Frygt og grådighed på aktiemarkederne

ANALYSE To primære drifter hos investorerne får kurserne til at svinge vildt op og ned for tiden.

En del af forklaringen af uroen på aktiemarkederne er blandt andet den kinesiske økonomi, der befinder sig midt i en totalomstilling, forklarer DR's økonomi-korrespondent Casper Schrøder. (Foto: Wu Hong © Scanpix)

Hvis du har svært ved at forstå aktiemarkederne for tiden, så er det med god grund. Den ene dag ser vi historiske fald, for så den næste at opleve lige så historiske stigninger.

Ja, siden nytår har vi set så mange historiske bevægelser i kurserne, at man frygter for sideomfanget i fremtidens historiebøger, hvis de skal have det hele med.

Når man skal forstå aktiemarkeders aktuelle udsving, er det vigtigt at holde to ting adskilt: Hvad der foregår i hovedet på investorerne, og hvad det foregår i den virkelige verden. Der er nemlig ikke altid en-til-en-sammenhæng mellem dem.

Selvfølgelig, på papiret er der logisk sammenhæng mellem finansmarkedernes bevægelser og udviklingen i realøkonomien.

Hvis aktierne stiger, så er det fordi økonomien også bevæger sig fremad. Sådan har det været erfaringsmæssigt - i hvert fald på langt sigt.

Men på kort sigt er sammenhængen mellem aktier og økonomi knap så tilregnelig.

Aktierne kan godt finde på pludselig at stige vildt eller falde lige så vildt, uden at det er let at få øje på årsagerne til dette i virkelighedens verden.

Som den amerikanske økonom Paul Samuelson sagde det tilbage i 1950’erne: ”Aktiemarkedet har forudset ni af de seneste fem recessioner”.

De vilde aktiebevægelser siden nytår handler først og fremmest om, hvad der foregår i hovederne på investorerne.

Det handler ikke så meget om, hvad der faktisk er sket i den virkelige verdens økonomi, men hvad investorerne går og har af forestillinger om, hvad der vil og kan komme til at ske. Her er to primære drifter afgørende: Frygt og grådighed.

På de dårlige dage er rædslen malet i ansigtet på finansfolket. De er bange for en verdensomspændende og altødelæggende recession. Frygten får dem til at sælge aktierne og kurserne rasler ned.

I løb mellem redningsbådene og buffeten

Men på de gode dage slår en anden drivkraft ind, troen på fremtiden og mulighederne for at tjene penge også i de kommende dage, uger, måneder og år. Sulten efter den ventende fortjeneste – grådigheden – får dem til at købe aktier og sende kurserne op.

Sammenlign det med en luksusliner, der har faretruende kurs mod et isbjerg. Passagererne kender til situationen, måske ender det med katastrofal kollision, måske ikke.

Det ene øjeblik stormer alle i panik mod redningsbådene og kæmper desperat om pladserne. Men så sker der noget. Der er tegn på, at man alligevel vil klare sig fri og fortsætte sejladsen uhindret.

Med sult i øjnene kappes folk nu pludselig om at komme tilbage til restauranten for at indtage de bedste pladser og komme først til buffetens udbud af lækre retter, før den bliver ribbet af alle de andre.

Det er det, der foregår på aktiemarkedet lige nu, investorerne stormer frem og tilbage i skiftende sindsstemning mellem redningsbådene og buffeten.

Men findes der så faktisk et økonomisk isbjerg derude og venter på os i fremtiden, vil mange nok gerne vide. Der er i hvert fald over det seneste halve år dukket en lang række faremomenter op på radaren.

Kinesisk omstilling og amerikansk rentestigning

For det første er det tydeligt for alle, at den kinesiske økonomi befinder sig midt i en totalomstilling.

I årtier har væksten været drevet af investeringer og en heftig eksportmotor, men man står over for en nødvendig transformation, hvor det indenlandske forbrug skal til at trække mere, og økonomien i det hele taget skal til at være mere markedsdrevet og selvbærende.

Hvordan vil den omstilling foregå, vil den lykkes, hvor meget vil den sænke væksten, og hvad vil det betyde for resten af verden?

I USA har økonomien længe vist stærke tegn. Så stærke tegn, at man i december for første gang i næsten ti år satte renterne op.

Men ER økonomien virkelig klar til det? Mange er blevet i tvivl, og når renteforhøjelsen falder sammen med en global finansiel uro af dimensioner, hvordan kommer det så til at udspille sig?

Olieprisens dramatiske fald spiller også en rolle. Mange økonomer har peget på de positive effekter for verden af lavere energipriser – det sparer virksomheder og forbrugere for mange penge, som de så – i teorien – vil bruge på andre måder, der vil sætte gang i hjulene.

Men det kan også blive for meget af det gode, for det presser den meget store energisektor, der fyrer i tusindtal af medarbejdere, stopper investeringsplaner og kan komme i problemer med at betale sine regninger.

En krise i så stor en sektor som energisektoren kan ikke undgå at ramme resten af verden hårdt. Dertil kommer skadeeffekterne på en række olieeksporterende økonomier.

Der er nok af ting at bekymre sig om. Det er uden tvivl isfyldt farvand, som vi sejler i. Investorerne stormer forvildede frem og tilbage, så vi må håbe, at der faktisk er nogen ved roret.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube