Femernbro bekymrer ikke Scandlines

Aftalen mellem Danmark og Tyskland om at bygge en bro over Femern-bælt bekymrer ikke rederiet Scandlines, der sejler over bæltet.

Scandlines er ikke nervøse for en bro over Femernbælt

Udsigten til at en bro i fremtiden vil forbinde Danmarks sydhavsøer med fast land i Tyskland, skræmmer ikke rederiet Scandlines, der sejler på overfarten Rødby-Puttgarden.

Scandlines forberedt på bro

I dag kom der en aftale om en Femern-bro på plads mellem de to lande, men Scandlines har været aldeles forbredet på, at broen ville komme på et tidspunkt, siger informationschef i Scandlines Gert Jakobsen.

- Broen har en vis tidshorisont. Det giver os tid til at udvikle vores forretning på andre områder. Der er ingen tvivl om, at den vigtige del af den udvikling vil ske i retning mod øst, og det har vi så nogle år til at opbygge, siger han

Fokusere på østlige markeder

Scandlines vil fremover også fokusere på at udvide sine aktiviteter andre steder:

- Det er klart, at vi har en god forretning dér (På ruten Rødby-Puttgarden red.). Men vi vil ikke kommentere på en beslutning, som vi ikke har haft indflydelse på. Men Scandlines har en bred forretning, og i de seneste to-tre år har vores største udvikling været på de østlige markeder, hvor vi har haft tocifrede vækstrater. Især på Baltikum er der vækst, siger Gert Jakobsen.

Scandlines blev for nylig solgt

Danmark og Tyskland har netop solgt Scandlines til den britiske kapitalfond 3I og det tyske investeringsselskab Allianz Capital, der hver købte 40 procent af aktiekapitalen, mens rederiet Deutsche Seereederei købte sidste 20 procent. Prisen var i alt 11,6 milliarder kroner. De danske milliarder fra salget af Scandlines skal bruges til infrastruktur

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube