Ellie Jokar har kæmpet mod tabuer, især da den muslimske kvinde fortalte, at hun havde været forelsket i en anden kvinde.

I forgårs vandt Ellie Jokar medieprisen til Axgil Gay Galla for sin kamp mod tabuer.

Men selv har hun endnu ikke kunnet fortælle sin iranske far om sin forelskelse i en anden kvinde.

- Jeg tror, at min mor stadig drømmer om, at jeg finder en mand og får nogle børn, fortæller hun.

I den vindende DR3-dokumentar ’Hvem f….. er Ellie’ slås Ellie Jokar med at fortælle familien, at hun er forelsket i en kvinde.

- Jeg føler jo stadig, at jeg er muslim, selv om jeg har tatoveringer, ikke går med slør og bærer shorts om sommeren, understreger hun.

Ud over 'Hvem f….. er Ellie' har Ellie Jokar også taget kontroversielle emner op i programmer som 'Det slører stadig'.

Nyhedsbrev TAG DR.DK KULTUR MED DIG

Få seneste anmeldelser og indblik i musik, film, bøger og kunst - hver torsdag.

Vis alle nyhedsbreve