Prisen er svimlende høj, og så er der endnu en lille hage, hvis du vælger at kaste over en milliard kroner efter den kendte villa.

Hugh Hefners store Playboy Mansion bliver sat til salg - for intet mindre end 200 millioner amerikanske dollars, eller knap 1.4 milliarder danske kroner.

Det skriver det amerikanske medie TMZ.

Den glade køber får ikke kun boligen og de omkringliggende områder med. Hugh Hefner, der er 89 år gammel, bliver nemlig boende i huset i det meget populære område Beverly Hills indtil sin død.

Hugh Hefner er skaberen af det ikoniske Playboy Magazine, der siden 1953 har udgivet nøgne og halvnøgne kvinder. Hans villa Playboy Mansion er berømt og berygtet for vilde fester og et evigt skiftende klientel af letpåklædte kvinder.

Se Playboy Mansion i videoen over artiklen.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve