Det var en eksplosion af farver og sanseindtryk, da Lady Gaga indtog scenen til årets Grammy-uddeling.

Flydende flammer slikkede over Lady Gagas hvidkalkede ansigt, før en sort edderkop voksede ud af hendes øje og kravlede hen over hendes ansigt.

Det kunne lyde som opskriften på et gedigent mareridt - eller det kunne lyde som noget, som den afdøde musiker David Bowie ville sætte pris på.

Lady Gaga indtog i dén grad scenen til Grammy-uddelingen mandag aften, hvor hun tryllebandt deltagerne med et hæsblæsende farveorgie af et hyldestshow til det afdøde ikon.

Det var 58. gang, at Grammy'en blev uddelt, og de helt store vindere var Kendrick Lamar og popstjernen Taylor Swift.

Af hensyn til rettigheder er klippet ikke længere tilgængeligt på dr.dk.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve