Flere kontroller skal stoppe hvidvask

Erhvervsstyrelsen har øget fokus på hvidvask af penge, og lavede sidste år langt flere kontroller mod blandt andet vekselkontorer.

Vekselkontorer og en række andre private virksomheder, som for eksempel ejendomsmæglere og revisorer, er underlagt lovgivningen om hvidvask. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Scanpix)

Sidste år lavede Erhvervsstyrelsen 150 kontrolbesøg, mod 35 og 40 kontroller i de forrige år.

- Det er en markant stigning. Det skyldes blandt andet et større fokus på hvidvaskområdet. Derudover har der også været et ønske om at øge antallet af kontrolbesøg, siger Christine Maxner, chef Erhvervsstyrelsens tilsyn med hvidvask.

Vekselkontorer og en række andre private virksomheder, som for eksempel ejendomsmæglere og revisorer, underlagt lovgivningen om hvidvask. Det betyder, at de skal fortælle myndighederne, hvis de har mistanke om at penge hvidvaskes.

- Der er ikke nogle klare grænser for præcis hvad, man har pligt til at underrette. De skal være opmærksomme, tænke sig om og bruge deres sunde fornuft, siger Christine Maxner.

Netop i dag falder der dom i det, der betegnes som Danmarkshistoriens største sag om hvidvask. Her står to mænd tiltalt for at have hvidvasket 226 millioner kroner i et københavnsk vekselkontor.

Særligt vekselkontorer er et nemt sted at få hvidvasket penge, forklarer Christine Maxner.

- Man kommer ind med kontanter og har en nem adgang til at veksle dem. Derfor er det bare et sted, hvor risikoen for at få vasket penge hvide virkelig er til stede, siger Christine Maxner.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube