Lam og rødvin skal gøre folkekirken mere sanselig

På skærtorsdag kan man landet over blive bespist, mens man hører fortællingen om Den Sidste Nadver. En måde at gøre kirken mere sanselig på, forklarer ekspert.

Mange kirker serverer lam, flødekartofler og vin til Guds ord skærtorsdag. (Foto: Gitte Kjærbøl © Scanpix)

Tager man i kirke idag, vil man mange steder få mere end en prædiken og den sædvanlige altervin.

Flere kirker landet over serverer nemlig et måltid for kirkegængerne i forbindelse med gudstjenesten skærtorsdag.

En af de mange kirker der har valgt at servere lam, flødekartofler og vin til Guds ord er Skibet Kirke.

- Der sker jo noget når vi spiser sammen, som ingen kan forklare hvad er, fortæller kirkens præst Henrik Skoven og uddyber:

- Det er lidt det samme, som når man skal ses med sine venner. Man kunne bare spise hjemmefra, men man ved jo godt, at venskabet bliver knyttet stærkere, når man spiser sammen.

Fællesspisning spiller på sanserne

Udover at fællesmåltidet er en oplagt måde at markere den sidste nadver på, er initiativet også en måde at gøre folkekirken mere sanselig på, forklarer Marie Vejrup Nielsen, Centerleder ved Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet

- Fællesspisning på skærtorsdag et godt eksempel på, at folkekirken prøver at være mere æstetisk og sanselig. Du er ikke kun med på en lytter men du smager, ser og rør også.

I Holmens Kirke er hverken skærtorsdagsmiddagen eller fællesspisning et nyt påfund. Det er en central del af kirkens fællesskab, som præst Anna Mejlhede forklarer:

- Mad og gud har altid haft noget med hinanden at gøre. Det at blive mættet handler både om at få mættet sin ånd og om at få mættet sin mave.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve