Historiker: Myte om middelalderen dukker op gang på gang

ANALYSE Mange præster repeterer over for deres konfirmationshold, at middelalderpræsten talte latin i kirken, og at ingen forstod hvad han sagde. Det er løgn og latin, forklarer historiker Brian McGuire.

Under hele middelalderen talte præsten folkets sprog når han formidlede evangeliets indhold. Hvis præsten havde prøvet at tale latin, ville han ikke være nået langt med de bønder hvis tiende betalte præstens ophold og sørgede for kirkens byggeri, forklarer historiker Brian McGuire.

I vor tid er kirken det sted hvor mange danskere stadig tager hen for at markere livet og døden. Dåb, vielse og bisættelse er kirkerummets faste ritualer, på trods af en verden der bliver mere verdslig.

Sådan var det også i middelalderen.

Men for de fleste danskere er der en verden til forskel mellem middelalderens kirke og den der blev til under 1500-tallets protestantiske reformation.

Reformationen

Den tyske munk Martin Luther rejste i 1517 en hård kritik af den katolske kirke. Hans kritik førte til en reform af kirken, hvor den protestantiske kirke blev dannet. Danmark blev protestantisk i 1536

Den dag i dag er der mange præster i folkekirken der repeterer over for deres konfirmationshold, at middelalderpræsten talte latin i kirken og ingen forstod hvad han sagde.

Som det står i Gyldendals ”De små Fagbøger: Middelalderen”, reformationen indførte, at ”der blev talt dansk i kirken”.

Men det passer ikke. Dette er løgn og latin, en af de mange myter om middelalderen der igen vil dukke op i det kommende års reformationsjubilæum.

Bibellæsningen foregik på dansk

Der blev altid talt dansk i kirken i det danske rige, i Harald Blåtands kirke i Jelling i 900-tallet og i de cirka to tusinde stenkirker der blev rejst i landskabet i 1100- og 1200-tallene.

Ganske vist foregik gudstjenesten på latin, men det var præsten forklarede bibellæsningerne til menigheden på dens eget sprog.

Præstens prædiken på folkesproget kunne finde sted efter dagens evangelietekst blev læst op på latin. Præsten vendte sig så om til menigheden og prædikede, på dansk.

Enkelte præster havde sikkert mangelfulde latinkundskaber, og derfor kunne deres prædiken blive meget usikker.

Præsterne fik konkurrence af munkene

Men i 1200-tallet kom tiggerbrødre til landet, dominikanere og franciskanere, og de var fremragende prædikanter. Derfor betragtede mange sognepræster dem som konkurrenter.

Brian Patrick McGuire

Historiker, professor emeritus og forfatter.

Holder både foredrag i Danmark og USA om blandt andet kristendommens historie.

Skriver analyser til dr.dk/tro.

Ved reformationen var det netop franciskanerne der blev smidt ud af deres klostre. Tiggerbrødrenes evne som formidlere kunne have truet den nye tros prædikanter.

Prædiken i dansk middelalder blev allerede i 1969 emnet for en doktordisputats. Odense-historikeren Anne Riising gennemgik en del af den danske prædikenskat. Nogle af disse tekster er på latin, fordi danske præster ønskede, at deres arbejde skulle formidles i udlandet. Men der er flere prædikensamlinger på dansk og nogle af dem har aldrig været udgivet.

Stor kontinuitet mellem middelalderen og reformationen

Når faghistorikere længe har vidst, hvordan middelalderkirken brugte folkets sprog, hvorfor tror så mange i dag, inklusiv folkekirkens egne præster, at middelalderkirken var så lukket?

Troen på, at præsten prædikede på latin fremhæver 1500-tallets reformation som et afgørende brud med en undertrykkende kirke.

Dansk identitet ses som resultat af en frigørelse fra ”paveløgn og munkedrømme”, som Grundtvig ved et andet reformationsjubilæum (1817) udtrykte det: Herrens bog var lagt på hylden/eventyr i kirken lød

Sådan var det bare ikke. Generationer af danske akademikere har forsømt muligheden for at formidle en anden erkendelse, at der er stor kontinuitet mellem middelalderen og reformationen.

Middelalderkirken havde også sine reformationer

Faktisk var der flere reformationer i middelalderen inden der overhovedet blev en reformation i 1500-tallet.

Det latinske ord reformatio blev almindelig allerede i 1000-tallet for at beskrive reformen eller omstruktureringen af kirken for at frigøre den for lægmænds indblanding.

Kirkens frihedskamp betød en adskillelse, hvorefter det ikke længere var muligt for konger og andre herskere at købe embeder til deres slægtninge.

Middelalderkirken frigjorde sig, mens den protestantiske reformationskirke bandt sig fast til verdslige herskere og gjorde dem til kirkens overhoveder.

Til gavn for folket

Under hele middelalderen talte præsten folkets sprog når han formidlede evangeliets indhold.

Hvis præsten havde prøvet at tale latin, ville han ikke være nået langt med de bønder hvis tiende betalte præstens ophold og sørgede for kirkens byggeri.

Kirken var til gavn for folket, i middelalderen som i dag.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve