Efter Weiwei-ballade: Lego ændrer regler for salg af klodser

En kendt kinesisk systemkritiker kunne ikke købe klodser af Lego til projekt, men nu ændres reglerne.

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei begyndte at samle legoklodser ind, da han blev afvist af Lego. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Da den kinesiske systemkritiker og kunstner Ai Weiwei fik nej af Lego til at købe en stor mængde legoklodser til et nyt projekt, kom den danske legetøjsgigant ud i strid modvind.

Nu har Lego taget konsekvensen og ændrer sine retningslinjer for engrossalg. Virksomheden vil ikke længere spørge kunderne om, hvad klodserne skal bruges til, lyder det.

- Tidligere, når Lego blev spurgt om at sælge store mængder legoklodser til projekter, har koncernen spurgt ind til projektets tematiske formål. Det er blevet gjort, da formålet med Lego er at inspirere børn gennem kreativ leg - ikke at støtte bestemte dagsordener for enkeltpersoner eller organisationer, lyder det fra koncernen.

Da Ai Weiweis ordre blev afvist, lød begrundelsen fra Lego ifølge kunstneren selv, at virksomheden ikke kan stå inde for, at Legos populære klodser bliver brugt i politiske projekter.

Ifølge Lego kan retningslinjerne resultere i misforståelser eller blive opfattet som inkonsekvente, og de er derfor justeret.

- I stedet vil kunderne blive bedt om at gøre det klart - hvis de ønsker at fremvise deres Lego-kreationer i offentligheden - at Lego ikke støtter eller godkender specifikke projekter, lyder det fra Lego.

/ritzau/

En kendt kinesisk systemkritiker kunne ikke købe klodser af Lego til projekt, men nu ændres reglerne.

Opslået af DR Nyheder på 13. januar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube