Idéhistoriker: Alle mennesker tror på noget

Det moderne menneskes tilværelse er fyldt med religiøsitet, og man må indse, at et liv ikke kan leves uden tro, vurderer idéhistoriker Jørgen Carlsen

Tro eksisterer alle vegne, selv hos moderne mennesker. Børsen er også hjemsted for en vis religiøsitet - troen på de frie markedskræfter. (Foto: SUE OGROCKI © Scanpix)

Den 29. oktober 1929 er gået over i historien som Black Tuesday. Den dag styrtdykkede kurserne på børsen i New York og udløste en økonomisk verdenskrise af uoverskueligt omfang.

Mange amerikanere mistede på få timer alt, hvad de ejede og havde. De garvede spekulanter på Wall Street så lamslåede til, hvorledes deres formuer forsvandt som dug for solen.

JØRGEN CARLSEN

Idéhistoriker, forfatter og forstander på Testrup Højskole.

Medlem af Etisk Råd.

Skriver analyser til dr.dk/tro.

I desperation samledes en del af dem i den nærliggende Trinity Church, hvor de knælede foran alteret og hændervridende bad til Gud om, at kurserne måtte stige igen. Det hjalp dem som bekendt ikke.

På sin vis var deres optræden helt grotesk og nærmest tragikomisk. Børsen og kirken er to adskilte verdener. De er vidt forskellige. Der findes næppe nogen mere verdslig institution end netop børsen.

Her drejer det sig om kapitalstrømme, kurser, køb og salg, gevinst og tab – kort sagt spekulation. Kirken er rammen om et trossamfund, hvor menigheden mødes i andagt og bøn.

Alligevel er der noget, der forbinder dem. Begge institutioner baserer sig på menneskelig tro.

Børsen er hjemstedet for menneskelig foretagsomhed, troen på de frie markedskræfter – free enterprise. Kirken rummer en tro på, at mennesket er genstand for Guds kærlighed og tilgivelse.

Pointen er, at begge institutioner er båret oppe af religiøs tro.

Peter Lodberg, som er professor i systematisk teologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, mener også at Børsen er et troens tempel.

Det kan man læse i hans bog ”Tro”, som i sidste måned udkom i serien ”Tænkepauser”, udgivet af Aarhus Universitetsforlag.

Han viger ikke tilbage fra at påstå, at der i vore dage nok er mere tro på Børsen end i kirken.

Det mest religiøse program i dansk tv er findes ikke blandt de kirkelige programmer, men derimod programmet ”17 Finans” på TV2 News.

Det moderne menneskes tilværelse er imprægneret med religiøsitet

Forklaringen er, at der her hele tiden bliver taget varsler:

- Virksomhedsledere bliver stillet til regnskab for deres tro på markedets fremtid og aktiekursen. Bankernes cheføkonomer skal profetere om udviklingen på de internationale finansmarkeder, og de økonomiske vismænds årlige rapporter bliver behandlet som nutidens hellige skrifter.

Peter Lodbergs anvendelse af begreber som varsler, tro, profetere, vismænd og hellige skrifter peger umiskendeligt på en religiøs tydning af verden.

Hans påstand er, at religiøsiteten i bred forstand gennemsyrer det moderne samfund i en langt mere radikal forstand, end de fleste gør sig klart.

Det moderne menneskes tilværelse er imprægneret med religiøsitet, selvom mange vil påstå det modsatte.

Dybest set abonnerer alle sider af samfundslivet og menneskets tilværelse på en religiøs dimenson.

Spørgsmålet er derfor ikke at udstille religiøsiteten som noget særegent og bemærkelsesværdigt. Det drejer sig tværtimod om at indse, at et liv ikke kan leves uden en trosdimension.

Og teologisk betragtet er denne trosdimension af religiøs karakter.

Selv det at tumle med ferieplaner eller smøre sig en madpakke er udtryk for tro.

Troen på at livet går videre – for vide det, kan man jo ikke.

Videnskabsfolkene giver fortabt på de dybere spørgsmål

Og netop den økonomiske videnskab rummer elementer af denne religiøsitet - her forenes viden med tro.

Selve ordet kredit kommer af det latinske credo, der betyder ”jeg tror”. Og man kunne jo passende stille sig spørgsmålet:

Hvis den økonomiske videnskab skulle være så rationel og ubestikkelig, hvorfor tager økonomerne så fejl gang på gang i deres profetier?

Hvorfor er højtuddannede fagøkonomer – med de såkaldte økonomiske vismænd i spidsen - så ikke stinkende rige?

At den videnskabelige fornuft åbenbart ikke er fornuftig nok, skal selvfølgelig ikke bane vejen for en lige så forstokket religiøs fundamentalisme. Al respekt for videnskabsfolkene.

Men når det kommer til de afgørende og dybe spørgsmål om mening, må de give fortabt:

- Uanset hvor stor deres viden bliver, vil de aldrig kunne svare på, hvad formålet med livet er, eller hvorfor menneskeheden er opstået.

Som oplyst moderne menneske er det måske klogere at anerkende troens betydning, end at undlade at tage troen alvorligt.

Alle går nemlig rundt og tror på noget.

Det moderne menneskes tilværelse er fyldt med religiøsitet, og man må indse, at et liv ikke kan leves uden tro, vurderer idéhistoriker Jørgen Carlsen.Er du enig?

Opslået af DR Nyheder på 20. januar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve