Nye helgener giver nyt liv til den katolske kirke

De sidste 30 år er antallet af katolske helgener steget kraftigt. Det understreger, at den katolske kirke er blevet en global kirke, lyder det fra eksperter.

Figur af Moder Teresa, der til september helgenkåres. Dermed bliver hun Sankt Teresa af Calcutta. (Foto: Julian Kumar / Godong © Verwendung weltweit)

Omtale i medierne, debat lokalt og internationalt og en fejring at samles om.

Helgenkåringer er en central del af det katolske kirkeliv, og hvert år bliver en eller flere personer kanoniseret, altså gjort til helgen. Nogle gange sker det i stilhed, mens det andre gange giver anledning til større festligheder.

Senere i år træder en af den katolske kirkes helt store profiler ind i helgenrækken, når Moder Teresa bliver kanoniseret på sin dødsdag i september. Dermed bliver hun til Sankt Teresa af Calcutta, og det forventes at kåringen bliver markeret verden over.

Når man bliver ved med at kanonisere nye helgener, er det for at vise, at troen stadig er aktuel og manifesterer sig i konkrete menneskeliv

Jakob Egeris Thorsen, ekspert i katolicisme

Helgenernes vigtige placering i troslivet er en af de store forskelle på katolicismen og protestantismen. Ifølge Jakob Egeris Thorsen, der er postdoc-stipendiat ved Aarhus Universitet med speciale i blandt katolicisme og den katolske kirke, spiller helgenerne stadig en vigtig rolle i den katolske praksis, fordi de giver de troende et konkret menneskeligt eksempel at forholde sig til og spejle sig i.

- Helgenerne fungerer som forbilleder for katolikkerne. Når man bliver ved med at kanonisere nye helgener, er det for at vise, at troen stadig er aktuel og manifesterer sig i konkrete menneskeliv, fortæller Jakob Egeris Thorsen.

- Helgenerne fungerer som forbilleder for katolikkerne. Når man bliver ved med at udnævne nye helgener, er det for at vise, at troen stadig er aktuel, fortæller Jakob Egeris Thorsen.

Markant flere helgenkåringer end tidligere

De sidste 30 år er antallet af helgenkåringer steget i et sådan tempo, at det næsten har været svært at følge med. Særligt pave Johannes Paul den 2. var med til at starte den tendens. I hans embedsperiode blev hundredvis af personer kanoniseret; man har regnet sig frem til, at der i hans embedstid blev helgenkåret ligeså mange, som der blev det i de foregående 400 år.

Jakob Egeris Thorsen ser det både som et udtryk for måden, Johannes Paul den 2. var pave på, men også som et udtryk for den katolske kirkes udvikling op igennem det 20. århundrede, hvor katolicismen gik fra at være en europæisk-regional religion til en global religion.

Tal fra det internationale forskningscenter Pew Research viser, at næsten 40 procent af verdens katolikker i 2010 var fra Latin- og Sydamerika, mens Europa husede knap 25 procent. I 1910 var den fordeling lige omvendt.

- En global, katolsk kirke har behov for helgener fra hele den katolske verden, forklarer Jakob Egeris Thorsen og fortsætter:

- Derfor så man også, at Johannes Paul den 2. i et større omfang begyndte at salig- og helgenkåre mennesker fra andre verdensdele. Helgenskaren blev meget divers med alt fra sydamerikanske jomfruer, asiatiske martyrer, afrikanske missionærer og en italiensk husmor.

Hvordan bliver man helgen?

Vejen til en kanonisering er lang.

Første trin er en saligkåring. Her erklærer paven en afdød person beatus (= salig), hvilket som regel sker efter en undersøgelse af den afdødes liv og eventuelle mirakler. Herefter kan personen anråbes til forbøn - dog kun i et særligt område.

Næste trin er den egentlige kanonisering, altså helgenkåring. Denne kan først finde sted, når en saligkåret person er blevet knyttet til to godkendte mirakler. Fx at forbøn igennem den saligkårede person har ført til helbredelse.

Efter helgenkåringen kan personen anråbes af hele den katolske kirke over hele verden.

Helgener viser forbindelsen mellem himmel og jord

Niels Christian Hvidt er theol.dr. og lektor ved Syddansk Universitet. I sin forskning har han blandt andet beskæftiget sig med mirakler og helgenkåringer.

Ligesom Jakob Egeris Thorsen vil han primært betegne helgenerne som forbilleder. Men han ser også, at helgenerne og dermed det store antal helgenkåringer har fået en ny funktion. Særligt efter de mange pædofili- og svindelanklager som den katolske kirke blev mødt med op igennem det 20. århundrede.

- Helgenerne fungerer som bindeleddet mellem det menneskelige og guddommelige. Når kirken pludselig står i alle disse sager, der i den grad er eksempler på at kirken er jordisk og med menneskelige fejl, så bliver helgenerne og helgenkåringerne vigtige, fordi de er med til at sætte fokus på forbindelsen til det guddommelige, forklarer Niels Christian Hvidt.

Fuldtidsansat til helgenkåringer

Fordi helgenerne er så vigtig en brik i det katolske trosliv, er helgenkåringerne ikke noget, der omgås lemfældigt. Derfor sidder der i Vatikanet omkring 25 fuldtidsansatte teologer og jurister, der ikke laver andet end at beskæftige sig med helgenkåringsprocessen.

Den såkaldte Helgenkåringskommission arbejder med processen fra en person bliver saligkåret til helgenkåringen kan godkendes – hvilket den først kan efter der er udført og godkendt to mirakler sket efter forbøn hos den saligkårede.

For Moder Teresa blev det andet mirakel godkendt sidste år, hvorfra helgenkåringsprocessen kunne begynde.

Niels Christian Hvidt fortæller, at hendes saligkåring og efterfølgende helgenkåring er gået meget stærkt. Således kommer der kun til at gå ni år fra hendes død til kanonisering. Men han mener, det giver meget god mening.

- Moder Teresa var et forbillede for mange slags troende mennesker, ikke kun katolikker. Hun var et globalt brand, og der var en enorm velvilje omkring hende. Derfor har der også været et stort ønske blandt katolikker verden over, at hun skulle gøres til helgen, fortæller Niels Christian Hvidt.

Moder Teresa var et forbillede for mange slags troende mennesker, ikke kun katolikker. Hun var et globalt brand, og der var en enorm velvilje omkring hende

niels christian hvidt, theol.dr.

Moder Teresas helgenkåring vil starte debat

Jakob Egeris Thorsen fra Aarhus Universitet forventer, at Moder Teresas helgenkåring i efteråret i år kommer til at skabe megen opmærksomhed mod den katolske kirke.

For selvom Moder Teresa for mange var og stadig er et forbillede, var hun også en kontroversiel figur. Hendes organisation Kærlighedens Missionærer modtog donationer fra diktatorer og svindlere, beboerne i organisationens institutioner for børn og syge levede under horrible forhold, og da hun modtog Nobels fredspris i 1979 talte hun dunder imod abort.

- Man må forvente, at den gamle debat omkring hendes person blusser op igen, siger Jakob Egeris Thorsen, der dog stadig regner med, at helgenkåringen af Moder Teresa mest af alt bliver en mulighed for den katolske kirke for at hylde en af dens helt store ikoner.

Hør mere om Moder Teresa, der senere i år helgenkåres, i P1-programmet 'Mother Teresa - myten om det gode'. Programmet kan høres her.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve