preload loader
Bilforhandler

Bilimportører og forsikringsselskaber går i stigende grad sammen om at tilbyde nye kunder meget billige forsikringer, når de køber en ny bil.

Foto: DR © DR

 

Tilbyder unge bil og billige bilforsikringer

07. maj 2007 06.47 Penge Opdat.: 07. maj 2007 09.45

Af Lasse Soll Sunde og Michael Aae

Priserne på bilforsikring har de seneste fem år kun peget én vej - og det er op. Hele 60 procent højere præmier er det blevet til, og det er især de unge, der skal punge ud, hvis de gerne vil have egen bil.

Mange unge førstegangskøbere kommer til at betale store summer for at lade selv mindre biler forsikre. Det kan ende med regninger på 1500 til 2000 kroner pr. måned, alt afhængig af bilens størrelse, selvrisiko og hvor langt tid siden det er, at man har taget kørekortet.   

Men nu er der nye og billigere bilforsikringer på vej, og de er foreløbig tilknyttet en række helt bestemte bilmærker.

Halv pris for forsikringen
Hos Codan har man lavet en særlig aftale med forhandlerkæden SMC, der blandet andet for-handler mærkerne Seat,  Skoda, Volkswagen og Audi.

Men også Toyota har lavet en særlig aftale med Codan,og det betyder begge steder lavere priser. 

En ung mand på 21 år fra hovedstadsområdet kan lade sin nye Toyota Aygo, en lille bil til omtrent 100.000 kroner, forsikre for 10.783,- årligt hos Codan. Det er knap 900 kroner månedligt for en forsikring med en selvrisiko på 5.000 til 6.000 kroner.

Hos Tryg og Alm. Brand koster den samme forsikring omtrent 22.000 årligt.  Eller 1834 kroner om måneden. Codans særlige aftale med Toyota gør altså at priserne falder til det halve.

Tror på flere aftaler
Underdirektør Tine Rottbøll fra Codan vurderer, at de nye aftaler er kommet for at blive, og at de vil blive udbredt i de kommende år.

- Det er vigtigt at være der, hvor kunderne er, og det er hos forhandlerne, så der vil nok komme flere af den slags aftaler, siger hun til DR Nyheder Penge.

Samtidig vurderer hun, at det vil gøre det endnu billigere at tegne en bilforsikring i de kommende år.

Og det er allerede blevet endnu billigere, for selv om forsikringen af en Toyota Aygo er kommet langt ned i pris, så kan en ny bilist faktisk få en kaskoforsikring endnu billigere.

Hvis man tager et såkaldt Respekt for fart-kursus til 3400 kroner, så er Alka klar til at forsikre Aygoen for 6.141 kroner om året. Det er mere end 4.600 kroner billigere end hos Codan, og godt og vel en fjerdedel af, hvad det koster hos Tryg og Alm. Brand.

Kaskoforsikring til 2700 om året for ny bilist
Men Alka er klar med en endnu billigere bilforsikring, som er kommet i stand sammen med en aftale med bilmærket Chevrolet.

Hvis man køber Chevrolets billigste bil, en Chevrolet Matiz til 100.000 kroner, så koster den årlige bilforsikring 2700 kroner. Det svarer til 225 kroner om måneden.

Hvis man vil have en større Chevrolet til 200.000 kroner, så stiger præmien til 317 kroner om måneden, uden noget andet krav oveni.

Tilbuddet gælder både for unge førstegangskøbere og for ældre bilister med erfaring, og for de unge er det en ekstrem billig bilforsikring.

Henrik Grønborg, der har ansvaret for Forretningsudvikling hos Alka, siger, at det især er Alkas nye tiltag, der skal give de unge et bedre tilbud:

- Vi kender mange eksempler på at de unge afskæres for at købe bil og lade sig forsikre. Det her er et godt produkt, som gør det muligt for alle at være med.
 
Henrik Grønborg mener, at de tidligere høje priser lagde op til, at mange unge snød på vægten og eksempelvis forsikrede en bil i deres forældres navn.

Send eller anbefal link

 

Græsk politiforbund vil arrestere dansk IMF-topfigur

(15:37)

Det største græske politiforbund er så vredt over sparekrav udefra, at det truer med at arrestere en række af EU's og IMF's repræsentanter. En af dem er danske Poul M. Thomsen fra IMF.

 

Minister forklarer og forsvarer ACTA

(15:23)

Den noget uhåndterlige størrelse ACTA var fredag til diskussion i Europaudvalget. Det handler om beskyttelse af rettigheder, men ændre det noget?

 

Opposition går sammen mod IC4-togene

(14:56)

En samlet opposition vil IC4-togene til livs. Hvis det bliver for dyrt at få dem i drift på mellem landsdelene kan de i stedet gøre gavn som regionaltog, lyder det.

 

Nyheder på SMS

Få DRs breaking news på SMS. Skriv DR NY2 på din mobil og send til 1212

 

Nyhedsbreve

Få DRs nyheder leveret direkte i din mailboks. Vælg mellem nyheder eller pengenyheder.

 

Facebook og Twitter

Bliv fan af DRs programmer og få udvalgte nyheder på Facebook og Twitter

 
På dr.dk/nyheder lige nu Nyhedsansvarlig:
Nyhedsvagt:
 

TV- og radio

Mest læste - 24 timer

 
 
 
Du er her: dr.dk > Nyheder > Penge

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.