Komikeren får i 'Vi ses hos Clement' et gensyn med nogle af hans tidlige - og muligvis fortrængte - sketches.

MC Lort, DJ Glatnakke, Dirty Flemse og Riding little Red Riding Hood er blot et lille udvalg af de navne, som karakteren Flemming Timmernik også har i det forhenværende DR-program 'Casper og Mandrilaftalen'.

Flemming Timmernik blev i sin tid spillet af Lasse Rimmer, men alligevel kan komikeren kun huske en brøkdel af hans karakters navne.

- Argh, jeg kan ikke huske nogen af dem! Det er jo en 16 år gammel sketch, siger Lasse Rimmer til Clement Kjersgaard, da han bliver quizzet i 'Casper og Mandrilaftalen' i aftenens udsendelse af 'Vi ses hos Clement'.

Komiker Lasse Rimmer var med til at udvikle sketchprogrammet 'Casper og Mandrilaftalen' til DR2 i 1999 sammen med Casper Christensen, Frank Hvam og Lars Hjortshøj.

Det er der kommet mange forskellige sketches ud af, men alligevel måtte Lasse Rimmer melde pas på flere af spørgsmålene, som han blev quizzet i.

Se spørgsmål og uddrag fra 'Casper og Mandrilaftalen' i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve