Forbrugerrådet: Få brugt gavekortet til Fona

Husk at få brugt gavekortet til Fona og vurder selv, om du tør handle i Fona, der er hårdt presset på økonomien.

Fona har meddelt sine kreditorer, at de må vente med at få deres penge. Imens er selskabet truet af lukning. (Foto: Teitur Jönasson © Scanpix)

- Har man et tilgodebevis eller gavekort, skal man se at få det brugt nu. For det vil ikke være noget værd, hvis Fona går konkurs.

Sådan siger chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk, Benedicte Federspiel.

Tidligere i dag meddelte Fona, at elektronikvirksomheden går i rekontruktion, der er den sidste skridt før en konkursbegæring.

Fona har selv meldt ud, at kunder stadig kan handle på nettet og i de fysiske butikker. Ifølge Benedicte Federspiel er det op til kunderne selv, om de vil handle i Fona.

- Små indkøb behøver jo ikke at blive noget problem, men hvis man har købt en stor genstand og dyr genstand, så kan det jo blive svært med reklamationsret og service. Hvis varen skal repareres på et tidspunkt, så skal virksomheden jo helst eksistere. siger hun.

Hun understreger dog, at ingen endnu ved, om Fona vil gå konkurs.

Nuværende kunder, der har varer til reparation, skal dog ikke være urolige for at få deres ting tilbage, hvis kæden drejer nøglen om, inden deres køb er blevet repareret.

- Hvis man har indleveret tingene til reparation, får man tingene tilbage, fordi man ejer dem.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube