Tema Brexit

C20-nedtur: Brexit skaber fortsat uro på aktiemarkedet

Det danske C20-indeks bliver for anden handelsdag i træk ramt af nedgang. Værst ser det ud for A.P. Møller Mærsk.

Panikken fra briternes farvel til EU har endnu ikke lagt sig på Europas børser.

Det danske C20-indeks lukkede således med et fald på 3,91 procent - kun lidt mindre end fredagens stejle Brexit-fald på 4,1 procent.

Værst ser det ud for landets største virksomhed, A.P. Møller Mærsk A/S. De gik tilbage med ni procent, og mistede dermed den store fremgang, som afskeden med topchefen Nils Smedegaard udløste torsdag.

Brexit

Storbritannien har ved et historisk valg den 23. juni 2016 stemt for at forlade EU. Følg det politiske efterspil her.

Gå til tema

Bedst gik det for medicinalvirksomheden Lundbeck, som kunne "nøjes" med en tilbagegang på 0,8 procent.

Nedturen for det britiske pund fortsatte også i dag. Fredag faldt værdien med otte procent, og i dag faldt værdien yderligere med tre procent. Og faldet ser ud til at fortsætte.

Flere bankanalytikere meddelte mandag morgen, at de forventer en svag og urolig uge på aktiemarkederne.