Bankerne vil med i din indkøbskurv

Banker og butikker må ikke bruge præcise betalingsdata om, hvor og hvad vi køber, til markedsføring og udvikling af nye produkter. Men det vil dele af erhvervslivet have lavet om på.

(Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

Vis os, hvor du handler ind - og hvad du køber. Så kvitterer vi med gode tilbud og produkter.

Sådan lyder opfordringen fra et bredt udsnit af dansk erhvervsliv, der presser på for at få politikerne til at ændre Betalingstjenestelovens §85. Den forbyder i dag banker og butikker at bruge betalingsdata til markedsføring og udvikling af nye produkter.

Betalingstjenesteloven § 85

Betalingstjenesteloven § 85, stykke 3-4 betyder i dag, at virksomheder ikke må bruge betalingsdata (fra f.eks. en dankortbetaling i et supermarked) til markedsføring eller udvikling af nye produkter.

Det forbrugsoverblik, som mange i dag kender fra deres netbank, er en undtagelse fra reglerne. Men ifølge Finansrådet blokerer loven for andre innovative løsninger på betalingsområdet.

Paragrafen betyder også, at butikskæder i dag ikke må bruge de data, de får om kunderne via de såkaldte kunde - og loyalitetskort, hvis betalingen sker med det samme kort.

Betalingstjenesteloven skal ændres pga. et nyt EU-direktiv på betalingsområdet, PsD2, som blev vedtaget i 2015 og skal være indført i de enkelte love senest i januar 2018. Det er i den forbindelse, at erhvervsorganisationer - herunder Dansk Erhverv og Finansrådet - presser på for at få fjernet den danske særregel.

Finansrådet: Nye produkter til kunderne

Ifølge Michael Busk Jepsen, der er digitaliseringsdirektør hos bankernes talerør, Finansrådet, vil en lovændring komme kunderne til gode.

- Grundlæggende fordi det ville muliggøre nogle nye spændende og innovative løsninger, som forbrugerne ville have gavn af, siger han.

- Jeg kunne forestille mig, at man kan videreudvikle på nogle af de forbrugsoverbliksløsninger, som vi kender fra vores banker, hvis man fik adgang til de her oplysninger, lyder hans vurdering.

De nuværende regler betyder også, at butikskæder med de såkaldte kundeklubber ikke må bruge de oplysninger, de får om kundernes indkøbsvaner, hvis kundekortet også er et betalingskort. Ifølge Dansk Erhverv er det i kundernes interesse med lempeligere regler, som eksempelvis ville gøre det muligt at knytte de forskellige kundeklubber sammen med sit dankort, så man kun behøver at have ét kort.

- Fordi det er meget besværligt nu og her, at man skal udstede de her separate kort og dermed får man altså en mulighed for at lave en meget bedre markedsføring overfor kunderne. Og det ved vi, at kunderne gerne vil have. F.eks. hvis du har en stor børneflok og køber mange bleer, så er det dét, du gerne vil have tilbud på, siger chefkonsulent Henrik Lundgaard Sedenmark.

Anbefalinger til regeringen

Begge erhvervsorganisationer har siddet med i det såkaldte Implementeringsråd, der blev nedsat af af regeringen i 2015 for at finde eksempler på, hvor EU-direktiver er blevet fortolket mere striks i dansk lovgivning i forhold til andre regler.

I maj fremlagde rådet en række anbefalinger for regeringen. Og én af dem var altså at ændre eller helt fjerne Betalingstjenestelovens § 85. Men Forbrugerrådet Tænk er bekymret for at give erhvervslivet adgang til flere data om forbrugerne, også selv om forbrugerne selv giver samtykke.

- Der er tale om nogle utroligt følsomme oplysninger, som kan give et meget præcist billede af, hvem du er som person, siger seniorøkonom Troels Holmberg og fortsætter:

- Hvis en virksomhed, eksempelvis en bank, kan se, hvad for noget medicin, du køber, så kan man også se, hvad du fejler og dermed regne ud, om der er en øget risiko for, at du dør tidligt eller bliver arbejdsløs. Og det kan betyde, at din forsikringspræmie bliver højere, end den ellers ville have været. Eller at du skal betale mere i rente på dit lån.

Forbrugerråd: Man får ikke et reelt valg

Han føler sig ikke tryg ved erhvervslivets forsikringer om, at de kun vil bruge data om vores betalinger, hvis den enkelte forbruger selv giver samtykke til det. For der er vil ikke være tale om et reelt valg.

- Som forbruger bliver du præsenteret for et 'take it or leave it-valg'. Altså du får at vide, at nu er reglerne for dankort ændret, og hvis du ikke kan lide det, så må du opsige din dankortaftale. Derfor kan det hurtigt blive sådan, at man som forbruger ikke har noget sted at gå hen, hvis man ikke accepterer de her vilkår.

Regeringens melding er, at den vil tage anbefalingerne med i arbejdet med betalingstjenesteloven, der alligevel skal ændres inden 2018 pga. et nyt EU-direktiv på området. Socialdemokraterne er imod at lempe reglerne, mens hverken De Radikale eller Dansk Folkeparti vil afvise en regelændring, hvis den kommer forbrugerne til gode.