Skal mænd have ret til juridisk abort? Filosoffer og teologer giver deres bud

Skal en mand kunne frasige sig faderskabet, hvis en kvinde narrer ham til at få et barn mod hans vilje? Filosoffer og teologer ser forskelligt på sagen, mens befolkningen er overvejende positiv over for ideen.

42 procent af danskerne mener, at en mand skal have mulighed for en juridisk abort, hvis han bliver far mod sin vilje. Filosoffer og teologer har forskellige holdninger. (Foto: MARIA HEDEGAARD © Scanpix)

En kvinde påstår, at hun bruger p-piller og ikke ønsker et barn. Så den mand, hun dyrker sex med, regner med, at han ikke løber nogen risiko for at blive far. Senere viser det sig, at kvinden har løjet.

Hun har ikke brugt prævention, men har tværtimod dyrket ubeskyttet sex netop med det formål at få et barn. Hun fortæller manden, at han skal være far. Hvad så?

Hvis det står til 42 procent af danskerne, skal manden i den situation have ret til at frasige sig sine juridiske forpligtelser over for barnet. Det kaldes en juridisk abort og betyder, at manden ikke har nogen juridiske og økonomiske forpligtelser over for barnet og heller ikke har ret til samvær med det – meget lig situationen for anonyme sæddonorer.

Det fremgår af en helt ny undersøgelse af danskernes holdning til juridisk abort, som Epinion har foretaget for DR blandt 1205 danskere over 18 år.

29 procent er ifølge undersøgelsen imod, at manden skal have ret til juridisk abort, hvis kvinden har narret ham, mens 26 procent er i tvivl.

Af samme undersøgelse fremgår det, at et stort flertal på 70 procent mener, at det skal være lovpligtigt for en kvinde at oplyse faren om, at hun er gravid.

Filosoffer og teologer giver deres bud til debatten

Bag tallene gemmer sig formodentlig meget forskellige overvejelser og afvejninger, nogle af dem af etisk og religiøs karakter.

DR Tro har spurgt fire eksperter i etik og religion, hvad de mener, er særlig vigtigt at lægge vægt på i forhold til spørgsmålet om juridisk abort.

Jacob Birkler, filosof, formand for Etisk Råd:

Juridisk abort er et meningsløst begreb

Begrebet juridisk abort er nærmest meningsløst og er med til at afspore debatten. En mand kan ikke abortere barnet, og derfor giver det ikke mening at tænke det som et spørgsmål om, at manden skal have samme rettigheder som kvinden. Det handler om, at manden vil fraskrive sig et ansvar, og debatten drejer sig tilsyneladende mest om en kamp mellem kønnene. Mit spørgsmål er så, hvor barnet bliver af i debatten? Etisk set er det vigtigt at tænke på den svage part og den part, der ikke har mulighed for at blive hørt og spurgt; og det er jo her det ufødte barn.

Etisk set er det vigtigt at tænke på den svage part og den part, der ikke har mulighed for at blive hørt og spurgt; og det er jo her det ufødte barn

Jacob birkler, formand for etisk råd

Desuden er stor forskel på, om man på forhånd siger nej tak til at have noget med et barn at gøre, eller om man står med det konkrete barn i armene. Ved at indføre juridisk abort er vi med til at lukke for, at der kan opstå en relation mellem mand og barn, som vi ved, at der faktisk kan opstå, selv om manden på forhånd ville have forsvoret det.

Manden kan – juridisk abort eller ej – vælge ikke at have nogen relation til barnet. Så manden har et valg, også når det gælder risikoen for, at kvinden bliver gravid. Selv hvis hun hævder, at hun beskytter sig, ved manden, at der er en risiko, og han kan vælge at beskytte sig eller lade være med at dyrke sex. Hvis vi åbner for juridisk abort, vil det betyde, at mænd kan dyrke mere lemfældig sex end nu, og det vil forringe kvinders og børns situation. Alt i alt mener jeg, at der er så lidt i vægtskålen med argumenter for juridisk abort, at der knap nok er tale om et dilemma. ”

Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi, Roskilde Universitet:

Manden skal ikke straffes for at blive narret

”I nogle få særlige situationer mener jeg, at det vil være rimeligt, at mænd har mulighed for juridisk abort. Det gælder, hvis parret er enige om ikke at ville have børn, og manden har brugt prævention, men kondomet sprænger, og kvinden så insisterer på at få barnet. Det gælder, hvis kvinden lyver og narrer manden ved fx at sige, at hun bruger p-piller uden at gøre det eller ved at sige, at hun ikke kan få børn. Der har også været nogle sager, hvor kvinder har stjålet sæd fra et efterladt kondom og så er blevet gravide. Endelig kan man forestille sig situationer, hvor manden er for ung eller ikke er rationelt tænkende, er udviklingshæmmet.

I nogle få særlige situationer mener jeg, at det vil være rimeligt, at mænd har mulighed for juridisk abor

thomas søbirk petersen, lektor i praktisk filosofi

Det handler ikke om ligemageri, for manden og kvinden kan aldrig blive ligestillet fuldstændig. Jeg mener fx ikke, at manden skal have ret til at nægte kvinden abort, som det er i nogle lande, så i sidste ende har kvinden altid med den fri abort mulighed for at bestemme, om barnet skal leve eller dø.

Som det er nu, står kvinden meget stærkt, og jeg mener ikke, at det er rimeligt, at en mand skal straffes økonomisk, fordi han bliver narret. Vi har mange andre love, der beskytter os, hvis vi bliver narret, og generelt er vi enige om, at vi ikke er moralsk ansvarlige for noget, vi ikke gør med vilje. Hvis jeg falder på gulvet hjemme hos dig og ødelægger en værdifuld vase, er det ikke rimeligt, at jeg skal betale for en ny; det hører med til den risiko, du løber ved at invitere mig hjem.

Barnets tarv bør selvfølgelig tænkes med, men jeg kan ikke se, at et barn får et bedre liv af at have en far, der ikke ønsker det. Hvad er det for en historie at vokse op med? Når vi har åbnet for sæddonation og for, at enlige kvinder og homoseksuelle kan adoptere – og det synes jeg, er fremragende – så har vi allerede brudt med ideen om, at et barn skal have en far og en mor og kende sit biologiske ophav.

Det vil selvfølgelig være svært at løfte bevisbyrden i sager om juridisk abort, hvis man skal bevise, at manden beskyttede sig, eller at kvinden løj. Men en lov om juridisk abort kan også sende et signal om, hvad vi mener som samfund, og at vi ikke synes, at det er acceptabelt, at kvinder bruger mænds krop til at få opfyldt deres ønske om at få et barn.”

Waseem Hussain, fængselsimam, uddannet i islamisk teologi med speciale i islamisk jura:

Som islamisk lærd vil jeg råde en mand til at tage ansvaret på sig

”Inden for islamisk teologi er princippet, at ægteskabet står som det helt centrale i familien. Man skal giftes, før man får børn, og børn bør derfor kun fødes i et ægteskab, hvor ægtefællerne kan tage sig af barnet i fællesskab. Ægtefællernes gensidige ansvar for hinanden betyder også, at man ikke kan nægte hinanden børn. Selvfølgelig kan begge parter bliver enige om ikke at ville have børn, men den ene part kan ikke ensidigt nægte at få børn efter ægteskabets indgåelse.

Dermed har kvinden ret til at blive gravid, og så kan manden ikke frasige sig faderskabet. Selv hvis en gift kvinde bliver gravid ved utroskab, er hendes mand juridisk set barnets far. Ægtemanden kan så vælge at lave en retssag ud af det, hvor han afsværger sig barnet, hvormed han kan han blive frataget faderskabet, men skal så også samtidig lade sig skille. For ægtefæller vil man derfor ikke rigtig kunne tale om juridisk abort inden for islamisk teologi og jura.

(...) samtidig vil jeg som islamisk lærd altid råde en mand, der har gjort en kvinde gravid, til at tage ansvaret på sig, gifte sig med kvinden eller alligevel påtage sig faderrollen for barnet

waseem hussain, imam

Men debatten om juridisk abort til mænd handler jo først og fremmest om situationer, hvor man dyrker sex uden for ægteskab, og så er sagen islamisk set en anden. Det gælder inden for den islamiske lære, at da børn i princippet kun skal fødes i et ægteskab, så har et barn født uden for et ægteskab juridisk set ikke nogen far. Så dér er islamisk tradition anderledes end dansk lovgivning og minder til en vis grad om ideen med juridisk abort.

Men samtidig vil jeg som islamisk lærd altid råde en mand, der har gjort en kvinde gravid, til at tage ansvaret på sig, gifte sig med kvinden eller alligevel påtage sig faderrollen for barnet. For i islam er der også et vigtigt hensyn til barnets tarv og et princip om at tage ansvar for sine handlinger.

Princippet om barnets tarv betyder i øvrigt, at man islamisk set ikke kan få abort, bare fordi man ikke synes, at et barn lige passer ind i ens planer. Man kan få abort, hvis der er væsentlige hensyn der taler for det, som voldtægt, helbredsfare, eller hvis man fx mener, at man ikke kan tage sig ordentligt af et barn mere, fordi man er fattig og har flere helt små børn i forvejen. Så abort er ikke udelukket, men begrænset til, når det er nødvendigt.”

Ulrik Becker Nissen, lektor i teologisk etik, Aarhus Universitet:

Vi tænker mere på rettigheder end på ansvar og pligter

”Først og fremmest må man sige, at barnets tarv ud fra en teologisk synsvinkel må spille en central rolle – sammen med begreber som omsorg, kærlighed og ansvar. Det er begreber, som betyder, at man fx i debatten om abort som kristen typisk vil lægge vægt på det ufødte barns værdighed og på det vokse menneskes ansvar, snarere end rettigheder.

Vi er vores krop, og den sammenhæng, der biologisk set er mellem mand, kvinde og barn kan man ikke ignorere og få til at forsvinde ved at indføre et begreb som juridisk abort

ulrik becker nissen, lektor i teologisk etik

I forhold til juridisk abort må man spørge, om barnets tarv ikke er vigtigere end farens ret til at sige nej til faderskabet. Barnet risikerer at bliver taber i en kamp, der handler om mandens og kvindens rettigheder.

I den kristne etik er der desuden fokus på, at vi også er biologiske væsner. Vi er vores krop, og den sammenhæng, der biologisk set er mellem mand, kvinde og barn kan man ikke ignorere og få til at forsvinde ved at indføre et begreb som juridisk abort.

Debatten afspejler en kultur, hvor vi tænker mere i rettigheder end i ansvar og forpligtelse. Ud fra en kristen synsvinkel er det afgørende at tage ansvar for konsekvensen af sine handlinger, også selv om der sker noget, man ikke havde planlagt eller ønsket. Man kan lidt polemisk sige, at er manden gammel nok til at åbne lynlåsen, er han også gammel nok til at tage ansvar for konsekvenserne.

I Folkekirken er der nok generelt en bekymring for at vække anstød ved at pege på bestemte etiske positioner, så derfor undgår præsterne ofte at tale om, hvad de etiske konsekvenser af den kristne overbevisning må være. I sit forsøg på at være en rummelig kirke for folket kan man godt kritisere kirken for nogle gange ikke at tale tilstrækkeligt tydeligt om etiske spørgsmål som det her.”

I aften, mandag den 1. februar kl. 21.30, viser DR2 første afsnit i programserien Ufrivillig far, der sætter spørgsmålet om juridisk abort til debat.

Skal en mand kunne frasige sig faderskabet, hvis en kvinde narrer ham til at få et barn mod hans vilje?

Opslået af DR Nyheder på 31. januar 2016

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve