Tema Overenskomst 2017

Forsker trods uro efter overenskomst: Den danske model er stadig stabil og solid

Det danske arbejdsmarked har det langt bedre, end man måske skulle tro, mener arbejdsmarkedsforsker.

Arbejdernes kampdag er i dag blevet markeret landet over med røde faner og taler på ølkasser. Trods vreden over den ny overenskomsten, er der ro og stabilitet på arbejdsmarkedet, vurderer forsker. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Fagbevægelsen er truet af faldende medlemstal, og internt er der uro, efter et stort mindretal stemte nej til den netop indgåede LO-overenskomst, der skal skabe ro på arbejdsmarkedet de næste tre år.

Men det hele er slet ikke så slemt, som man kunne forledes til at tro, mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen, der kalder situationen på det danske arbejdsmarked 'solid og stabil'.

- Man skal trække vejret dybt og tage et kig i historiebøgerne, inden vi bilder os ind, at fagbevægelsen er i opløsning. Både i 2004 og 2007 var der stor intern modstand mod overenskomsten. Det handler i høj grad om, at der i opgangstider er større forventning til, at der bliver leveret, siger Søren Kaj Andersen.

Den danske model

Den danske model" er en betegnelse for det danske arbejdsmarkeds organisering, hvor et centralt element er de frivillige aftaler, der indgås mellem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger.

Et andet karakteristisk element er flexicurity - kombinationen af, at det er let for arbejdsgiverne at afskedige medarbejdere, samtidig med, at de ledige har sikkerhed for at kunne opretholde et vist indkomstniveau.

Stabilt arbejdsmarked

I 2015 viste en rapport fra LO, at hvis udviklingen i LO's medlemstal fortsætter, vil kun 50 procent af lønmodtagerne være medlem af en overenskomstbærende fagforening i 2030.

- Medlemstallet er afgørende for LO's styrke i forhandlingerne over for arbejdsgiverne. Der har fagbevægelsen en udfordring med også at få de unge med, siger Søren Kaj Andersen.

- Også er man udfordret af forandringerne på arbejdsmarkedet. Industriarbejdspladser med høj organisationsgrad er forsvundet, mens mange små, private servicevirksomheder opstår. Her er organisationsgraden ikke så høj, siger Søren Kaj Andersen.

Hotel og restaurationsbranchen har en organisationsgrad på cirka 40 procent, mens omkring 90 procent af de ansatte i Sundhedsvæsnet og Politiet er medlemmer af en fagforening og dermed topper statistikken.

Det er især i sammenligning med andre lande, at det danske system fremstår som en duks, forklarer Søren Kaj Andersen.

- Tag til Storbritannien, hvor store kollektive aftaler på det private arbejdsmarked blev mast af arbejdsgiverne i 90'erne. Eller til Tyskland, hvor de kollektive aftaler inden for privat service stort set har mistet deres betydning.

Det østeuropæiske problem

En anden skruetvinge om arbejdsmarkedet kommer fra østeuropæiske arbejdere, som tager arbejde til lønninger og vilkår, der presser aftalerne på arbejdsmarkedet.

- Det er en særskilt situation, som fagforeninger har meget stort fokus på. Det er klart, at LO er meget optaget af det, fordi medlemmerne har stort fokus på, at østeuropæiske arbejdere ikke opnår samme løn og vilkår som danskerne.

- Selvfølgelig er der diskussioner

Særligt de over 300.000 medlemmer af Danmarks største fagforening, 3F, er vrede over overenskomsten, som blandt andet giver arbejdsgiveren mulighed for at tvinge sine ansatte til at arbejde fem timer ekstra om ugen.

Hos 3F stemte 60 procent nej til overenskomsten.

- 3F's medlemmer ligger traditionelt mere til venstre og har nogle fraktioner, som kræver mere. Men vi skal huske på, at det er et flertal af LO's medlemmer, der har stemt for den har aftale. Det er arbejderne og kapitalen, der er blevet enige om løn og vilkår for de næste tre år.

- Der er tale om direkte demokrati, og så skal der jo være noget diskussion og uenighed efter sådan en afstemning. Alt andet ville være mærkeligt, siger Søren Kaj Andersen.