Tema Bidragssatser

Det kan være (meget) dyrt at flytte boliglånet

Når endnu et brev fra dit realkreditinstitut fortæller, at bidragssatsen på dit lån hæves igen - igen - så kan det være, du får lyst til at skifte låneudbyder. Men det kan være en dyr affære.

Hvis du er boligejer og vil skifte realkreditselskab, skal du betale en række gebyrer der løber op i mange tusinde kroner. (Foto: Mads Jensen © Scanpix / Mads Jensen)

En lang række Nykredit-kunder overvejer i øjeblikket at skifte realkreditinstitut på grund af stigende bidragssatser, men det kan blive en dyr affære for de utilfredse lånere.

For det kan godt være, at man straffer Nykredit for de stigende bidragssatser ved at sige farvel og tak, men man kan i lige så høj grad komme til at straffe din egen pengepung.

Bidragssatser

Sidste år betalte de danske boligejere knap 15 milliarder kroner i gebyr på deres boliglån. Realkreditinstitutterne har nemlig de senere år skruet op for den såkaldte bidragssats, altså det gebyr en kunde løbende betaler til sit realkreditinstitut for at have et realkreditlån. Følg vores dækning her.

Gå til tema

Det vurderer Morten Skak, der er lektor på Syddansk Universitet og ekspert i boligøkonomi.

- Man kan generelt ikke tjene så meget ved at skifte realkreditinstitut, for de andre har jo også høje bidragssatser, siger han.

Morten Skak skønner, at en flytning af boliglånet kan komme til at koste op mod 20.000 kroner, men understreger, at det er meget individuelt fra lån til lån. Fælles for dem er dog, at det kan tage en rum tid, før de 20.000 kroner er tjent ind igen.

- Det kan tage mange år, før pengene tjener sig ind, og det skal helst være store lån, hvis det skal kunne betale sig, siger Morten Skak.

Lang liste af udgifter

DR Nyheder giver her et overblik over, hvilke udgifter der er i forbindelse med flytning af boliglån.

I dag er det i praksis oftest bankerne, der sælger/formidler realkreditlån for institutterne. Så du skal hen til en anden bank end den, hvor det nuværende lån håndteres.

Banken vil forlange, at din bolig vurderes, og der skal også laves en ny kreditvurdering af din personlige økonomi. Det tager tid og koster penge – typisk 1.500-2.000 kroner.

Beslutter du dig for at få et nyt lån, skal du som boligejer betale indfrielsestilbud, indfrielsesgebyr og omprioriteringsgebyr. Det løber normalt op i mere end 3.000 kroner Staten skal have et gebyr på 1.400 kroner.

Dernæst skal banken have et lånesagsgebyr typisk på 2.500 kroner, og der skal betales kurtage på det nye lån. Det er 0,15 procent af kursværdien, men må maksimalt være 3.000 kr. For et lån på eksempelvis en million kroner løber kurtagen op i 1.500 kroner.

De samlede omkostninger ved at skifte, hvis man har et lån med variabel rente på en million, bliver altså let omkring 10.000 kroner.

Endnu dyrere ved fastforrentede lån

Hvis du har et fastforrentet lån med galoperende bidragssats, bliver udgiften ved at skifte låneudbyder endnu større.

Det skyldes, at du som boligejer skal betale en såkaldt differencerente. Hvis du for eksempel ønsker at konvertere et lån på fire procent, skal du gøre opmærksom på det senest to måneder inden den næste termin.

Fra opsigelsesdatoen og frem til terminen skal du betale en differencerente, der varierer afhængig af kuponrenten på lånet og realkreditinstituttets godtgørelsesrente.

For et lån på en million kroner kan den udgift nemt være 4.000 kroner.

Den samlede pris for at skifte realkreditinstitut, hvis man har et fastforrentet lån på en million, kan altså blive mere end 14.000 kr.

Og der kan være endnu en udgift. Ønsker du at erstatte et obligationslån på en million, kan du risikere at skulle betale for et kurstab. Er det eksempelvis på to procent, skal du i praksis låne 1.020.000 for at have få udbetalt en million beløb. Din gæld stiger altså ved at skifte.

Kurtage står i vejen

Det kan kan altså blive en bekostelig affære at flytte sit boliglån. Og det kan forhindre mange i rent faktisk at tage skridtet, selvom de er utilfredse med priserne, herunder bidragssatserne.

Ifølge Morten Westergaard, der er partner i prissammenligningsportalen Mybanker.dk, står især kurtage-udgifterne i vejen.

- Det er det, der i sidste ende betyder, at der alligevel ikke er så mange, der skifter fra Nykredit, siger Morten Westergaard.

Han understreger, at kurtagedelen skal betales både i det realkreditinstitut, kunden forlader, og i det institut, kunden skifter til, hvis skiftet sker, inden lånet skal omlægges.

Den del af regningen kan dog forhandles ned, råder Morten Westergaard.

- Nogle banker går med til at droppe eller skære ned på kurtagen, fordi de stadig tjener på bidragssatserne.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube