Tema Bidragssatser

BRFkredit høvler stort gebyr væk for at kapre kunder

Jyske Banks realkreditinstitut sænker etableringsomkostninger med 66 procent for at nuppe nye kunder.

Trækket skal kapre kunder fra Totalkredit. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Kreditinstitutterne kæmper om kundernes gunst, og det betyder, at BRFkredit høvler en stor del af omkostningerne væk for kunderne.

Det skriver Berlingske Business.

Ifølge avisen vil Jyske Banks realkreditinstitut, BRFkredit, gøre det mere attraktivt at skifte selskab. Det skal ske for at kapre kunder fra Totalkredit, lyder det.

Nyheden kommer, efter at Nykredit-koncernens planer om massive prisstigninger af boligejernes realkreditlån, som førte til stor vrede hos mange af Totalkredits kunder.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

- Vi har valgt at sænke omkostningerne i lyset af den knivskarpe konkurrence, der er lige nu om boligfinansiering, siger Mikkel Høegh, cheføkonom i BRFkredit, til Berlingske Business og tilføjer:

- De seneste prisforhøjelser, som en af vores konkurrenter har gennemført, gør, at vi føler, at vi er konkurrencedygtige, og den situation udnytter vi selvfølgelig.

BRFkredit vil sænke etableringsomkostninger med 66 procent, således at det nu kommer til at koste 2500 kroner for at etablere et nyt lån mod tidligere 7500 kroner.

- Der har været hård kritik af, at det kan være vanskeligt at skifte realkreditinstitut. Nu signalerer vi, at vi i hvert fald gerne vil gøre vores, siger Mikkel Høegh til avisen.

/ritzau/

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube