Folkekirken har succes med hjælp til knuste hjerter

Antallet af sorggrupper i kirkeligt regi er steget markant de seneste år. Årsagen skal blandt andet findes i en målrettet indsats på området.

I 2013 havde folkekirken 67 sorggrupper fordelt over hele landet. I efteråret 2015 var det tal steget til 150.

Hjælp til sorgen over og savnet af et mistet familiemedlem er blevet en ren hjertesag for den danske folkekirke.

På to år har folkekirken mere end fordoblet antallet af sorggrupper fra 67 grupper i 2013 til 150 grupper i efteråret 2015.

Folk har behov for at kunne tale om deres sorg i et trygt fællesskab, lyder én af forklaringerne på succesen.

Årsagen til den markante stigning af sorggrupper skal i særdeleshed findes i projektet ”Sorggrupper i folkekirken”, der nåede sin afslutning i efteråret sidste år. Med projektet har folkekirken sat målrettet ind overfor kirkens sjælesørgeriske funktioner.

Forventning om hjælp i sorgen

- Det giver god mening for folkekirken at tilbyde sorggrupper, fordi der via kirken bliver skabt en naturlig kontakt med de efterladte i forbindelse med et dødsfald, lyder det fra Line Bjørn Hansen, der er sognepræst og formand for styregruppen bag sorggruppe-projektet.

En opgørelse foretaget af Kirkeministeriet for året 2014 viser, at 83 procent af danskerne er i kontakt med en præst fra folkekirken i forbindelse med dødsfald.

Det giver god mening for folkekirken at tilbyde sorggrupper, fordi der via kirken bliver skabt en naturlig kontakt med de efterladte i forbindelse med et dødsfald

line bjørn hansen, sognepræst

Line Bjørn Hansen peger netop på den personlige kontakt som afgørende for, at de efterladte opsøger en sorggruppe.

- Folk forventer, at folkekirken kan noget særligt, når det kommer til sorgbearbejdelse, siger Line Bjørn Hansen, der selv oplever det som en naturlig og rimelig forventning.

Oplagt for folkekirken at hjælpe med hjertesorg

I løbet af projektets levetid er der opstået sorggrupper i hele landet, og lederne af grupperne har været igennem et undervisningsforløb, hvor de er blevet rustet til at lede samtalen og bearbejdelsen af sorgen, som den efterladte måtte sidde tilbage med.

Gitte Wetche er sognepræst i Jelling i Østjylland og én af dem, der har ledet nogle af folkekirkens sorggrupper. I hendes optik er de sjælesørgeriske opgaver helt centrale og nærliggende for præsterne i folkekirken.

Hun understreger dog, at det ikke handler om at sprede et religiøst eller særligt kristent budskab, når grupperne forløber.

- Det centrale for sorggrupperne er at skabe et trygt rum, hvor man giver deltagerne mulighed for at spejle sig i hinanden og hinandens sorg, forklarer hun og fortsætter:

- Det gør en utrolig stor forskel, når man sætter et menneske i et rum, hvor der er plads til at kunne tale om alt det, der trykker og er svært i forbindelse med at have mistet et menneske, som man elsker.

Det teologiske i baggrunden

Sorggrupperne varetages både af sognepræster og frivillige uden teologisk uddannelse, hvilket begge parter mener er helt essentielt i samarbejdet om sorggrupperne.

Folkekirken som sjælesørger

De sjælesørgeriske funktioner i folkekirken oplever stort fokus disse år.

Blandt andet tildelte Kirkeministeriet projektet "Sjælesorg på nettet" 4.5 millioner kroner over en tre-årig periode sidste efterår.

Sognepræst Gitte Wetche fra Jelling mener, at dette understreger, at det ikke er en særlig kirkelig ting at deltage i en sorggruppe i folkekirken.

- Og så viser det, at grupperne er åbne for alle, tilføjer hun.

Catherine Murphy er enig. Hun leder én af tre sorggrupper i Lyngby og har ikke en teologisk uddannelse med i bagagen. For hende er sorggrupperne en måde at give de efterladte pårørende plads til deres sorg.

Grupperne er et frirum, hvor deltagerne kan være sig selv. De skal ikke leve op til andre folks ideer om, hvordan man håndterer sin sorg, siger hun og uddyber:

- I virkeligheden giver det nogle muligheder at holde det i kirkeligt regi. For mange fylder det religiøse aspekt i døden. Det har vi en åbenhed overfor, hvis det er et behov hos deltagerne.

Lone har fået hjælp til at håndtere sin sorg

Grupperne er åbne for alle på tværs af køn og alder, og der er en bred spredning blandt deltagerne.

Lone Ibsen er én af dem, der har brugt tilbuddet om at komme i en sorggruppe i folkekirken. Hun er 44 år gammel og mistede sin far i sommeren 2015. Et tab der ramte Lone Ibsen så hårdt, at hun ikke vidste, hvordan hun skulle komme sig over det.

- Jeg var så chokeret og så dybt ulykkelig. Men jeg havde egentlig ikke tænkt, at jeg skulle i en sorggruppe. Alligevel var der noget i mig der sagde, at jeg blev nødt til at tale med præst. Jeg blev nødt til at tale med én, der vidste noget om død og sorg. Det vidste jeg, at præster har, fortæller Lone Ibsen, der ikke vil betegne sig som specielt kristen eller troende.

Jeg havde en forventning om, at præsten kunne fjerne min sorg, så den ville gå over. Jeg forventede virkelig et mirakel

lone ibsen, deltager i sorggruppe

Hun bruger kirken i forbindelse med årets højtider, og derfor var en sorggruppe i kirkeligt regi ikke noget, hun målrettet søgte.

Alligevel havnede hun i én, og det blev en sand øjenåbner.

- Jeg havde en forventning om, at præsten kunne fjerne min sorg, så den ville gå over. Jeg forventede virkelig et mirakel.

Men der kom intet mirakel og fjernede Lone Ibsens hjertesorg. Den første gang i gruppen var en hård omgang var Lone Ibsen, der græd sig igennem hele sessionen.

Gangen efter var også hård. Men så begyndte det at blive bedre. Lone Ibsen begyndte at mærke, hvordan det hjalp at give rum til sorgen, og hun accepterede lige så stille, at sorgen over at have mistet sin far ikke bare kunne fjernes – og at den måske heller ikke skulle fjernes.

- Jeg har indset, at sorg er en naturlig ting, og ikke noget man skal kureres for. Jeg har fået nogle redskaber til at håndtere tabet af min far.

For Lone Ibsen har sorggruppens fællesskab på tværs af alder gjort stort indtryk.

Kort om projektet

Projektet "Sorggrupper i folkekirken" var et landsdækkende forløb, der strakte sig fra efteråret 2013 til sommeren 2015.

Projektet blev støttet af TrygFonden, Chr. P. Hansen og Hustrus Fond til Almenvelgørende Formål samt Edith og Gotfred Kirk Christiansens Fond.

Centralt i projektet var - udover etablering af sorggrupper - også uddannelsen og supervisionen af sorggruppelederne.

- I gruppen er vi alle sammen i samme båd. Vi har alle mistet, og det skaber en helt særlig empati for hinanden. Det giver plads til vores frustrationer og sorg.

Lone Ibsen har netop afsluttet det første forløb, men hun har besluttet sig for at fortsætte på endnu et forløb.

- Det giver mig et nødvendigt fællesskab, som jeg har brug for lige nu.

Fortsat liv i sorggrupperne

Selvom projektet nåede sin afslutning i efteråret sidste år, slutter sorggruppearbejdet langt fra. Tværtimod, lyder det fra sognepræst og formand for styregruppen bag projektet, Line Bjørn Hansen.

Hun fortæller, at projektet har givet et unikt indblik ind i behovene og hvor de afgørende indsatser skal ligge. Her bliver det særligt uddannelsen af sorggruppelederne, der bliver helt central.

Den østjyske sognepræst Gitte Wetche er også glad for, at grupperne får lov til at fortsætte.

- Vi må skabe en kultur, hvor det accepteres, at sorg ikke er noget, man kan kureres for. Det er et livsvilkår. Det er dét, vi formidler i sorggrupperne, og det er blandt andet dét, der kan hjælpe folk igennem deres sorg.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve