Goldman Sachs prøvede at få Dong endnu billigere

Goldman Sachs er blevet kritiseret for at købe Dong for billigt. Men den amerikanske investeringsbank forsøgte at få prisen endnu længere ned.

Der lå hårde forhandlinger bag aftalen om salg af 25 procent af Dong i februar 2014. Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs satte sig på 19 procent af aktierne. (Foto: © Brendan McDermid / Reuters © Scanpix)

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs første bud på aktierne i Dong i august 2013 var så ringe, at Finansministeriet afviste det.

Ministeriet bad derfor Goldman Sachs om at hæve buddet – ellers ville forhandlingerne bryde sammen. Det fremgår af Rigsrevisions beretning om kapitaludvidelsen af Dong.

”Forhandlingerne med Goldman Sachs på dette tidspunkt var vanskelige,” står der blandt andet i rapporten.

I efteråret 2013 blev Dong vurderet til at være 31,5 milliarder kroner værd. Siden er energikoncernen eksploderet i værdi og er i dag mellem 115 og 120 milliarder kroner værd.

Men 31,5 milliarder kroner var alligevel i overkanten, mente Goldman Sachs dengang.

Låg på oplysninger

DR Nyheders erhvervskorrespondent, Thomas G. Svaneborg, vurderer, at Goldman Sachs bud var under 30 milliarder kroner.

Han har læst Rigsrevisionens rapport, som kortlægger forløbet omkring salget af Dong og den senere børsnotering.

Selv om rapporten er et digert værk på 73 sider, er der også meget, man ikke får at vide. Og det har frustreret rigsrevisorerne, forklarer Svaneborg:

- Vi får ikke at vide, hvad de andre investorer hedder, hvad de ville betale, og hvor mange de var. Vi får også at vide, at Goldman Sachs første bud var for lave, og at Finansministeriet derfor ikke kunne acceptere dem. Men vi får ikke at vide, hvad buddet lød på, siger Thomas G. Svaneborg.

Føjer ministeriet

Han kalder Rigsrevisionens rapport et 'interessant kig ind i maskinrummet under de dramatiske forhandlinger.' Men hæfter sig også ved, at der stadig er meget, som offentligheden ikke har fået at vide om salget.

- Revisorerne skriver direkte, at de ikke forstår, hvorfor Finansministeriet er så hemmelighedsfuld om forhandlingerne. Rigsrevisionen har haft adgang til mange dokumenter, som de både gerne vil citere fra og mener, at man bør kunne citere fra. Det er Finansministeriet ikke enig i, og Rigsrevisionen har så i sidste ende valgt at føje ministeriet.

- Det betyder, at Rigsrevisionen nogle steder kun kan beskrive sagen på et overordnet niveau og andre steder må udelade navne på interesserede investorer og hvilke priser, der blev budt undervejs, siger Thomas G. Svaneborg.

Solgt for billigt?

Selv om flere politikere efter Rigsrevisionens rapport straks rensede sig selv, giver rapporten ikke et klart svar på, om Dong blev solgt for billigt, da Goldman Sachs, ATP og PFA købte i alt 25 procent af Dong for 11 milliarder kroner.

Med til at hjælpe Finansministeriet med at sælge aktierne i Dong, blev Danske Bank hentet ind. Da banken i 2013 gav sit bud på værdien af Dong, var Finansministeriet uenig. Hvordan uenigheden har været, oplyser rapporten ikke.

Rigsrevisionen har ladet revisionsfirmaet KPMG gennemgå Finansministeriets dokumentation for regnestykket, og den vurderes ikke til at være i orden, forklarer Thomas G. Svaneborg:

- Det er altså en usikkerhed, som for altid vil kunne rejse tvivl om, hvorvidt prisen på aktierne var den rigtige, og hvorvidt arbejdet med salget blev gjort godt nok. Derfor lukker rapporten på ingen måde sagen om Dong-salget – måske snarere tværtimod, siger Thomas G. Svaneborg.

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube