Erhvervslivet jubler over Femernbro

Femernbroen vil skabe muligheder for vækst i det danske erhvervsliv, lød konklusionen fra flere direktører i dag.

En bro over Femernbælt vil skabe vækst mange år fremover, siger erhvervslivet, mens eksperter peger på, at broen forbinder "ingenting med ingenting". På billedet er det Øresundsbroen. (Foto: Per Huniche Jensen)

Alene arbejdet med at bygge Femernbroen vil skabe arbejdspladser til 7400 mennesker men også fremover vil broen give muligheder for vækst.

Det var meldingen fra flere erhvevsorganisationer landet over, efter en aftale om Femern-bro kom på plads i dag.

Dansk Erhverv: Spændende mange år frem

- Der er tale om et enormt projekt med særdeles spændende perspektiver for både nulevende og kommende generationer af europæere, lød det fra chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Men ikke alle deler begejstringen. Der er skepsis hos adskillige eksperter. Trafikøkonom Uffe Jacobsen påpeger, at der er tale om tre helt forskellige geografiske situationer. Storebæltsbroen forbinder Øst- og Vestdanmark sammen og er central i den sammenhæng, mens Øresundsbroen er blevet en succes, fordi den forbinder to lande med to store byer på hver side.

På den danske side har man et arbejdsmarked, hvor man får en højere løn, og på den svenske side har man de billige biler, boliger og varer i Malmø.

Ekspert: Broen forbinder ingenting med ingenting

- Femern-broen forbinder ingenting med ingenting, for der er langt fra København til Rødby, og der er langt fra Puttgarden til Hamburg, siger Uffe Jacobsen.

Trafikforsker ved RUC Per Homann Jespersen undrer sig over, at et alternativ til broen aldrig er undersøgt til bunds.

- Jeg har hørt, at man ville kunne bygge en bro fra Gedser til Rostock for cirka samme pris som Femern Bælt-broen. Og det ville trafikalt være mere hensigtsmæssig. Jeg synes, at man mangler undersøgelser af, hvorvidt Gedser-Rostock faktisk er et alternativ, siger Per Homann Jespersen.

Infrastruktur mellem Danmark og Tyskland forbedret væsentligt

Men han påpeger samtidig, at en Femern-bro vil give gode muligheder for at forbedre infrastrukturen mellem Danmark og Tyskland væsentligt.

- Den gør jo, at vi kan få en non-stop motorvejsforbindelse. Hvis tyskerne også forbedrer jernbane-infrastrukturen mellem Lübeck og Puttgarden, så har vi mulighed for at knytte os på det europæiske højhastighedsnet, som går til Hamburg og Berlin, siger Per Homann Jespersen.

Erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen HTS mener, at den lettere adgang mellem landene vil have stor effekt.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube