Obama er kommet til Bella Center

USA’s præsident Barack Obama er ankommet til Bella Center for at deltage i klimatopmødet. Kinas Wen Jiabao er også ankommet.

USA's præsident Barack Obama er ankommet til Bella Center for at deltage i klimatopmødet..

Her kan du følge med i, hvad der skete minut for minut ved ankomsten:

9:52 Kinas premierminister Wen Jiabao er ankommet til Bella Center

9:22 Obama er kommet til Bella Center

9.13 Obama kører mod Bella Center for at deltage i klimatopmødet. Motorvejen er blevet afspærret.

9:10 Barack Obama er trådt ud af Air Force One. Han blev modtaget af USA's ambassadør i Danmark, Laurie S. Fulton.

9:01 landede USA's præsident Barack Obamas fly i Københavns Lufthavn. Han kører straks til møde med Kinas Wen Jiabao.

Obama møder først statsminister Lars Løkke Rasmussen, inden han taler for klimatopmødets plenarforsamling. Derefter skal han efter planen møde Kinas premierminister Wen Jiabao.

Netop USA og Kina er vigtige aktører på klimatopmødet , fordi de to lande tilsammen står for omkring 40 procent af verdens udledning af CO2 og andre drivhusgasser, så det er afgørende at få de to lande med i en eventuel klimaaftale.

I forbindelse med Barack Obamas ankomst vil politiet lukke et stykke af Amagermotorvejen og Øresundsbroen.

Også togene mellem Danmark og Sverige vil holde stille i det tidsrum.

USA's præsident Barack Obama landede i Københavns Lufthavn klokken 9. (Foto: LARRY DOWNING © Scanpix)

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube