Forskning: For lidt tilsyn, når psyken knækker på jobbet

Mere end 5.000 gange om året får Arbejdstilsynet besked om psykiske arbejdsskader. Men spørger man dem, der anmelder, så sker der efterfølgende alt for lidt, viser undersøgelse.

Mere end 5.000 anmelder hvert år en psykisk erhvervsskade, kun otte procent af dem oplever at Arbejdstilsynet efterfølgende rykker ud. (Foto: Jeppe Carlsen © Scanpix)

Udbrændte kolleger, der går ned med stress, mobning på arbejdspladsen eller chikane fra chefen. Der er mange ubehagelige årsager til, at stadig flere går til lægen med det, der under et kaldes psykiske erhvervsskader.

På fire år er antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen og dermed også Arbejdstilsynet steget med 43 procent - til langt over 5.000 personer.

Men en ny undersøgelse viser, at flertallet af dem, der anmelder psykiske erhvervsskader, ikke oplever, at myndighederne tager fat i deres arbejdsplads for at få stoppet problemerne.

- Hos flertallet af dem, der går til lægen og anmelder en psykisk erhvervsskade, er der en forventning om, at anmeldelsen til Arbejdstilsynet sætter gang i en proces på deres arbejdsplads. Men det er kun et fåtal, nemlig otte procent, der oplever, at det sker, fortæller projektleder, Cand. Psych. Yun Ladegaard, fra Institut for Psykologi Arbejds- & Organisationspsykolog, ved Københavns universitet.

Forebyggelse -Ja tak

I universitetets undersøgelse har 433 personer, der alle har anmeldt en psykisk erhvervsskade givet et klart billede af, hvad de forventer af deres anmeldelse.

Det allervigtigste for dem er at få anerkendt, at de er blevet syge, fordi arbejdsmiljøet ikke har været i orden.

Det næstvigtigste er, at deres anmeldelse bliver brugt til at sætte en stopper for problemerne på arbejdspladsen - ikke mindst for at forebygge, at andre kommer i samme situation som dem selv.

Men af besvarelserne fremgår det, at kun otte procent konkret har oplevet, at Arbejdstilsynet kom på tilsyn som følge af deres anmeldelse.

- For mennesker, der i forvejen er i en presset situation på grund af deres sygdom, kan det gøre tingene værre, hvis de oplever, at der ikke bliver taget hånd om problemerne på arbejdspladsen. De sygdomsramte oplever på den måde, at de selv sidder med ansvaret, og at arbejdspladsen slipper for at tage ansvar, fortæller Yun Ladegaard.

Ingen automatiske tilsyn

Der er forskellige forklaringer på, at Arbejdstilsynet ikke tager på tilsyn i alle de tilfælde, hvor de modtager en anmeldelse fra en, der har været ved lægen med en psykisk erhvervsskade.

I første omgang skal der være mistanke om et såkaldt systematisk problem. I praksis betyder det, at Arbejdstilsynet skal have to anmeldelser om psykiske arbejdsmiljøproblemer fra den samme virksomhed indenfor seks måneder.

Tilsynet rykker heller ikke ud, hvis de vurderer, at de forhold, der har givet de psykiske problemer, ikke er dækket af arbejdsmiljøloven.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor nedskæringer med fyringsrunder slider hårdt på nerverne.

- Det er klart, at der ligger en prioritering i de retningslinjer, som vi skal følge. Der er ikke sådan en automatik, der gør, at vi rykker ud, bare fordi der kommer en anmeldelse. Men omvendt så kommer mange af anmeldelserne alligevel til at indgå i et tilsyn, når vi på et tidspunkt alligevel er ude på de pågældende arbejdspladser. Det er ikke sikkert, at dem, der har anmeldt, ved det, for vi skal jo også sikre en høj grad af anonymitet, siger kontorchef Anette Lerche fra Arbejdstilsynet.

Antallet af anmeldte arbejdsskader er steget
  • På fire år er antallet af anmeldelser til Arbejdsskadestyrelsen og dermed også Arbejdstilsynet steget med 43 procent - til langt over 5.000 personer
  • Men det er kun et fåtal, nemlig otte procent, der oplever, at Arbejdstilsynet går ind i sagen
  • De samlede udgifter til arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet løb i 2013 løb op i 8,9 mia. kroner

Kritik fra Rigsrevisionen

Der kan altså komme tilsynsbesøg på virksomheder, fordi anmeldelser om usunde psykiske forhold måske på et tidspunkt inddrages samtidig med, at andre forhold tjekkes.

Men sidste år kom Rigsrevisionen med en kritisk rapport, der påpegede, at der ikke bliver holdt godt nok øje med lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø.

Rapporten kritiserede blandt andet, at tilsynet i dag følger nogle 20 år gamle retningslinjer, som ikke gør et tilstrækkeligt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø muligt.

Forskerteamet på universitetet har også interviewet en række af de mennesker, der har oplevet en psykisk nedtur. Med det er de kommet et spadestik dybere på at forklare nogle af de kritisable forhold

- Selvom indsatsen for at forebygge og kontrollere både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø ifølge loven er ligestillet, og ansvaret ligger hos arbejdsgiveren, så peger vores undersøgelse på, at det halter på det psykiske felt. Selvom de her mennesker er blevet syge, så oplever de det krænkende, at både arbejdsplads og myndigheder har en vis ligegyldighed overfor det, de har været igennem. De føler, at de sidder alene med problemerne, forklarer Yun Ladegaard.

Tabu spænder ben

Udover de aldrende retningslinjer, så er psykiske problemer også stadig tabuiseret på mange arbejdspladser, og det gør det ikke lettere at forebygge uden at myndighederne skubber på.

Selvom de samlede udgifter til arbejdsmiljø- og arbejdsskadeområdet i 2013 løb op i 8,9 mia. kroner, så mener forskerne, at man kunne få mere for pengene ved at sikre mere synlighed omkring de psykiske udfordringer som de mange anmeldelser på det moderne arbejdsmarked er udtryk for.

- Vi er sikre på, at øget koordination og samarbejde mellem systemerne kunne sikre et bedre, sundere psykisk arbejdsmiljø på danske arbejdspladser. Men endnu mere væsentligt, så kunne det også sikre, at de medarbejdere som bliver syge pga. arbejdsmiljøet bliver bedre hjulpet, siger Yun Ladegaard.

Arbejdstilsyn: Giv lyd

Mens der er grænser for, hvor meget der sker, når Arbejdstilsynet får en anmeldelse ,efter at man er blevet syg, så forholder det sig anderledes, hvis man kontakter myndigheden, før det går galt.

Hvis man kontakter Arbejdstilsynet anonymt og fortæller, at der er et usundt, psykisk arbejdsmiljø, så er der langt større chance for, at der bliver gjort noget.

- Vi kan kun opfordre til, at man tager fat på problemerne så hurtigt som muligt. Hvis man kan løse dem internt på arbejdspladsen, er det naturligvis det bedste, men er det ikke en mulighed, så skal man kontakte os i Arbejdstilsynet før det går galt og man bliver syg, siger Anette Lerche.

I Arbejdstilsynet er der sat et arbejde i gang, der skal konkretisere, hvad man kan gøre for at anvende den viden, der ligger i de mange anmeldelser bedre i det forebyggende arbejde.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube