er navne, som elever i den danske folkeskole stifter bekendtskab med i faget kristendomskundskab. Igennem størstedelen af danske elevers skoletid har kristendom i følgeskab med andre religioner nemlig en fast plads på skoleskemaet.

Og når klokken ringer ind til kristendomskundskab, er det i flere klasselokaler rundt om i landet materiale udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste, der findes frem i undervisningen.

Skolens historie med kristendomskundskab

1814: Første sæt af landsdækkende skolelove indfører undervisning for alle børn fra 7 til 14 år.

1937: I folkeskoleloven fra 1937 slås det fast at "Kristendomsundervisningen i Folkeskolen skal være i Overensstemmelse med Folkekirkens evangelisk-lutherske Lære". Derudover indføres fritagelsesparagraffen i faget kristendomskundskab.

1975: Ny folkeskolelov, der afskaffer den konfessionelle kristendomsundervisning. Det betyder, at den kristne forkyndelse skal tages ud af skolen.

1993: Ny skolelov, hvor undervisningen i "fremmede religioner og livsanskuelser" bliver lagt ind under faget kristendomskundskab.

Kilde: danmarkshistorien.dk

I dag har folkekirken med sine skoletjenester et samarbejde med 80 procent af landets folkeskoler. Det oplyser Kirkeministeriet.

På de skoler er det én eller flere lærere, der har valgt at bruge Folkekirkens Skoletjenestes undervisningsmateriale som en del af deres undervisning i faget kristendomskundskab.

- Det er alt andet lige en måde, hvorpå folkekirken får sneget sin tilstedeværelse i skolen ind ad bagdøren, lyder reaktionen fra Tim Jensen, der er lektor ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet forsker i religionsundervisning.

Skolelov skulle adskille kirke og skole

I 1975 fik Danmark en ny skolelov, der ændrede på det historiske parløb som skole og kirke har haft siden de første skoler blev grundlagt: Undervisningen i kristendomskundskab måtte fra 1975 ikke længere være forkyndende; altså blev der gjort op med, at eleverne skulle oplæres i det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag i skolen.

Siden 1975 har formålet med undervisningen i kristendomskundskab været, at eleverne skal undervises om kristendommen på et videnskabeligt grundlag – og kristendommen har siden 1990’erne fået følgeskab af de andre verdensreligioner i undervisningen.

Men når folkekirken på 80 procent af landets skoler leverer en del af undervisningsmaterialet må man sætte spørgsmålstegn ved den opdeling, mener Tim Jensen.

- Selvom Folkekirkens Skoletjeneste bedyrer, at den er til stede på skolen på skolens præmisser, så er der ikke tale om et neutralt indhold fra en neutral afsender, siger han.

Skolerne frygter ikke forkyndelse

Peter Green Sørensen er lektor på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet ved professionshøjskolen Metropol. I forbindelse med rapporten ”Selvom man tror på noget andet kan man godt være et sødt menneske”, som er lavet for Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, har han undersøgt samarbejdet mellem folkeskole og folkekirke med udgangspunkt i Folkekirkens Skoletjeneste.

Selvom Folkekirkens Skoletjeneste bedyrer, at den er til stede på skolen på skolens præmisser, så er der ikke tale om et neutralt indhold fra en neutral afsender

Tim jensen, lektor

Han forklarer, at undersøgelsen har vist, at der ikke er problemer med samarbejdet, og både lærere og elever har udtrykt begejstring for materialet.

- Vi oplevede, at hele diskussionen omkring den forkyndende kristendomsundervisning primært er en diskussion, der foregår uden for folkeskolen. Lærere og elever oplever ikke skoletjenestens materiale som forkyndende, siger han.

At der ikke bliver talt om forkyndelse hænger ifølge Peter Green Sørensen også sammen med, at det er den enkelte lærer, der tilrettelægger og udfører selve undervisningen.

- På den måde bliver undervisningen tilpasset de enkelte klasser og de elever, der går i dem.

Spørger man Tim Jensen ændrer det ikke på det problematiske i, at undervisningsmaterialet styrker folkekirkens tilstedeværelse i folkeskolen.

- Folkekirken har naturligvis ikke blot det fromme ønske om at oplyse om kristendom. De gør det fordi, de gerne vil give kristendommen en chance hos de unge. De vil gerne, at kristendommen skal slå an hos de nye generationer.

Resultaterne fra rapporten ”Selvom man tror på noget andet kan man godt være et sødt menneske”

  • Rapporten er udført af professionshøjskolen Metropol for Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter
  • Rapporten viser, at der er et samarbejde mellem Folkekirkens Skoletjeneste og folkeskolen på 80 procent af landets folkeskoler. Det betyder, at der på 80 procent af skolerne er én eller flere lærere, der bruger Folkekirkens Skoletjenestes undervisningsmateriale i faget kristendomskundskab. Der kan være tale om hele eller dele af undervisningsmaterialet
  • Ifølge rapporten er både lærere og elever glade for materialet, som de oplever er af høj kvalitet
  • Hverken lærere eller elever oplever materialet som forkyndende

Kirkeministeren håber på mere samarbejde

Folkekirkens Skoletjeneste har eksisteret siden 1992, hvor de to første skoletjenester opstod i Randers og i København.

Lærere og elever oplever ikke skoletjenestens materiale som forkyndende

Peter Green Sørensen, lektor ved professionshøjskolen Metropol

Siden er antallet af skoletjenester steget til de aktuelle 40 skoletjenester, som nu dækker 80 procent af landets folkeskoler.

I forbindelse med rapporten fra Metropol og Folkekirkens Uddannelses-og Videncenter, udtaler kultur- og kirkeminister Bertel Haarder på Kirkeministeriets hjemmeside:

- Det ville være meget fint, hvis alle skoler kom med. På tyve procent af landets skoler har man endnu ikke samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, men det kan jeg kun opfordre til, at menighedsråd, provstier og stifter nu tilbyder dem.

Undervisningsmaterialet må ikke prædike kristendom

Spørger man formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, er det kun positivt, at der er flere parter, som udvikler undervisningsmateriale til brug i folkeskolen.

Folkekirkens Skoletjeneste

Siden 1992 har folkekirke og folkeskole haft et samarbejde via Folkekirkens Skoletjeneste.

Der er oprettet 40 skoletjenester rundt om i landet, som virker på tværs af kommune- og stiftsgrænser.

I skoleåret 14/15 var 550 skoleklasser fra København og Frederiksberg tilmeldt et undervisningsforløb ved Folkekirkens Skoletjeneste.

Skoletjenesten bliver primært drevet af midler fra menighedsråd og provstiudvalg.

Kilder: Kirkeministeriet, Københavns Stift og Folkekirkens Skoletjeneste

- Vi hilser det velkommen, at der er andre udenfor folkeskolen der har interesse i at bidrage til skolens samlede opgave. Det er underordnet, hvem der gør det. Det afgørende er, om de tilbud der kommer fra eksterne interessenter kan leve op til skolens opgave og fagets læringsmål.

John Rydahl står selv bag en række bøger, der bruges til undervisningen i kristendomskundskab, og har dermed kendskab til de krav, som undervisningsmaterialet skal leve op til. Derudover stod han i spidsen for den arbejdsgruppe, der udviklede de nuværende læringsmål for faget kristendomskundskab på vegne af Undervisningsministeriet.

Udover hvervet som formand for Religionslærerforeningen, fungerer John Rydahl i dag også som talsmand for Folkekirkens Skoletjeneste. De to hverv understøtter ifølge John Rydahl synergien i samarbejdet, og er i hans optik med til at sikre kvaliteten af det udviklede materiale.

- Når det er en religiøs institution som folkekirken, der byder sig til, er det afgørende godkendelseskriterium fra den enkelte lærer, at der ikke er en forkyndende undertone i det materiale, der tilbydes, siger han.

Lektor: Vi må se på folkekirkens bevæggrunde

På Syddansk Universitet mener lektor Tim Jensen, at man bør overveje hvad folkekirkens bevæggrund for at være til stede i folkeskolen er.

- Selvom vi har en lov, der siger, at skolen og faget kristendomskundskab ikke må virke direkte forkyndende, må vi også forholde os til, at der med sådan et samarbejde let kan lægges op til, at den skjulte forkyndelse, der allerede kan siges at ligge i faget, forstærkes – blandt andet gennem besøg i den lokale kirke og af den lokale præst, siger han og fortsætter:

Når det er en religiøs institution som folkekirken, der byder sig til, er det afgørende godkendelseskriterium (...), at der ikke er en forkyndende undertone

John Rydahl, formand for religionslærerforeningen

- Dette viser sammen med andet, at adskillelsen mellem skole og kirke ikke er så stor og skarp, når det kommer til stykket, og at tingene er sovset ind i hinanden. Det er problematisk, fordi der på den måde udøves en kolossal protestantisk-teologisk magt.

Folkekirkens Skoletjeneste bliver primært drevet af midler fra de lokale menighedsråd og provstiudvalg rundt om i landets kommuner. Derudover er der i visse kommuner indgået et samarbejde mellem skoletjenesten og den kommunale forvaltning, hvilket betyder, at kommunen her også bidrager. Derfor svinger de økonomiske forhold samt ansættelsesforholdene fra kommune til kommune.

I dag er der omkring 50 personer med forskellige faglige baggrunde ansat ved Folkekirkens Skoletjeneste på landsplan.

På mange af landets folkeskoler bruges der undervisningsmateriale fra Folkekirkens Skoletjeneste.Er det ok, eller...

Opslået af DR Nyheder på 18. februar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve