Religionshistoriker: Kampen om sjælene og hjernerne slår kulturer ihjel

ANALYSE: Selvom der er forskel på de kristne missionærer og de naturvidenskabelige ateister, er de to grupper faktisk ens på flere punkter, vurderer religionshistoriker Mikael Rothstein.

En lang række kulturer har hverken nytte af kristen mission eller naturvidenskab, lyder vurderingen fra religionshistoriker Mikael Rothstein. Det gælder blandt andet de nomadiske jæger-samlere, penan, fra Sarawak i Borneo. (Foto: Henrik Egede-Lassen)

Mange kristne mennesker føler sig provokeret af højtråbende ateister. Reaktionerne er noget mimoseagtige, når man tænker på, at kristne missionærer har gjort hvad de kunne for at ensrette vores planet gennem et par tusinde år. Men faktisk er der flere ting, de to grupper er fælles om, og de burde forstå hinanden ganske godt.

Mikael Rothstein

Religionshistoriker og lektor ved Syddansk Universitet.

Har specialiseret sig i nye religioner, religionsfænomenologi og skriftløse folks religioner

Skriver analyser for dr.dk/tro.

Først og fremmest mener man på begge sider, at andre mennesker bør tænke som én selv.

Forfattere som Richard Dawkins, Christopher Hitchens, Daniel Dennett og Sam Harris, alle fremtrædende ateismefortalere, hævder, at deres syn på verden er bedre, rigtigere, sundere og vigtigere end alle andres, præcis som kristne missionærer altid har hævdet om deres.

Dét, som gælder for en selv, skal pine død også gælde for alle andre!

Den kristne mission mod den nye ateisme

Repræsentanter for ”New Atheism” mener, at religiøse vrangforestillinger skal mødes med argumenter, så det bliver klart, at der er tale om fantasier som bygger på ingenting. De kristne missionærer insisterer omvendt på, at deres myter netop skal tages alvorligt. Hvor ateisterne bygger deres argumenter på videnskab, argumenterer de kristne ud fra fantasier, men begge grupper ønsker magt og ensretning.

I den forbindelse hævdes det ofte, at ateisme i sig selv er en slags religion. Argumentet er retorisk smart, men ligeså forkert som at hævde, at det er en hobby ikke at samle på frimærker. Ideologisk ateisme er noget andet end missionerende religion, men lighederne må ikke ignoreres.

Jeg deler ideologisk grundstof med ateisterne, men min pointe er en anden: Ikke-religiøse mennesker må have lov til at kræve retten til frihed fra religion, på samme måde som religiøse mennesker kan kræve deres ret til religion. Og mennesker, som er med i én religion, bør kunne afvise missionærer fra en anden.

(...) i Borneos regnskov, er den lokale religion en forudsætning for livet i netop dét miljø, og introduktionen af kristendom har derfor været katastrofal. På samme måde må vi sige, at naturvidenskabelig indsigt ikke har megen relevans for et jæger-samler samfund

mikael rothstein

I det hele taget må det være muligt at frabede sig mission af enhver slags, og afvise den kulturelle intervention, som målrettet mission er.

Mission er kulturel intervension

Desværre er der mange folk i verden, som ikke kan slippe for mission. Ikke mindst indfødte folk, som overalt bliver rendt over ende af kristne missionærer, som målrettet arbejder på at nedbryde eksisterende myter og ritualer til fordel for deres egne.

Mig bekendt virker de agiterende ateister kun i vores egen del af verden, men jeg har mødt flere af deres tilhængere, som bestemt mener, at f.eks. de folk i det centrale Borneo, som jeg har studeret gennem ti år, bør løftes ud af deres religiøse uvidenhed, og uddannes naturvidenskabeligt. Her er parallellen altså også til at få øje på.

I begge tilfælde er despekten for andre mennesker og dermed den kulturelle forskellighed massiv, og forståelsen af hvad religion egentlig er lig nul.

Kampen om sjælen og hjernen slår kulturer ihjel

Bliver vi i Borneos regnskov, er den lokale religion en forudsætning for livet i netop dét miljø, og introduktionen af kristendom har derfor været katastrofal.

På samme måde må vi sige, at naturvidenskabelig indsigt ikke har megen relevans for et jæger-samler samfund. Men kun hvis de bliver som os, giver det hele mening, og derfor slår kampen om sjælene – eller hjernerne – kulturer ihjel.

På den ene side skal folk have lov at virke for deres sag, det er klart. På den anden er det også klart, at der må være grænser.

I praksis kan alle sige fra overfor de ideologiske ateister, hvis man ikke deler deres synspunkter, og de er i øvrigt ikke organiseret i en global industri.

Men når kristne missionærer med penge og magt invaderer små samfund, der hverken har politiske eller økonomiske ressourcer, så er der ikke meget at stille op. Derfor er vi nødt til at diskutere mission som et politisk og kulturelt problem.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve