Elgiganten lægger Fona i graven

Fona lukker og bliver til Elgiganten, fortæller koncerndirektør i Elkjøp Nordic Jaan Ivar Semlitsch.

Fona som brand lukker efter Elkjøp Nordic overtager det 90 år gamle brand. (Foto: Kim Haugaard © Scanpix)

90 år blev det til for elektronikkæden Fona, der overtages af Elkjøp Nordic, som ejer Elgiganten.

Ekjøp Nordic har i dag meddelt, at det køber 10 Fona-butikker og dermed brandet Fona. Men butikkerne vil ikke blive videreført som Fona, fortæller Jaan Ivar Semlitsch, der er koncernchef i Elkjøp Nordic, til DR Nyheder.

- Vi kommer til at omprofilere butikkerne til Elgiganten, som bliver varemærket. Fona som varemærke går bort, siger Jaan Ivar Semlitsch.

- Vi har købt mærket Fona, og vi ønsker at tage godt imod alle Fona-kunder, som har spørgsmål eller produkter fra de 46 butikker. Det er vigtigt for at vigtigt for at kunne tilbyde vores hjælpe, og vi åbner telefonerne i en vis periode i hvert fald, siger Jaan Ivar Semlitsch.

Fona er af rekonstruktørerne, Pernille Bigaard og Ole Borch, i forvejen blev skåret helt ind til benet, og 46 forretninger forsøges at blive afhændet - efter lageret er tømt. Det er de øvrige 10 forretninger, som Elkjøp Nordic har overtaget. Men de kommer altså til at fortsætte med nye skilte på facaden.

- Vi ser Fonas 10 butikker som et godt supplement til nethandel, og den synergi, det kommer til at give, med et backoffice, vi stadig har i Danmark, og vi ser også en fordel i fælles markedsføring, og så får vi med de 10 butikker gode lokationer i det ganske land Danmark, siger Jaan Ivar Semlitsch.

Navneskiftet vil ske inden for et års tid. Det drejer sig om følgende forretninger:

- Strøget København

- Strøget Århus

- Lyngby

- Frederiksberg

- Rødovre

- Fisketorvet

- Hørsholm

- Nørreport

- Aalborg C

- Østerbro

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube