VIDEO Et nyt kvindeideal vinder frem på modeugen

Første dag på modeugen er vel overstået og dommen er klar. Tækkelige og intelligente kvinder er det nye sort, mener modeekspert og DRK-vært Chris Pedersen.

Tækkelighed og intelligens var nøgleorderne på modeugens første dag. Foto Scanpix

Onsdag blev Copenhagen Fashion Week officielt skudt i gang, og allerede fra start har man kunne fornemme en anderledes stemning hos designerne i forhold til andre år.

Det fortæller modeekspert og vært på DRK Chris Pedersen.

Modeugens årstider

Copenhagen Fashion Week finder sted to gange årligt. Første gang fra den 5-7. august, hvor modeskaberne fremviser deres bud på moden til foråret og sommeren næste år. Den 3-5. februar i 2016 har modeugen så fokus på efterår og vinter i 2017. Du kan følge med i dækningen på dr.dk/kultur og på DR K’s facebookside, hvor modeekspertChris Pedersen løbende opdaterer om nyt fra modeugens mange shows. Modeugens officielle hashtag er #cphfw

- Det handler om tækkelighed og intelligens. Det handler om at dyrke et ny kvindetype, hvor man ikke viser alt frem, men også dækker noget til, så der er plads til at have en samtale med kvinden, uden at man kun kigger på brysterne, siger Chris Pedersen, og nævner 'Lovechild 1979' og 'Leila Berlin' som eksempler på mærker, der dyrker det nye kvindeideal.

Du kan se resten af Chris Pedersens dom over modeugens første dag i klippet øverst.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve