Omskåret: Jeg måtte ofre min forhud to gange

Ercan Alici har i dag brudt med den religion, der krævede, at han skulle omskæres. Indgrebet burde have været hans eget valg, mener han.

Ercan Alici blev omskåret første gang i 1989 og igen i 1990. Han har nu været modstander af omskæring i mere end 10 år. (Foto: Camilla Gaarder © dr)

I en provinsby i Tyrkiet står 11-årige Ercan Alici med bukserne nede om anklerne. En læge er nøje i gang med at undersøge hans penis. Ercans mor står afventende, mens lægen studerer det lille stykke forhud, der er tilbage.

- Der skal mere af, siger lægen til sidst.

Ercan bliver grebet af angst, og flugttankerne melder sig, men han kan samtidig også mærke presset fra lægen og hans forældre, så Ercan bliver, hvor han er.

Omskæring var nødvendig

I dag er Ercan Alici 37 år gammel, familiefar, bosat i Herning og omskåret to gange. To oplevelser, der den dag i dag, har fået ham til at melde sig ind i organisationen Intact Denmark, der kæmper for et forbud mod omskæring af drenge under 18 år.

Første gang, Ercan blev omskåret, var på Herning Hospital i 1989 som niårig. Det var hans forældres ønske, at han skulle omskæres af religiøse og kulturelle årsager.

- Jeg havde fået at vide, at det var nødvendigt. Og alle de andre drenge i vores muslimske omgangskreds blev også omskåret, så det havde jeg egentlig bare en accept af, fortæller Ercan.

De ville sikre sig, at de vantro nu havde gjort det ordentligt

Under indgrebet på Herning Hospital var Ercan under fuld narkose, og han husker derfor ikke meget fra sin tid dér eller de efterfølgende dage. Han husker dog sine forældres glæde, og hvordan de forkælede ham i dagene efter med hans yndlingsmad og slik.

Efter Ercans første omskæring begyndte tvivlen dog at så sig i hans mor. Hun var bange for, om de nu havde gjort det rigtigt på hospitalet. Om de havde fjernet nok. Derfor arrangerede Ercans forældre, at han skulle tilses af en læge under en familieferie i Tyrkiet i sommeren 1990.

- De ville sikre sig, at de vantro nu havde gjort det ordentligt, fortæller han.

FN: Religiøse føler sig stigmatiserede

Sundhedsstyrelsen skønner, at der i Danmark bliver omskåret mellem 1.000 og 2.000 drenge af rituelle årsager.

Det er især jødedommen og islam, der praktiserer ritualet som en måde, hvorpå de kan følge i forfaderen Abrahams fodspor. I 1. Mosebog bliver abraham befalet af Gud, at han skal omskære sin første søn Isak, og med baggrund i den fortælling har man siden videreført ritualet. Generation til generation.

Hvem og hvor mange bliver omskåret?

I Danmark er det primært jøder og muslimer, der lader deres drenge omskære. Ritualet forekommer også inden for kristendommen eller af andre kulturelle årsager.

Da der ikke findes et register over rituelle omskæringer, kan der ikke gives et præcist antal af omskæringer pr. år, men der findes en række estimater.

Ifølge et nu nedlagt og ulovligt register, blev der indberettet 412 rituelle omskæringer af læger i Danmark i 2014.

Omskæring bliver derfor også betragtet som en hjørnesten i de to religioner. Så sent som i februar kunne FN’s specielle rapportør for Religions- og trosfrihed meddele, at især jøder føler sig stigmatiseret i den danske debat om omskæring.

”Det er så meget desto mere vigtigt, at de, der engagerer sig i den offentlige debat er opmærksom på emnets følsomhed, og på hvor dybt det påvirker mange jøders og muslimers religiøse identitet”, lød det i rapporten.

Ercans virkelighed er dog langt fra politiske debatter og lange rapporter, da han som 11-årig er på ferie i Tyrkiet.

En iskold, ulidelig smerte

I det lille lægelokale bliver Ercan lagt på en briks. Ved hans side sidder hans mor, mens hun skiftevis holder sine arm over hans øjne og hans bryst, for at han ikke skal vride sig for meget.

Det næste Ercan husker, er en iskold, ulidelig smerte, der meget koncentreret spænder fra den ene side af hans penis til den anden. Det gør ondt på Ercan, og da han kigger op, kan han se, at det også gør ondt i hans mor.

- Jeg kan huske, at hun ser helt utilpas ud i hovedet, for hun kan se, at det gør ondt på mig, så det gør ondt i hende, siger han.

Hør Ercan fortælle om sin oplevede, og hvordan hændelsen har påvirket ham.

Uenighed om lovligheden af ritualet

Blandt parterne i debatten hersker der stor uenighed om, hvorvidt man kan argumentere ud fra love og konventioner, at det er ulovligt at omskære drenge.

En af de konventioner, der oftest bliver henvist til er FN’s Børnerettighedskonvention fra 1989.

Her står der, at ”Deltagerstaterne skal træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholdsregler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold, skade eller misbrug (…)".

Det var blandt andet også med henvisning til den paragraf, at omskæring af piger blev gjort ulovligt i Danmark i 2003, og der er derfor mange, der mener, at det er kønsdiskrimination, når drenge stadig den dag i dag bliver omskåret i Danmark.

”Skrællet som en banan”

Efter lægen har lagt skalpellen fra sig, og Ercan er et stykke forhud fattigere, bliver han iført en kjole. Den skal beskytte hans penis, så den bliver berørt så lidt som muligt. I flere dage må Ercan have kjolen på, for at skåne sin penis.

Der er nogle voksne i min barndom, som har valgt at lægge min penis på blokken for at tilfredsstille deres abonnement på nogle værdisæt

Det er først i teenageårene, at Ercan begynder at forholde sig til sin omskæring. Tanken slår ham, at der på et tidspunkt er en seksuel partner eller kæreste, der skal se den, og det bekymrer ham.

- Jeg spørger min mor, hvorfor hun har skrællet mig som en banan. Jeg kan huske, at jeg var trodsig og irriteret, men hun synes altså, at den så fin ud, fortæller han.

Men det afholder ikke Ercan fra at reflektere mere og mere over det ritual, som nu har mærket hans krop, og med årene tager han større og større afstand fra det.

Et brud med Islam

Ercans omskæringer har ikke kun sat sig dybe spor i ham. Det har også distanceret ham fra sin familie i forhold til religion deres og dengang hans religion.

For omkring 10 år siden bryder Ercan nemlig med islam.

- Det skete i forbindelse med Muhammedkrisen. Man blev ligesom tvunget til at stille sig selv en masse spørgsmål omkring religion. Jeg er nok bare generelt et meget tænkende menneske, og religion giver ikke meget plads til, at man tænker selv. Så jeg fik den her følelse af, at det var opspind, og at der ikke findes en Gud, fortæller han.

Med Ercans forsvindende tro til islam forsvandt også de sidste argumenter for omskæring, og siden har Ercan taget stor afstand til det valg, der blev truffet på hans vegne dengang.

- Der er nogle voksne i min barndom, som har valgt at lægge min penis på blokken for at tilfredsstille deres abonnement på nogle værdisæt. Det synes jeg er uetisk, siger han.

Svært at tale med venner om

I dag bliver Ercan væk, når hans venner og bekendte holder omskæringsfester for deres børn, og han har som regel prøvet at argumentere for, at de helt skal lade være inden dagen. Men han oplever, at det kan være en svær diskussion at åbne op for.

- Jeg oplever som regel, at jeg bare bliver bedt om at tie stille og ikke forvirre forældrene med mine argumenter, fortæller han.

I dag er Ercan Alici far til tre piger. Spørgsmålet om omskæring har derfor ikke været på tale. (Foto: Camilla Gaarder © dr)

Ifølge Ercan er det forældres ansvar, at beskytte deres børn mod omskæring, men han retter også sin kritik mod samfundet, og det han kalder for ”en misforstået tolerance overfor minoriteters absurde tilbøjeligheder”.

Det er ikke selve ritualet, han anfægter, men det er fratagelsen af at træffe valget selv, der stadig den dag i dag, kan hidse Ercan Alici op.

- Jeg har fuld respekt for, at man har religioner og kulturer som kræver, at man skal være omskåret, men så må man gøre det, når man er blevet 18, og selv kan træffe valget i stedet for at gøre det på små børns vegne, siger han.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve