Adoptivforældre: Gebyrerne er steget helt vildt

Det er dobbelt så dyrt, når familien Tang adopterer deres andet barn inden længe.

Heidi og Lars Tang glæder sig. Til næste år bliver familien udvidet med endnu et adoptivbarn. (© DR Nyheder)

Heidi og Lars Tang føler sig heldige.

For fem år siden adopterede parret fra nordjyske Nykøbing Mors en dreng fra Sydkorea. Og til næste år vokser familien fra tre til fire medlemmer.

De er blevet godkendt til en ny adoption, så Emil på seks år får en lillesøster. Også hun kommer fra Sydkorea.

- Det bliver bare så dejligt. At blive far igen, og storebror og mor, siger Lars Tang på familiens vegne.

Antallet af adoptioner i frit fald

Men antallet af adoptioner af børn fra andre lande er i frit fald herhjemme. I 2000 blev der gennemført 716 såkaldt transatlantiske adoptioner, sidste år var tallet faldet til 97, og det fald ser ud til at fortsætte i år.

Den udvikling finder Heidi og Lars Tang trist.

- Vi synes, det er ærgerligt, at der efterhånden kommer så få adoptivbørn til Danmark. Hvis vi kigger tilbage til vores skoletid, har vi jo været vant til, at der var adoptivbørn omkring os. Men man kan jo se, at det uddør mere og mere, siger Heidi Tang.

Gebyrer stiger igen ved årsskiftet

I takt med at der bliver færre og færre børn at adoptere, stiger gebyrerne også. Med færre adoptioner falder indtægterne hos adoptionsbureauet Danish International Adoption, der derfor pr. 1. januar hæver gebyrerne for adoptionsforældre på venteliste med op til 50.000 kr.

For 10 år siden lå de samlede gebyrer på omkring 80.000 kroner per barn for langt de fleste aftagerlande. I dag er de steget til mellem 158.000 og 287.000. Dertil kommer udgifter til rejser og til dokumenter.

- I forhold til første gang med Emil er vores omkostninger fordoblet. Dengang lå udgifterne på ca. 150.000 kr. I runde tal er vi oppe på 300.000 kr. for den nye adoption. Det synes jeg er en helt vild stigning på bare fire-fem år, siger Lars Tang.

Mange bliver afskåret fra adoptivbørn

Som butikschef og folkeskolelærer betegner parret sig som ”helt almindelige danskere”, når det handler om økonomien. De har bare måttet prioritere skarpt for at få råd til adoptionerne af de børn, der har stået øverst på ønskelisten i mange.

- Det er en prioritering. Så må man vælge noget andet fra. Men det kræver, at man har en bank, som har forståelse for kundens situation, som de siger.

Hvis gebyrerne på adoptioner fortsætter med at stige med samme hastighed, frygter parret, at det vil afskære mange barnløse danskere fra at få del i den glæde, som et adoptivbarn har givet dem.

- At have Emil er en kæmpe stor gave. At have børn er en kæmpe stor gave. Det er jo den største glæde i livet at få, siger Heidi og Lars Tang.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube