Bonnier: Vi ville egentlig ikke af med Børsen

Men JP/Politikens 800 millioner kroner var for godt et tilbud at sige nej til, lyder det.

JP/Politikens Hus har indgået aftale om at købe dagbladet Børsen fra den svenske mediekoncern Bonnier for 800 millioner kroner. (Foto: JENS ASTRUP © Scanpix)

Mens den administrerende direktør i JP/Politiken Hus, Stig Kirk Ørskov, kalder deres nykøbte Børsen for "en journalistisk perle" og "et perfekt match", så fortæller sælgeren, svenske Bonnier, at de egentlig slet ikke ville af med Børsen.

- Vi har ejet Børsen i lang tid, og vi er stolte af den udvikling, vi har lavet. Egentlig havde vi slet ikke til udsigt at sælge Børsen, men prisen var den rette, og det her er en god forretning, siger Anders Eriksson, forretningschef hos Bonnier, og understreger, at det har været en svær beslutning.

800 millioner kroner blev Børsen solgt for - en pris, som både Anders Eriksson og Stig Kirk Ørskov kalder "relativt høj".

Investering i digitale medier

Bonnier har ejet Børsen siden 1969, og de har været med til at hente rekordresultater hjem.

Sidste år leverede Børsen således et overskud på 18,1 procent. Til sammenligning leverede JP/Politikens Hus et overskud på 5,6 procent.

- Jeg er sikker på, at Børsen har en lys fremtid, og at overskuddene fortsætter, det er jeg ikke i tvivl om, siger Anders Eriksson.

Når Bonnier alligevel har valgt at sælge, skyldes det, at de vil bruge pengene på at investere mere i den digitale omsætning, lyder det.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube