Muslimsk 'konfirmationsundervisning' skal forebygge radikalisering

Muslimske foreninger vil lave et modstykke til folkekirkens konfirmationsforberedelse. De håber, at det kan forebygge, at de unge bliver tiltrukket af voldelige tolkninger af islam.

Muslimske unge i 7.- 8. klasse skal tilbydes undervisning i islam, når deres kristne klassekammerater får tilbud om konfirmationsforberedelse, lyder opfordringen fra Muslimernes Fællesråd. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Når kristne folkeskoleelever i 7. eller 8. klasse får tilbud om konfirmationsforberedelse, skal deres muslimske klassekammerater have et tilsvarende tilbud om undervisning i islam.

Det mener formanden for Muslimernes Fællesråd, Sami Kücükakin. Han bakkes op af organisationen, der med sine 30-35.000 medlemmer er den største samarbejdsorganisation for muslimer i Danmark.

- Jeg tror bestemt, at vi via vores netværk kan finde egnede undervisere over det meste af landet. Lærerne skal ikke nødvendigvis være imamer; det vigtige er, at underviserne har de fornødne teologiske og pædagogiske kompetencer og kan undervise på dansk, siger han.

Ifølge Sami Kücükakin er der for eksempel mange læreruddannede muslimer, som både har pædagogiske kompetencer og viden om islam og om de unges hverdag, der vil kunne varetage undervisningen.

- Mange muslimske unge begynder i den alder at søge viden om deres religion. Men problemet er, at de ofte søger mere eller mindre tilfældigt på internet og finder ekstreme fortolkninger af islam, som kan medvirke til, at de tilslutter sig ekstreme og voldelige grupper. For at give de unge reel religiøs dannelse ønsker vi at tilbyde undervisning på dansk, som giver indblik i en moderat fortolkning af islam, siger Sami Kücükakin.

Pilotprojekt skal bane vejen

Ideen med et muslimsk modstykke til folkekirkens tilbud om konfirmationsforberedelse opstod i begyndelsen af november på en konference for muslimske og kristne ledere. Siden har Sami Kücükakin arbejdet videre med den.

Lærerne skal ikke nødvendigvis være imamer; det vigtige er, at underviserne har de fornødne teologiske og pædagogiske kompetencer og kan undervise på dansk

sami Kücükakin, formand for muslimernes fællesråd

- Der kan laves et pilotprojekt på nogle udvalgte skoler, hvor vi naturligvis vil indgå i et åbent samarbejde med lærere og forældre. Der skal være en klar plan for undervisningen, som skal være åben for alle og i tråd med demokratiske værdier, siger han.

Bliver et eventuelt pilotprojekt en succes, håber Sami Kücükakin, at fonde eller offentlige institutioner vil finansiere en landsdækkende udbredelse.

Biskop bakker op

I Haderslev Stif er biskop Marianne Christiansen begejstret for ideen.

- Jeg har håbet på sådan et tiltag i mange år, for vi ved fra folkekirken, at det er vigtigt, at de unge på det tidspunkt i deres liv får et sprog for det religiøse og et tilhørsforhold. Det er med til at danne dem som mennesker. Så det handler ikke kun om at modvirke radikalisering, men også om at myndiggøre de muslimske unge, siger hun.

Ifølge biskoppen er det oplagt, at muslimske foreninger på lokalt plan samarbejder med folkekirkens præster omkring det praktiske med tidspunkter og form på undervisningen, da præsterne i forvejen har kontakt med skolerne for at få den slags på plads og også samarbejder med for eksempel frikirkelige menigheder omkring tilrettelæggelsen af undervisningstidspunkter.

- I et samfund med flere religioner skal vi som trossamfund ikke bryde hinanden ned, men bygge hinanden op, siger hun.

Forældre efterlyser undervisning

Waseem Hussain, der er fængselsimam i Københavns Fængsler, og som er uddannet muslimsk retslærd og formand for Dansk Islamisk Center, ser også potentiale i ideen.

- Blandt de muslimer, jeg møder i mit arbejde i fængslet, er der mange, som mangler en basal viden om islam, der kan fungere som modvægt til de ekstreme udlægninger, de kan møde på nettet eller hos selvbestaltede imamer. Mange muslimske forældre efterlyser undervisning, som kan tale ind i de unges virkelighed i Danmark i dag, for det er de færreste moskeer, der tilbyder det. Det er afgørende, at undervisningen formår at tale de unges sprog og adressere det, der er vigtigt for dem Det gør undervisningen i moskeerne ofte ikke. Det er typisk blot undervisning i, hvordan man beder, og hvordan man lærer at læse Koranen, siger han.

Kan virke mod hensigten

Waseem Hussain understreger dog at det er vigtigt, at tilbuddet ikke fremstår som et statsfinansieret eller statskontrolleret tiltag, da det så kan blive opfattet som et fra myndighedernes side på at bestemme, hvordan muslimer skal tolke deres religion.

Det handler ikke kun om at modvirke radikalisering, men også om at myndiggøre de muslimske unge

marianne christiansen, biskop

Samme risiko ser Tobias Gemmerli, videnskabelig assistent Dansk Institut for Internationale Studier med fokus på radikalisering og vold og forebyggelse af radikalisering og online-radikalisering.

- Det er vigtigt, at sådan et tiltag ikke bliver præsenteret som et tiltag imod radikalisering, men får lov at fremstå i sin egen ret som dannelse og uddannelse i islam. Ellers kan man risikere, at det stik imod hensigten vil få de unge til at søge mere radikale udlægninger af islam, som kan virke tiltrækkende, fordi det giver en modstandsidentitet, siger han.

Religion ud af skoletiden

På Københavns Rådhus er det socialdemokratiske medlem af Københavns Borgerrepræsentation Lars Aslan Rasmussen, som er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, ikke ovenud begejstret for ideen.

- Det er fint, at der melder sig stemmer, som repræsenterer en moderat udgave af islam. Men for mig at se er der ikke brug for mere religion, snarere for mindre. Jeg mener, at mange af de muslimske unge har mere behov for at blive dannet i medborgerskab på andre måder, for eksempel ved at deltage i fritidsaktiviteter med ikke-muslimske unge.

Han tilføjer, at der i København er mange skoler, hvor over halvdelen af eleverne ikke er medlemmer af folkekirken, og blandt andet derfor ønsker kommunen ikke at lægge konfirmationsforberedelsen ind i skolens tid til faglig fordybelse, som man gør andre steder i landet.

- Principielt mener vi, at religiøs undervisning hører til i fritiden, og vi vil hellere bruge elevernes skoletid på andre aktiviteter, der styrker deres bevidsthed om værdier og medborgerskab, siger han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve