Coop: Medlemmer kan sagtens tabe penge på crowdfunding

Folk må selv vurdere, om investeringer med crowdfunding er pengene værd, siger projektdirektør.

Coop har i forvejen en bank og vil nu tjene penge på crowdfunding. (Foto: Preben madsen © Scanpix)

Det kræver is i maven og gerne en god forståelse for økonomi at investere sine penge i aktier.

Samme princip gælder for Coops nye tiltag, Coop Crowdfunding, hvor Coops 1,7 millioner medlemmer kan investere sparepenge i fødevarevirksomheder, som søger finansiering til at starte op eller lancere nye tiltag.

For det er op til kunderne selv at vurdere, om projekterne er pengene værd og på længere sigt er økonomisk bæredygtig.

Det fortæller Coops projektdirektør, Charlotte Skovgaard.

- Det er i høj grad forbrugerne, som er med til at fortage vurderingen af projektidéen og virksomheden, fordi det måske interesserer dem, eller de kender virksomheden. På den måde afgør de, om de har lyst til at støtte med et beløb eller købe en låneandel, siger hun til DR Nyheder.

Dermed kan det blive dyrt for den enkelte, hvis investeringen ikke bliver hentet hjem. For eksempel hvis virksomheden går konkurs.

- Vi stiller crowdfundingplatformen til rådighed. Vi er blot brobyggere og markedsfører projekterne over for medlemmerne, så går de selv ind og vælger, hvilke projekter de har interesse i, forklarer Charlotte Skovgaard.

Coop Crowdfunding
  • De 1,7 millioner medlemmer af COOP kan fra i dag investere deres sparepenge i nye fødevareprojekter over hele landet og få en rente på 3 til 4 procent.
  • Det kan fx. være mælk fra Thiese Mejeri, frugt fra Fejø eller whisky fra Ærø.
  • Men kunderne må selv vurdere om projekterne er pengene værd, og om de kan få deres investering hjem igen. Derfor er det ikke uden risiko at investere.
  • COOP går kun ind og formidler kontakten mellem kunderne og virksomheden.
  • Kunderne kan også støtte virksomheder med mindre beløb mod at få en belønning i form af fx. vareprøver.
  • På hjemmesiden coopcrowdfunding.dk kan virksomheder søge støtte, og kunder kan finde projekterne.

Coop tjener på gebyrer

Coop tjener på projektet ved at kræve et etableringsgebyr af virksomhederne på 2-3 procent.

Låner en virksomhed eksempelvis to millioner kroner af Coop-medlemmerne, koster det virksomheden op til 40.000 kroner i gebyr til Coop.

På den nye platform tilbyder Coop to former for crowdfunding.

For det første kan medlemmerne støtte virksomhederne med beløb af ren god vilje og til gengæld få vareprøver eller komme på eksempelvis virksomhedsbesøg.

For det andet kan medlemmerne låne større beløb til virksomhederne mod at få en rente på 3-4 procent.

Det er ifølge Coop en bedre forretning end at have sparepengene stående på en almindelig bankkonto, hvor renten er nul.

- Med belønnings-crowdfunding kan man med 200-300 kroner støtte mod at få en belønning. Der tror jeg godt, at den enkelte dansker kan gå ind og vurdere, om det er noget, man vil støtte op om. Når det er lånecrowdfunding, så får du også en god rente, siger projektdirektøren.

Bliver kreditvurderet

Coop går ind på crowdfunding-markedet, fordi supermarkedskæmpen mener, at forbrugerne mere og mere interesserer sig for lokale fødevareprodukter og går op i historien bag.

Folk vil gerne købe lokalproduceret økomælk eller frugt fra den lokale plantage, lyder det.

Alle fødevarevirksomheder kan søge om støtte gennem Coop Crowdfunding.

Og hvis firmaerne vil have penge via lån fra Coops medlemmer, bliver de først kreditvurderet af den digital crowdfundingsplatform Lendino, som er Coops samarbejdspartner i det nye projekt.

Fortæller I også, at forbrugerne kan tabe penge på det her?

- Ja, det synes jeg, vi gør ret tydeligt på vores hjemmeside, siger Charlotte Skovgaard.

Hvad er crowdfunding?

  • Folket støtter den gode idé med crowdfunding.
  • Det er en finansieringsform, hvor personer eller virksomheder søger lån til at starte en virksomhed på eller lancere et nyt projekt.
  • Långiverne vælger at støtte økonomisk, selvom de ved, at der går eksempelvis et år eller mere, før projektet kører, og at der er risiko for, at virksomheden går konkurs eller projektet ikke bliver til noget alligevel.
  • Derfor kan man tabe penge, hvis firmet ikke går godt. Men også tjene mere end ens investering, hvis virksomheden bliver en succes.
  • Hvis et firma fx søger to millioner kroner og ikke når at rejse alle penge, får långiverne pengene tilbage.
  • Coops nye crowdfunding-platform er en blandt mange, som formidler kontakt mellem virksomhed og investorer. De tjener penge på at tage gebyr for en procentdel af de indsamlede penge.