Ekspert om nye overenskomster: Styrkeforholdet er tiltet lidt mod lønmodtagerne

Men arbejdsgiverne slipper alligevel billigt i ny overenskomstaftale, lyder det fra arbejdsmarkedsprofessor.

- Det er klart, at lønmodtagerne kan drage fordel af, at der er mere efterspørgsel på deres arbejdskraft, end der var under kriseoverenskomsterne, siger Christian Lyhne Ibsen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det er den større efterspørgsel på arbejdskraft herhjemme, der nu sikrer lønmodtagere i industrien seniorfridage, fuld løn under forældreorlov og højere satser for mindstebetaling i de kommende år.

Sådan lyder vurderingen fra Christian Lyhne Ibsen, der er lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, efter at nye overenskomstaftaler på industriens område i dag er faldet på plads.

- Aftalen er på sin vis en forholdsvis velafbalanceret aftale. Men det er klart, at lønmodtagerne kan drage fordel af, at der er mere efterspørgsel på deres arbejdskraft, end der var under kriseoverenskomsterne, siger han.

Styrkeforholdet er tiltet

Det tre-årige forlig, som i dag er indgået mellem CO-industri, der repræsenterer lønmodtagerne, og Dansk Industri, som repræsenterer arbejdsgiverne, gør det blandt andet muligt for seniorer at købe sig op til 32 ekstra fridage, mens kommende forældre i fremtiden kan glæde sig over fuld løn under forældreorlov.

- Så på den måde afspejler aftalen, at styrkeforholdet er tiltet lidt over mod lønmodtagerne, men man har ikke lavet en fuldstændig vanvittig overenskomst, som sprænger alle rammer, siger Christian Lyhne Ibsen.

Mindstebetalingen for lønmodtagerne i industrien hæves også fra godt 113 kroner til at stige med 2 kroner per år i de næste tre år.

Det er dog ikke noget, der får direkte effekt på den reelle løn, som medarbejderne får udbetalt, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

Stigningerne i mindstebetalingerne er nærmere en indikation på, at der kan være mulige lønstigninger på vej, når de lokale aftaler i den kommende tid skal forhandles på plads ude på de enkelte arbejdspladser.

- Nu skal man huske på, at for industriens område er lønnen noget, der fastsættes lokalt, så det er ikke noget, der er forhandlet i den her overenskomst. Men satsstigningerne på mindstelønnen giver en indikation og et signal om, at det går bedre, siger han.

Professor: Arbejdsgiverne slipper billigt

Henning Jørgensen, der er professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, ser heller ikke satsstigningerne som den mest markante del af aftalen.

- Det, at man hæver mindstebetalingerne med seks kroner, det har mere en symbolsk effekt. Den her aftale er en normaliseringsoverenskomst, lyder det fra arbejdsmarkedsforskeren.

Ifølge Henning Jørgensen er det arbejdsgiversiden, der har vundet mest på aftalen, der blandt andet giver arbejdsgivere mere fleksibilitet, så de i fremtiden kan varsle systematisk overarbejde og kalde ekstra medarbejdere på arbejde, mens de i perioder med mindre arbejde kan skære ned på timetallet.

- Arbejdsgiverne er sluppet billigt, for der tjenes styrtende med penge i danske virksomheder. De kommer ud af det med en god konkurrence. Resten afgøres af de næste tre år, siger han og henviser til, at de kommende trepartsforhandlinger i hans optik betyder langt mere end den nu indgåede aftale.

Efteruddannelse er "oversolgt" af parterne

Begge parter har især rost uddannelseselementet i aftalen, der, i takt med at arbejdsbehovet herhjemme ændrer sig, skal være med til at opkvalificere de eksisterende medarbejdere til nye arbejdsroller.

Den del af aftalen bliver dog med Henning Jørgensens egne ord "oversolgt" af både fagbevægelse og arbejdsgivere.

Problemet er ikke, at der mangler penge til efteruddannelse, men mere at de eksisterende penge, der allerede findes til at opkvalificere industriens ansatte, ikke bliver brugt, som det er i dag, lyder det fra arbejdsmarkedsprofessoren.

- De har lagt meget vægt på, at der en kompetenceudviklingsfond med 200 millioner kroner i aftalen. Men det er pebernødder i forhold til, hvor mange penge der allerede ligger i kompetencefonden og i de offentlige kasser, siger Henning Jørgensen.