Eksperiment: Sofie og Johannes fik en lektie i gavmildhed

De to studerende så sig selv som gode, fair mennesker. Men de fik vendt op og ned på det syn, da P1 udsatte dem for et eksperiment.

Sofie Lunn og Johannes Munk Nielsen deltog i P1's eksperiment. (Foto: Sara Marie Røjkjær © DR Nyheder)

I et lokale på Aarhus Universitet sidder Sofie Lunne og Johannes Munk Nielsen, begge 25 år.

De er begge teologistuderende og med i et økonomisk eksperiment, ledet af professor i økonomi og spilteori Alexander Koch.

Det virker mest fair at dele pengene lige over. Og hvis der så er nogen i den anden ende, der tager alle pengene. Så er det jo sådan, de er blevet rige.

Johannes Munk Nielsen, forsøgsperson

Han lægger 1.000 kroner i hænderne på parret og siger, de skal bestemme, hvordan pengene skal deles mellem dem selv og et andet par.

- 1000 kr. Det er jo nærmest en hel måneds lommepenge. Det er ti dages madbudget for sådan nogen som os på SU. Så det er jo mange penge at give væk, fortæller kæresteparret.

I et andet lokale sidder et andet par med samme opgave.

Men Johannes og Sofie kender ikke detaljer om parret og deres økonomiske situation.

Alligevel vælger de at dele med det andet par.

- Det virker mest fair at dele pengene lige over. Og hvis der så er nogen i den anden ende, der tager alle pengene. Så er det jo sådan, de er blevet rige, siger Johannes.

'Ej, nu er jeg et dårligt menneske'

Sofie og Johannes endte med at dele de 1.000 kroner lige over.

Men de fik sig noget af et chok, da de så, at det andet par havde valgt at give alle deres penge væk.

- Hold da op! Ej… nu er vi dårlige mennesker. Jeg troede, vi var gode og fair, fordi vi delte pengene lige, men de var simpelthen bedre end os. Det, synes jeg, virkelig er pinligt nu, siger Sofie og stirrer på de 1000 kroner, som det andet par valgte at give dem.

- Jeg har det ret dårligt med det. Jeg vil gerne gøre det om, så pengene var blevet ligelig fordelt, siger Johannes.

Sådan bruges eksperimentet i forskningen

Eksperimentet har forskningen lavet mange gange før, og ofte vælger testpersonerne at dele pengene lige over for ikke at fremstå i et dårligt lys.

Er du generøs og gavmild, hvis du pludselig får penge mellem hænderne?Se hvordan to unge par, alle på SU, reagerer, når de uventet får 1000 kroner. Hør mere om gavmildhed i "Dig, mig og pengene" på P1 tirsdag kl. 11.30.

Posted by DR P1 on Monday, March 21, 2016

Cirka en tredjedel tager alle pengene selv, men de færreste giver alle pengene væk, lyder det fra professor Alexander Koch.

Han er vant til at udføre eksperimenter på Aarhus Universitet, som belyser vores omgang med for eksempel penge.

Dig, mig og pengene

P1 sætter spot på penge og deres effekt på mennesker i den nye programserie 'Dig, mig og pengene', der sendes hver dag i påsken. Find den her.

- Det her eksperiment hjælper os med at forstå, hvorfor vi udviser gavmildhed. For eksempel er det vigtigt, at mennesket får lov at føle det såkaldte ”warm glow”, altså at man får det godt med sig selv, fordi man giver noget, forklarer Alexander Koch.

Man har som eksempel undersøgt, om man fik flere bloddonorer, hvis man gav penge for det. Og det gør man netop ikke. For så mister man følelsen af ’warm glow.’ Og så melder færre sig som donorer.

Alexander Koch fortæller, at eksperimentet også viser, at vi som mennesker gerne vil gøre det samme som de andre for at beholde den gode stemning.

Alexander Koch har stor erfaring med at undersøge menneskers gavmildhed. (Foto: Sara Marie Røjkjær © DR Nyheder)

- Vi vil ikke give for meget eller for lidt. Og det er noget, vi også kender fra fænomenet drikkepenge. Vi vil gerne lægge det beløb, der er kutymen, siger han.

Evolution har lært os at være gavmilde

Udviklingen af menneskets gavmilde side er sket løbende.

- Evolutionen har lært os at være gavmilde. Dog med den forventning, at folk så også er gavmilde mod os, forklarer Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab og forsker i evolutionsbiologi.

- I fortiden var der brug for, at man kunne jage for at få kød. Men som jæger kunne man være forhindret på grund af en brækket fod i at deltage i jagten, og så havde man brug for at andre kunne være gavmilde mod én i dag, mod så at man delte ud en anden dag, siger Michael Bang Petersen.

Gavmildhed har også en fredsbevarende funktion, påpeger han.

Evolutionen har lært os at være gavmilde. Dog mod forventning at folk så også er gavmilde mod os.

Michael Bang Petersen, professor i statskundskab og forsker i evolutionsbiologi

- At dele af overskuddet er med til at stabilisere magtpositioner både i dyreriget såvel som vores moderne samfund. Når rige og berømte donerer store summer til velgørende formål, så er det for at sige, jeg er i virkeligheden en god fyr, og det er med til at sikre ens magtposition.

Efter eksperimentet

Ude på parkeringspladsen efter eksperimentet tilbød Sofie og Johannes at give pengene tilbage til det andet par. Men de ville ikke have dem, selv om de selv er studerende og har nogenlunde samme økonomi.

- De sagde, at de ikke havde brug for dem, og at vi kunne få dem til vores bryllup, fortæller Sofie.

Pengene fra eksperimentet står derfor på parrets bryllupskonto i dag.

- Og så har vi inviteret dem til globryllup til sommer, tilføjer hun.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube