Folkekirkepræst uddriver ondskab med bønner og vievand

Eksorcisme er et anerkendt fænomen i den katolske kirke med tilhørende vejledninger og ritualer. Men den danske folkekirke har ingen godkendte ritualer for djævleuddrivelse.

Da filmen ’Exorcisten’ kom ud, sås en bølge af mennesker, der følte sig plaget, fortæller folkekirkepræst Ole Skærbæk Madsen.

- Dengang filmen ’Exorcisten’ kom ud, sås en bølge af mennesker, der følte sig plaget. Men der var ikke så mange præster i folkekirken, der havde mod at tage fat på det. Så der blev jeg involveret i det.

Ole Skærbæk Madsen vil ikke kaldes eksorcist. Han er først og fremmest præst Betlehemskirken i København, men han får ofte henvendelser om djævleuddrivelse.

På sporet af det onde

I Påskens udgaver af Audiens på P1 forsøger vi at indkredse lidelsen og det onde. I Audiens Langfredag ankommer Jacob Holdt til Bethlehemskirken, hvor Ole Skjerbæk Madsen holder til. I forsøget på at indkredse lidelsen og det onde er han en erfaren mand. Han uddriver onde ånder på mennesker, der er besat

- Hvis der kommer et menneske der føler, at der en anden personlighed der har taget magten, så kan det være en psykisk sygdom. Men det kan være et andet væsen der ødelægger det her menneskets liv

Folkekirken har ingen godkendte ritualer

Eksorcisme er et anerkendt fænomen i den katolske kirke, men den danske folkekirke har ingen godkendte ritualer for djævleuddrivelse.

Ole Skærbæk Madsens uddrivelse af de onde magter foregår blandt andet med samtaler, bønner og brug af saltet vand der er velsignet. Men valget af middel er ikke tilfældigt.

- Vand virker rensende. Der var en i sognet der henvendte sig med et værelse, hvor overnattende gæster følte en uforklarlig følelse af angst. Der stænkede jeg værelset med indviet vand og en bøn. Så forsvandt fænomenerne og folk kunne sove der igen, forklarer præsten.

Hør mere om Ole Skærbæk Madsen arbejde med uddrivelse i P1-programmet Audiens

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve