Flere par vælger at skille kærlighed og penge ad

På syv år er antallet af par, der har alle pengene i en bunke, faldet med 15 procentpoint.

Louise Lisner og Søren Christiansen deler adresser og penge op i to. Kærligheden bliver ikke mindre af den grund. (Foto: Anders Debel hansen)

Når vi blander kærlighed og økonomi bruger vi fælleskortet mindre og kommer flere ting på egen regning.

Vi er nemlig blevet mere tydelige omkring, hvad der er dit, og hvad der er mit, når vi fordeler finanserne mellem os i parforholdet.

En undersøgelse fra Nordea viser, at flere vælger at dele økonomien over og beholder hver sin konto.

Louise Lisner og Søren Christiansen har prøvet begge dele. De er begge selvstændige, og da de flyttede sammen for første gang med deres fire sammenbragte børn, der var alting fælles.

- Der havde vi en fælles konto og fælles dankort også uafhængigt af hvem, der tjente hvad, fortæller Louise Lisner.

To liv, to økonomier

Efter halvandet år måtte parret indse, at den sammenbragte familie med 3 børn på 4 år og en på 7 år viste sig at være for stor en mundfuld.

I 2015 flyttede de derfor fra hinanden igen, for at få anbragt børnene i hver sit hjem. Kærligheden forblev intakt, men pengene er i dag mere opdelt.

- Jeg tænker jo, at mit liv er med Søren meget af tiden, og så deler jeg jo det, jeg har, med ham. Men vi har hver vores faste udgifter til hver vores bolig. Dem står vi for hver især for. Og så har vi en bil fælles, som vi deler udgifterne til, siger Louise Lisner.

Fællesøkonomi i parforhold
  • Fuldstændig fællesøkonomi:
    • 2011: 68 %
    • 2017: 53 %
  • Deler udgifter 50/50:
    • 2011: 13 %
    • 2017: 15 %
  • Deler fællesudgifter solidarisk efter indkomst:
    • 2011: 11 %
    • 2017: 15 %
  • Deler udgifter så begge får lige meget til sig selv:
    • 2011: 3 %
    • 2017: 6 %
  • Har ikke fællesøkonomi:
    • 2011: 3 %
    • 2017: 7 %
  • Kilde: Nordea har lavet interview med folk, der enten er gift eller lever i et parforhold og er mellem 18 og 65 år. I 2011 har banken talt med 1.009 personer. I 2017 har de talt med 1.008 personer.

I dag lever parret i en 7/7 ordning. Den ene uge er de begge to forældre for deres børn hver især, den anden uge er de fuldtidskærester uden børn.

Der er stadig plads til at være storfamilie i ferier og weekender, men så er økonomien stadig mere adskilt idag.

- Vi har lige været i Sverige med børnene, og der snakkede vi ikke om økonomien, men vi havde en udmærket fornemmelse for, at nu har Louise betalt for restaurant tur, så betaler jeg for indkøb. Vi bruger ikke papir og blyant til at afstemme, om det går op, men vi har en meget klar fornemmelse af, at hvis man gik det igennem, så ville vi nok nærmest lande på kronen, forklarer Søren Christiansen.

Forsvunden flokfølelse

Parret er et typisk eksempel på, hvorfor flere vælger en mere adskilt økonomi, mener Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i Finanstilsynets Penge og Pensionspanel.

- Der er flere, der lever papirløst sammen i dag. Der er færre, der bliver gift. Og vi ved, at gifte par traditionelt set oftere har fælles økonomi. Risikoen for, at man går fra hinanden er ret høj, så det her med at putte alting i en fælles kurv, det kan være lidt usikkert. Man ved lidt mere, hvad man har selv, hvis man har sine egne penge ved siden af, siger Louise Skjødsholm.

Vi lever i et samfund der er blevet meget egenrådigt og individualistisk.

psykolog og forfatter Ulla Dyrløv

Men psykolog og forfatter Ulla Dyrløv mener også, at det er udtryk for en større udvikling.

- Vi lever i et samfund der er blevet meget egenrådigt og individualistisk. Netop den her sådan lidt hippieagtige, kollektive følelse eller flokfølelse er forsvundet meget. Når folk er ude med venner eller veninder så er det jo nærmest 25 øre, der bliver overført på mobilepay efter et måltid. Der er lavet apps til at splitte regningen lige op. Rigtig mange tænker på deres egne behov, og det afspejler sig også i det økonomiske mellem par, siger hun.

Fælles hver for sig

Søren og Louise tager til gengæld ikke udgifterne så nøje, selvom de har hver deres økonomi. De uger parret er sammen, bliver de fælles udgifter betalt efter forgodtbefindende.

- Det er den, der kommer først med dankortet, der betaler. Når vi for eksempel bestiller ferie, så er der en, der sidder og finder ud af, hvor vi skal bo, mens den anden betaler flybilletterne, siger Louise Lisner.

Og ser det sort ud i slutningen af måneden, så hjælper de også hinanden.

- Vi går ikke så højt op i økonomi. Først den dag når banken ringer. Så kan man gå lidt i panik, og så kan man ringe til Louise: "Kan du ikke lige hjælpe mig i denne her uge. Eller omvendt ikke?". Så længe vi har penge, så går vi ikke hinanden efter i krogene. Det har vi aldrig gjort, tilføjer Søren Christiansen.

Vil du se om det kan betale sig at udfordre måden vi indretter finanserne mellem os i parforholdet, så se med i PENGE i aften på DR1.