Bedrag: Absalon Bank er ikke langt fra virkeligheden

I Danmark kan man allerede nu kaste sig over såkaldt crowdfunding og alle kan være med.

Natalie Madueño som Claudia Moreno og Sonja Richter med David Dencik som søskendeparret og bankdirektørerne Amanda og Simon Absalonsen i 'Bedrag ll'. (Foto: Christian Geisnæs/Benny Box © (C) DR Drama)

Det helt nye store. I fremtiden er det kunderne, der ER banken.

Sådan beskriver de to Absalonsen-søskende i DR Dramaserien 'Bedrag' den måde, som deres bank Absalon Bank arbejder på.

Banken arbejder ikke som en traditionel bank, men som en slags mellemmand, der formidler kontakten mellem kunder, der vil låne penge til et projekt, og dem, der vil investere og udlåne penge – det, der også kaldes crowdfunding.

Og skrifter man ”Bank” ud med ordet platform, findes den måde at drive økonomisk virksomhed på også i virkeligheden. Her er der bare ikke tale om banker i den traditionelle forstand, som vi kender det fra for eksempel Danske Bank eller sparekasser, hvor du kan spare op eller tage et forbrugs- eller boliglån. Derimod er det et sted at investere sine penge.

Ny spiller på markedet

- En bank anser mange som en pengeboks, hvor vi sætter vores penge ind. Det her er en markedsplads, hvor risikovillige investorer kan henvende sig, hvis de vil finde et projekt eller en virksomhed, som de ønsker at investere i, siger Sigurd Schou Madsen, der er crowdfunding-ekspert hos Dansk Erhverv og medlem af Dansk Crowdfunding Forening.

For Jeppe Gjervig Gram, der er manuskriptforfatteren bag Bedrag, er crowdfunding et spændende område at få med i serien:

- Vi byggede Absalon op omkring en række trends, som vi fandt interessante, mere end de eksisterende banker. Mange af de mest innovative trends ser ud til at blive udviklet uden for de traditionelle pengeinstitutter, fortæller Jeppe Gjervig Gram om årsagen til, at Absalon Bank ser sådan ud i serien, som den gør.

Hør Jeppe Gjervig Gram fortælle om inspirationen bag Absalon Bank. Artiklen fortsætter under videoen.

Om Absalon Bank

Danske CrowdInvest er sammen med Lendino og Flex-Funding nok det nærmeste, vi herhjemme kommer på Absalon Bank.

Om BEDRAG

BEDRAG er en krimiserie, der tager os med ud i de økonomiske forbrydelsers verden. I bankerne, på børsen og i bestyrelseslokalerne.

Serien bliver sendt hver søndag kl. 20 på DR1.

Medvirkende: Thomas Bo Larsen, Natalie Madueño, Esben Smed, Line Kruse, Lucas Hansen m.fl.

BEDRAG er skrevet af Jeppe Gjervig Gram.

Følg BEDRAG på Facebook HER

Se BEDRAG på DR TV HER

CrowdInvest er ny spiller på det danske finansielle marked, der snart går i luften rent digitalt. Platformen arbejder sammen med den etablerede bank Merkur Andelskasse, da man for at skulle formidle værdipapirer skal have en licens.

Svært at snyde

Hos CrowdInvest anser man sig selv om en dating-platform, hvor det handler om at finde de rette match mellem en iværksætter eller en virksomhed og en investor.

- I 'Bedrag' ved vi endnu ikke, hvordan tingene omkring Absalon Bank vil udvikle sig. Men det er meget svært at bruge en crowdfunding-platform til at snyde, fortæller Søren Stenderup, der er direktør i CrowdInvest.

For det første er man underlagt de samme regler og tilsyn som alle andre danske banker, herunder Finanstilsynet og Forbrugeraftaleloven - og desuden er der meget store krav til de iværksættere eller virksomheder, som ønsker ny kapital – netop for at undgå at fuskere bare hiver penge ud af godtroende investorer.

For det andet skal man leve op til otte specifikke kriterier, så som budgetter, vedtægter, cv på ledelsen og meget andet. Desuden skal ledelsen og direktionen kunne fremvise en pletfri straffeattest, og man bliver kreditvurderet.

Og hvad angår hvidvask af penge, vil det også være særdeles svært for en investor at lave noget kriminelt af denne vej.

Man skal underlægges et hvidvasktjek, ligesom i en bank – vi er underlagt de samme regler.

Søren Stenderup, direktør i CrowdInvest

- Man skal underlægges et hvidvasktjek, ligesom i en bank – vi er underlagt de samme regler. Og det er noget, som vi og Finanstilsynet meget opmærksomme på. Det er ikke et sted, man kan veksle sorte penge til hvide. Det har vi rutiner, der imødegår. Vi skal som platform tjekke det, det skal Merkur Andelskasse også, og vores advokat skal i øvrigt også, så vi er faktisk tre led, der samlet set laver det samme tjek, siger Søren Stenderup.

Alle kan være med

I Danmark kan man allerede nu kaste sig over crowdfunding, og indtil videre har der ifølge Sigurd Schou Madsen fra Dansk Erhverv ikke været eksempler på snyd.

- Man skal tænke på, at der omkring virksomhederne bliver bygget et helt kollektiv af investorer op, der holder øje med deres investering og følger nøje med, og dermed er det svært at snyde, påpeger han.

Det er alle, også helt almindelige mennesker, som kan investere gennem CrowdInvest eller andre crowdfunding-platforme. Hos førstnævnte er minimumsindskuddet 1000 kroner, men til gengæld er risikoen for at miste sine penge også højere, påpeger Dansk Erhverv.

Traditionelt har det med at investere været en lukket klub for få med mange penge.

Sigurd Schou Madsen, Dansk Erhverv

- Traditionelt har det med at investere været en lukket klub for få med mange penge. Det demokratiske element er, at alle kan være med. Og du kan selv styre, hvad du vil investere i. Putter vi vores sparekroner i en bank, så investerer de for dig her tager du dine egne penge og bestemmer selv, hvilke virksomheder og projekter du tror på og ønsker at støtte, siger Sigurd Schou Madsen.

Hos CrowdInvest siger Søren Stenderup, at alle i realiteten kan få penge til sit projekt – også selv om man måske har fået nej i banken.

- Men det er meget sjældent, at folk investerer i virksomheder, der ikke allerede har bevist, at de kan sælge produkter eller tjene penge.

Hr. og fru Jensen uddannes

Hos Dansk Erhverv påpeger Sigurd Schou Madsen, at man som privat investor skal være opmærksom på at crowdfunding er en højrisikoinvestering.

- Risikoen for ikke at se sine penge igen er selvfølgelig højere, end hvis du sætter dem i en bank. Men risikoen opvejes af den mulige fortjeneste eller forrentning af investeringen. Denne risiko kender alle private investorer i dag, og det skal hr. og fru Jensen selvfølgelig uddannes i, hvis de ønsker at støtte iværksættere og virksomheder med deres sparekroner. Men så kan den enkelte dansker også, udover højere forrentning af deres opsparing, engagere sig i spændende virksomheder, som de har sympati for og tror på, siger Sigurd Schou Madsen.

Se Bedrags manuskriptforfatter Jeppe Gjervig Gram fortælle om ideen med Absalon Bank i klippet herunder:

  • Fakta om crowdfunding:
  • Crowdfunding er, når en virksomhed skal hente finansiering til en ide eller produkt eller til selve virksomheden, som de gerne vil have gang i, og hvor denne finansiering så kommer fra crowd’en – altså befolkningen.
  • Det er altså almindelige mennesker og investorer, som man går til i stedet for én investor som for eksempel en bank. I crowdfunding kan man investere små beløb eller store. Det bestemmer investor selv.
  • Det foregår oftest digitalt, hvorfor det kan komme langt ud til mange.
  • Andre store virksomheder kan bruge crowdfunding til at få tjekket deres nye produkter. Ved at se om der efterspørgsel blandt investorer, kan de se, om de skal udvikle produktet eller ej.
  • Man opererer med fire overordnede former for crowdfunding:
  • Donations-crowdfunding: Rene donationer. Projekterne er oftest velgørende formål.
  • Reward-crowdfunding: Her får investor en form for belønning for sit bidrag. Det kan være en T-shirt, en service, sit navn på rulleteksterne i en film eller produktet eller ydelsen, der ikke er sat i produktion endnu, men som er på vej qua investeringen. Kun fantasien sætter grænser.
  • Låne-crowdfunding: Private og professionelle investorer låner direkte til virksomheder eller projekter uden om de traditionelle banker. Der bliver så via en digital platform beregnet en risiko og en modsvaret rente ud. Dermed kan man låne sine penge ud ofte til en bedre rente end i bankerne. Men risikoen er ofte også større.
  • Aktie-crowdfunding: Professionelle og privat kan investere direkte i virksomheder mod at få en andel i virksomheden. Kan kaldes børsmarked 2,0. Her får du som investor en ejerandel, der svarer til det, du har investeret.
  • Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet og Dansk Erhverv