Tema Må der være forskel?

Fattige har mest gæld

Dem med de laveste indtægter, er ofte også dem, der har mest gæld, viser nye undersøgelser.

Hver anden af de allerfattigste danskere, skylder mere væk end de ejer, siger analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jonas Jul. (Foto: Jeppe Bruun Christensen © dr)

Danskere med de laveste indkomster er også de meste forgældede. For flere tusinde af dem er gælden højere end en halv million. De viser to nye undersøgelser.

Fattig med gæld
Næsten hver anden af dem, der har en såkaldt disponibel indkomst under 103.000 kr., skylder mere væk end de ejer. For resten af befolkningen gælder det kun for hver fjerde. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Må der være forskel?

Der er forskel på folk – og hvad så? I Danmark har vi længe været et af verdens mest lige lande. Men dét til trods er der stor forskel på livet som rig eller fattig, og de senere år er uligheden steget. I nyt tema ser DR på, hvordan det faktuelt står til med uligheden i Danmark. Motiverer ulighed til at arbejde, og er den nødvendig for at drive et samfund fremad? Eller slukker den håb og skaber polarisering? Følg debatten på #drforskel.

Gå til tema

- Det er simpelthen fordi de ikke har luft i budgettet til uforudsete udgifter. Og så bliver de nødt til at gå ud og låne penge til at købe ting, som mennesker der har en høj indkomst ellers vil have råd til i deres budget, forklarer Jonas Jul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skylder mange penge væk
Det er ikke småpenge, der skyldes væk i gruppen med de laveste indkomster. En ny undersøgelse fra SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at næsten en fjerdedel, 23 pct. af de 39.000 danskere, der i undersøgelsen kaldes økonomisk fattige, har en gæld, ud over boliggæld, på over 100.000 kr. Hele 8 procent eller lige over 3.000 af dem har en gæld på mere end en halv million kroner.

- Vi kan se, at der er en ganske betydelig del af de økonomisk fattige, som også har gæld, og en del har også gæld af et ret betydeligt omfang. Der kan vi tydeligt se, at dem som har gæld også har flere afsavn. Gælden går ind og klemmer økonomien yderligere og gør, at det bliver endnu sværere at få råd til forskellige materielle fornødenheder og sociale aktiviteter, fortæller Lars Benjaminsen, forsker ved SFI, til Magasinet Penge på DR1.

Dyre lån til uforudsete udgifter
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bliver gælden typisk opbygget, hvis fjernsynet går, bilen skal repareres, eller der skal investeres i IT udstyr til børnenes skolegang. Og det er ofte lån i den dyre ende.

- Hvis det sker, så er der nogle, der tager et forbrugslån, og de har simpelthen en højere rente end almindelige banklån ellers har, siger Jonas Jul.

Undersøgelsen viser da også, at grupperne med de laveste indkomster bruger, hvad der svarer til 15 procent af deres disponible indkomst alene på renter. For alle andre er det kun 3 procent af indkomsten, der går til renter

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube