Tema Bidragssatser

Analyse: Fem grunde til at prisen på dit realkreditlån stiger

Andre realkreditkunder kan forvente, at også deres bidragssats snart stiger, vurderer DR's økonomikorrespondent.

De fleste boligejeres realkreditlån ventes at stige i den kommende tid. Intet ser ud til at stoppe selskaberne, siger DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Den ser ellers ikke ud af meget. En uskyldig kuvert som så mange andre kuverter i postkassen.

Men tag ikke fejl. Kuverten rummer en bombe af et budskab, der har antændt et rødglødende raseri blandt kunder i Nykredit og Totalkredit.

Brevet varsler prisstigninger på de såkaldte bidragssatser, som kort fortalt er det gebyr, man som kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån hos dem.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

Bidragssatserne bliver markant dyrere. Har man et lån på 2 mio. kr. kan man se frem til en stigning på mellem cirka 2.000 og 5.500 kr. om året alt efter hvilken type lån, man har.

På sociale medier er både den almindelige dansker, prominente forskere og politiske lobbyister helt oppe i det røde felt efter at have modtaget brev fra Nykredit og Totalkredit.

Andre realkreditinstitutter ventes at følge efter

Kunder i landets andre realkreditinstitutter – BRF Kredit, Realkredit Danmark og Nordea Kredit - kan godt begynde at hamstre blodtrykssænkende medicin. Lignende prisstigninger kan med meget stor sandsynlighed også ramme dem snart.

Hvorfor? Her er fem grunde.

1. Priserne klistrer til hinanden

Historisk set har realkreditinstitutternes bidragssatser været som klistret til hinanden. Når et institut sætter prisen op, følger de andre med op efter et stykke tid.

Forbrugerrådet Tænk har i årevis peget på manglende konkurrence. Først og fremmest fordi det er en større finansiel manøvre at skifte realkreditinstitut, når man først har optaget et lån. Det er dyrt og kan i visse tilfælde tage mere end 10 år, før det tjener sig ind, viser deres analyser.

Hvorfor skulle realkreditinstitutterne da også begynde at konkurrere på prisen, hvis kunderne alligevel ikke forlader butikken, når man hæver den? Hvis prisen på mælk stiger nede i køledisken er det ret enkelt at gå over i et andet supermarked for at købe den til en bedre pris. Men et realkreditlån, der løber over en 30-årig periode og baseret på en juridisk aftaletekst af samme længde som en kort roman, er det en noget mere uoverskuelig beslutning, og ikke særlig mange kunder fører den ud i livet.

2. Aktionærerne kræver højere priser

Allerede før Nykredit satte priserne op, var der udbredt forventning blandt aktionærer i og det troligt medfølgende korps af aktie-analytikere til at bidragssatserne skulle sættes op.

I december sidste år kunne Børsen referere en analyse fra den internationale storbank Morgan Stanley, der spåede højere bidragssatser – og det gælder hele branchen. Nogenlunde samme spådom finder man i en nylig analyse fra Danske Banks bankaktieanalytikere.

At aktionærerne har samme forventninger som analytikerne kunne man se på dagen, hvor Nykredit og Totalkredit varslede prisstigninger. Aktierne i Jyske Bank og Danske Bank – de ejer BRF Kredit og Realkredit Danmark – tog et ordentlig hop op, og iagttagere af aktiemarkedet tilskrev hoppet forventningen om, at også de vil komme med prisstigninger. Der venter en meget kontant afstraffelse fra aktiemarkedet, hvis ikke realkreditinstitutterne leverer på den forventning.

3. Et hint fra Danske Banks Thomas Borgen ...

Samme analyse fra Morgan Stanley, der var baseret på et lukket møde med blandt andre Danske Banks topchef Thomas Borgen, indeholdt også en meget klar hensigtserklæring med hensyn til priserne i hans realkreditbutik Realkredit Danmark:

”En ændring i realkredittens indtjening vil være velkommen, men vi foretrækker at vente på, at Nykredit handler," står Thomas Borgen refereret for at mene i rapporten ifølge Børsen.

Cheferne for de øvrige realkreditinstitutter er noget uldne, når de oven på Nykredit og Totalkredits prisstigninger skal svare på, hvad de så har tænkt sig at gøre. Jyske Banks Anders Dam, der står bag BRF Kredit, har dog talt om at holde priserne lave, men understreget at det for nye kunder godt kan blive dyrere end nu – og han undgår behændigt at tale om klassiske realkreditlån i BRF Kredit, men holder sig udelukkende til at tale om bankens nye realkreditlignende banklån, som han ser en guldrandet chance for at sælge i bundter til danskerne lige nu.

4. Politikere bare snakker

Det har de seneste år været en klassiker. Realkreditinstitutterne sætter prisen op. Kunderne raser. Og når raseriet er blevet tilstrækkeligt voldsomt, træder politikerne ind på banen og kræver indgreb. Så er der blevet demonstreret handlekraft, og så sker der ikke så frygtelig meget mere. Et minister-samråd her, et krav om en kommission, som aldrig bliver til noget, der. Derefter lægger vreden sig, og der sker ikke mere.

I denne omgang har minister på området, Troels Lund Poulsen, forsvaret Nykredit og Totalkredits prisforhøjelse, og henvist til at man i Danmark som boligkøber stadig kan få nogle af verdens billigste lån, også selvom bidragssatserne er stigende.

5. De har verdens bedste undskyldning

Ifølge reglerne for god skik på området er der intet loft for bidragssatserne. Men prisen må ikke sættes op ”vilkårligt” – altså uden en god grund. Her henviser realkreditinstitutterne til noget nær verdens bedste undskyldning – de skal polstre sig med yderligere penge for at kunne leve op til udefrakommende kapitalkrav fra politikerne.

Hvad den præcise økonomiske sammenhæng er mellem øgede kapitalkrav og stigende bidragssatser er, står dog hen i det uvisse. Det blev blandt andet demonstreret, da den daværende minister på området, Henrik Sass Larsen, i et åbent samråd måtte konstatere, at det ikke var muligt at sige noget detaljeret om det:

”Ud fra de foreliggende oplysninger er det desværre ikke muligt, at sætte præcise tal på, hvor meget kapitalkravene har betydet for udviklingen i bidragssatserne i kroner og ører.”

Når man sætter priserne op med direkte henvisning til øgede kapitalkrav, som ingen faktisk har overblik over den direkte forretningsmæssige konsekvens af, så begynder det argument altså at ligne elastik i metermål, der behændigt kan tilpasses situationen.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube