Finanstilsynet kritiserer bagmandspolitiet: Bankbosser er sluppet for billigt

Finanstilsynet retter i en hidtil hemmeligholdt rapport en usædvanlig kritik af bagmandspolitiet for aldrig at tage et retsopgør med finanskrisens bankbosser.

Bagmandspolitiet har aldrig forsøgt at få en bankdirektør eller bankledelse dømt for at køre en bank i sænk. Det bliver nu kritiseret af Finanstilsynet. (Foto: DR © DR)

Danske bankdirektører og bestyrelser er sluppet for billigt i det retsopgør, som nu kører på sjette år efter finanskrisen.

Det mener Finanstilsynet, der står bag en overraskende kritik af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, som i daglig tale går under navnet bagmandspolitiet.

Rapport afslører kritikpunkter

Kritikken bliver rejst i en ny rapport, som konsulentfirmaet McKinsey har lavet for Rigsadvokaten. DR Nyheder har fået aktindsigt i rapporten, hvor Finanstilsynet blandt andet er citeret for følgende om bagmandspolitiets arbejde:

- Banksagerne bliver ikke varetaget med tilstrækkelig kvalitet
- Der bliver ikke taget nok af de svære, principielle sager
- For meget fokus på interne ressourcer i stedet for at afprøve nye bestemmelser i retten.

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, vil ikke uddybe den usædvanlige kritik af en anden statslig myndighed.

DR Nyheder erfarer dog, at Finanstilsynet blandt andet mener, at bagmandspolitiet generelt har været mere optaget af at føre enkle sager om kursmanipulation i stedet for at prøve nye grænser i lov om finansiel virksomhed af frygt for at tabe de store og meget tidskrævende sager.

Derfor er der aldrig rejst en eneste straffesag mod en bankchef eller en bankledelse for at have kørt en bank i sænk.

Ikke plads til principielle afgørelser

De mange sager i kølvandet på finanskrisen har ifølge fungerende chef for bagmandspolitiet Henrik Helmer Steen været afgørende for, at man er gået efter, hvad han betegner som lavthængende frugter.

- Vi skal få mest muligt for pengene og også tage de sager, hvor vi mener, udsigten til en domfældelse er størst. I det rum har der ikke været mulighed for at køre de her principielle sager, som Finanstilsynet specifikt har peget på, siger han.

Derfor har bagmandspolitiet forsøgt at få bankdirektører dømt efter velkendte paragraffer i stedet for hidtil uprøvet lovgivning.

- Finanstilsynet vil gerne have, at vi prøver at få nogle bankbosser dømt for, at de har udført uforsvarlig bankdrift. Men hvis hvis vi kan få de samme bankbosser dømt for kursmanipulation eller mandatsvig, så mener jeg, det er mere relevant end at prøve at køre en principiel sag, siger Henrik Helmer Steen.

Han understreger, at lovgivningen for banker er blevet ændret siden finanskrisen, og at afgørelserne derfor ikke nødvendigvis ville have principiel betydning i dag.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube