Tema Bidragssatser

Analyse: Magiske tricks og tre gode ting at vide om Totalkredits "kundekroner"

DR's økonomiske korrespondent Casper Schøder kommer her med tre stykker nyttig information om det begreb, som Nykredits direktør har hevet op af trolddomskedlen.

Nykredits direktør Michael Rasmussen har været på rundtur hos utilfredse kunder for at forklare de forhøjede bidragssatser. Billedet her er fra et af de møder. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Ordet ”kundekroner” er blevet sagt mange gange af Nykredits direktør, Michael Rasmussen, på det seneste, men det har ikke været helt let at forstå, hvad han mener.

Det skulle ellers være det magiske ord til at forvandle de raserifrådende kunder til blide lam i sagen om de markante stigninger i bidragssatserne på realkreditlån.

Kundekroner er navnet på det program i Nykredit og Totalkredit, som i fremtiden skal sende en del af koncernens overskud tilbage til kunderne. Så meget forstår vi. Men afgørende spørgsmål om hvor meget, hvordan og hvornår har direktøren ikke været i stand til at svare på, og magien er udeblevet – eller også er trolddomskedlen simpelthen kogt over for Michael Rasmussen.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

Forbrugerombudsmanden er gået ind i sagen, ministeren har nedsat en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, kunder samler sig i titusindvis på sociale medier, de holder koordinerede møder med konkurrenterne, andre overvejer sagsanlæg.

Tidligere på ugen udskød Skatterådet en afgørelse i spørgsmålet om, hvordan disse kundekroner skal beskattes. Det er meget vigtigt for, hvor mange penge kunderne i sidste ende kommer til at få tilbagebetalt, og dermed i hvor høj grad de kompenseres for de nye prisstigninger.

Men kunderne ånder nu Nykredit så hedt i nakken, at man på trods af det manglende skatte-svar har tryllet sig frem til en fase 1 og en fase 2 for kundekroner. Foreningen Nykredit har bevilliget Totalkredit 600 mio. kr., som Totalkredits bestyrelse nu har besluttet at sende tilbage til kunderne i fase 1. Der er altså ikke tale om den endelige model for tilbagebetalingen – det kommer først i fase 2 – men et første forsøg på at sende nogle penge retur og lægge en dæmper på vreden.

Her er tre gode ting at vide.

1. Der er forskel på folk

Selvom alle kunder får samme beløb tilbagebetalt fra Totalkredit – 1000 kr. om året per lånt million kroner, der bliver fratrukket som en rabat på ens betalinger – så er der forskel på folk. For der er store forskelle på, hvor meget bidragssatserne stiger afhængigt af, hvilken type lån man har.
Har man et F1-lån uden afdrag, så stiger ens bidragssats i kroner og ører med 2.760 kr. efter skat om året, mens den for et fastforrentet lån med afdrag stiger 960 kr. efter skat om året per lånt million.

Det er altså ikke alle lånere, der kompenseres lige meget for de stigninger, som de oplever.

Hov, tænker den opmærksomme læser, bliver der så for nogle kunder ligefrem tale om, at man kan tjene penge på hele denne ballade. Hvis prisen stiger 960 kr. og kompensationen er 1000 kr., som det er tilfældet med det sidste eksempel? Formentlig ikke, det handler om skat, og det vender vi tilbage til i punkt tre.

Der er også forskel på, om man er kunde i Totalkredit eller Nykredit. Fase 1 gælder kun kunder i Totalkredit, så er man kunde i Nykredit, skal man ikke vente på nogen kundekroner i denne ombæring.

2. Kunderne må væbne sig med tålmodighed

Priserne stiger 1. juli i år. Det står fast. Men kompensationen lader vente på sig, så kunderne i Totalkredit bør væbne sig med tålmodighed. Udbetalingen kommer ”i 3. kvartal 2017” hedder det fra finanskoncernen i dag i en meddelelse. Det er om halvandet år.

Det kan dog blive tidligere, hvis den planlagte børsnotering finder sted inden da. Forklaringen er, at de penge, som Foreningen Nykredit vil sende til Totalkredit, og som Totalkredit nu vil sende videre til kunderne i fase 1, blandt andet kan komme fra netop salg af aktier i forbindelse med denne børsnotering. I den endelige model i fase 2 skal kundekronerne tappes fra det løbende overskud i Nykreditkoncernen.

3. Skattefar skal (nok) have sin del

Og så er der spørgsmålet om skat. Meget tyder på, at skattefar kommer til at tage en del af trickets effekt fra kundekronerne.

Godt nok insisterer Nykredit på, at Kundekronerne er skattefrie, og det er som sådan også korrekt, men de får muligvis betydning for det fradrag, som kunderne allerede i dag får, når de betaler bidragssatserne. En modregning slår ind det øjeblik, at kundekronerne klinger ind hos kunderne, og en del af fradraget forsvinder.

Det er i hvert fald sådan Nykredit selv gætter på, at tingene vil falde ud, og derfor kommer låntagerne med et fastforrentet lån med afdrag fra punkt 1 nok alligevel ikke til ligefrem at gå i plus på manøvren.

Men alt dette afventer fortsat Skatterådets endelige afgørelse. Nykredit har ikke forsynet deres meddelelse med et regnestykke, der kan opklare dette spørgsmål om den forventede bundlinje for kunderne.

Er dette nok til at dæmpe vreden? Er det velfungerende magi eller en amatør-tryllekunstner, der kikser sit trick?

Nykredit, Totalkredit og Michael Rasmussen har været udskældt for dårlig kommunikation. Men det største problem har ikke været, at Michael Rasmussen mangler det store scene-talent for at mane kunderne til ro.

Det største problem har været, at han faktisk ikke har haft noget substantielt at sige, når der blev stillet kritiske spørgsmål. Nu forsøger man sig så i det små at komme med konkrete svar – selvom ikke alle spørgsmål er besvaret.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube