Dong Energy i ny fyringsrunde: Op mod 280 stillinger nedlægges

Mere end hver tredje stilling i Dong Energys olie-og gasdivision risikerer at blive nedlagt.

Dongs olie- og gasdivision har det svært for tiden. Nu skærer selskabet omkring hver tredje stilling. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Oliedivisionen i Dong Energy er i så massiv modvind, at selskabet nu indleder endnu en fyringsrunde.

Dong bekræfter overfor DR Nyheder, at op mod 280 stillinger bliver beskåret i olie- og gasdivisionen - en forretning, som ifølge Dong samlet set beskæftiger 920 fuldtidsansatte.

Olieforretningen var senest igennem en fyringsrunde for omtrent halvandet år siden, da 100 stillinger blev nedlagt i efteråret 2014.

De nye fyringer kommer som en konsekvens af, at Dong Energy nedskrev værdien af sine olieprojekter med hele 16 milliarder kroner i sit seneste årsregnskab:

- Det er en naturlig forlængelse af vores udmelding den 26. januar, om at markedsvilkårene presser vores olie-forretning, og at vi derfor har behov for at tilpasse forretningen. Det inkluderer blandt andet, at vi skal reducere vores omkostninger og desværre også reducere antallet af medarbejdere, skriver Dong Energy i en mail til DR Nyheder.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube