Bagmænd udnytter smuthul i konkursloven

Konkursryttere kan undgå at blive ramt af karantæne, hvis de indsætter en stråmand som direktør det sidste år, før virksomheden bliver tvangsopløst.

Konkurskarantæne skulle dæmme op for, at bagmænd kan gå fra en konkurs til den næste. Men fristen på et år giver mulighed for snyd. (© ColourBox)

Myndighederne har siden 1. januar 2014 kunnet idømme direktører og andre ledelsesmedlemmer i konkursramte selskaber karantæne fra at bestride en lederpost, hvis det kan bevises, at den dømte har handlet ’groft uforsvarligt’ i det konkursramte selskab.

Karantænen er typisk på tre år.

Men de egentligt ansvarlige kan slippe for karantæne, hvis de bare smutter i tide.

Der er simpelthen det her et års frist, så bare man står af i tide, er man home-safe.

Bo Vadt Christensen, advokat

Det siger flere kuratorer til P1 Orientering.

Stå af i tide

Når myndighederne skal bevise, hvem der er ansvarlig for urent trav i en konkursramt virksomhed, må de kun gå efter den ledelse, der har siddet det seneste år før tvangsopløsningen.

- Der er simpelthen det her et års frist, så bare man står af i tide, er man home-safe, siger advokat Bo Vadt Christensen, der har ført mange sager om konkurskarantæne ved retten.

P1 Orientering

Du kan høre mere om sagen i dag i P1 Orientering, som sender live fra kl. 16:07. Find udsendelsen her.

Det betyder, at man som ejer eller direktør kan begå ulovligheder og så træde af - og dermed undgå at blive ramt af karantæne. Han mener derfor, at fristen er for kort.

Også advokat og kurator Boris Frederiksen mener, at etårsfristen er 'til den korte side'.

- Det kan på den yderste dag medføre, at man ikke – på trods af at der ellers ville have været grundlag for at føre en konkurskarantænesag – kan gøre det, siger Boris Frederiksen.

Chauffør idømt karantæne

Bo Vadt Christensen har eksempelvis haft to konkursboer med samme ledelse, der i begge selskaber var smuttet lige før fristdagen. I stedet var hhv en portugisisk kvinde og en herboende chauffør blevet indsat som direktører.

Chaufføren har forklaret, at han blev bedt om at aflevere sit pas og kørekort, og så blev han, uden han vidste det, indsat som direktør.

- Det er jo en meget nem måde at fralægge sig ledelsesansvaret i selskabet på, siger Bo Vadt Christensen med henvisning til den tidligere ledelse.

Selvom Bo Vadt Christensen ikke mente, at det var den portugisiske kvinde eller chaufføren, der var de reelle bagmænd, var det dem, der blev ført konkurskarantænesager imod, fordi det var dem, der kunne rammes af reglerne.

Kvinden blev frifundet, fordi hun ikke kunne findes, og der var tvivl om, hvorvidt underskifterne på nogle kontrakter faktisk var hendes. Chaufføren derimod blev idømt karantæne.

Nemt at stå af i tide

Inden et selskab sendes til tvangsopløsning og erklæres konkurs, kan der ifølge Bo Vadt Christensen gå op mod et år, og derfor er det for nemt at 'stå af tide':

- Den ekspeditionstid kan godt nærme sig så lang en periode, at de direktører, der har frameldt sig, er ude over et år, så vi ikke kan komme efter dem, siger han.

Han foreslår derfor at sætte fristen op til to år.

Også juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted støtter forslaget om at forlænge fristen til to år i konkurskarantænesagerne, fordi myndighederne skal have tid til at opdage det, der er sket.

Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der kan blive tale om at justere reglerne for bedre at dæmme op for stråmandsvirksomhed.

Søren Pind (V), justitsminister

- Et år er meget kort tid, når vi har at gøre med den type sager. Og andre typer af forældelsesfrister har man faktisk også gjort længere, lige præcis ud fra den argumentation, at der nødvendigvis går et stykke tid, før man opdager det her – det gælder faktisk en hel del speciallovgivning, hvor man har netop har lavet længere forældelsesfrister, siger Lars Bo Langsted.

Folketinget har besluttet at gennemføre en evaluering af området. Men Justitsminister Søren Pind har bedt justitsministeriet om allerede nu at følge området tæt.

- Jeg vil bestemt ikke udelukke, at der kan blive tale om at justere reglerne for bedre at dæmme op for stråmandsvirksomhed, siger Søren Pind til P1 Orientering.

Sådan lyder loven:

  • § 157 i Konkursloven: ”Konkurskarantæne kan efter kurators begæring efter § 161 pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens virksomhed, hvis det må antages, at den pågældende på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse er uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Hvis skyldneren var under tvangsopløsning, da konkursen indtrådte, regnes fristen på 1 år fra dagen for beslutningen om tvangsopløsning.”

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube