Tema Trepartsforhandlinger

GRAFIK Forstå, hvad trepartsforhandlinger er

De er særlige for Danmark, kan spænde over flere emner, og i dag begynder den første af slagsen med Løkke for bordenden.

25.000 flygtninge og migranter ventes at komme til Danmark i år. Men hvordan bliver vi bedre til at få dem ud på arbejdsmarkedet? Det handler første del af trepartsforhandlinger om. (Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Trepartsforhandlinger.

Det er et ord, du formentlig kommer til at høre rigtig mange gange i dag og det næste lange stykke tid.

Regeringen med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen indleder nemlig i dag sådanne forhandlinger. Men hvad er det for noget?

Det kan du læse herunder:

Parterne om bordet

En trepartsforhandling er - som ordet siger - en forhandling mellem tre parter; nemlig regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Trepartsforhandlinger

Det er et stort ansvar, der hviler på repræsentanterne for regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, når de går i gang med trepartsforhandlingerne. Succesen ved en sådan forhandling handler i høj grad om at skabe realistiske forventninger til resultatet.

Gå til tema

I dag mødes parterne i Statsministeriets Spejlsal for at diskutere, hvordan man får flere flygtninge og familiesammenførte i job. Mødet kaldes et 'sættemøde' og er blot startskuddet på en lang række forhandlinger, hvor regeringen skal forsøge at samle de to andre parter i en række aftaler. Det er til dette møde, at rammerne for de kommende forhandlinger skal sættes.

Regeringen er repræsenteret af statsminister Lars Løkke Rasmussen, Fagbevægelsen er repræsenteret af LO, og arbejdsgiverne er repræsenteret af Dansk Arbejdsgiverforening (DA) - med er også en repræsentant for Kommunernes Landsforening (KL).

Topartsforhandlinger i Finansministeriet

Kort efter mødet i Spejlsalen smutter KL-repræsentanten videre til nye forhandlinger i Finansministeriet. Til det, der kaldes topartsforhandlinger.

Her foregår endnu et sættemøde, men denne gang er det finansminister Claus Hjort Frederiksen, integrationsminister Inger Støjberg, socialminister Karen Ellemann og Kommunernes Landsforening, der sidder til bords.

Det skyldes, at Kommunernes Landsforening er dem, som varetager integrationsarbejdet i kommunerne, og det er derfor vigtigt at få dem hørt.

Om aftenen kommer så det sidste sættemøde. Det foregår i Beskæftigelsesministeriet, og her møder alle arbejdsmarkedets parter op, samt kommuner og regioner. Herefter er programmet for trepartsforhandlingerne lagt.

Hvor ofte foregår det?

Trepartsforhandlingerne er en mere end 100 år gammel tradition, og de er hemmeligheden bag flere omfattende reformer på arbejdsmarkedet.

Den første fandt sted i 1899, hvor også 'den danske model' blev til, og forhandlingen endte dengang med det, der bliver kaldt 'Septemberforliget'. Det fastslog, at arbejdsgivere har ret til at lede og fordele arbejdet, mens fagforeningerne har ret til at forhandle de ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Også arbejdsmarkedspensionerne blev indført efter en omgang trepartsforhandlinger. Det skete under Schlüter-regeringen i 1987. De sikrede, at alle på arbejdsmarkedet sparer op til deres egen pension - sammen med arbejdsgiveren. På den måde efterlades samfundet ikke med en kæmpe 'ældrebyrde', når store generationer rammer pensionsalderen.

I 1987 var det lønmodtagernes arbejdsmarkedspensioner, der blev for handlet på plads, og det er stadigvæk noget den daværende statsminister, Poul Schlüter, husker tilbage på med stolthed. (Foto: martin sylvest andersen © Scanpix)

Den seneste trepartsforhandling skulle have været i 2012 og skulle have handlet om at få danskerne til at arbejde noget mere. Men reelt forliste forhandlingen, inden den rigtig kom i gang.

S-R-SF-regeringen foreslog blandt andet, at danskerne skulle have færre ferie- og helligdage, men det var helt uspiseligt for dele af fagbevægelsen.

Hvorfor trepartsforhandler man?

Normalt indgår arbejdsgivere og arbejdstagere selv aftaler - såkaldte overenskomster - om løn og arbejdsvilkår. Trepartsforhandlinger bruges, når der er opstået en udfordring i samfundet, som kræver større og overordnede aftaler.

Denne gang er det blandt andet udfordringen med at få stadigt flere flygtninge ind på arbejdet, der kræver en bred løsning, hvor alle parter giver sig for et fælles mål.

En stor gruppe flygtninge og migranter vandrede mandag den 7. september 2015 mod nord fra Rødby. Og i år forventes at komme 25.000 mere - det er dem, som trepartsforhandlingerne handler om. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Fordelen ved trepartsforhandlinger er, at både folketing, kommuner og arbejdsmarked er med i aftalen. Det betyder, at aftalen er robust overfor skiftende politiske flertal. Den er ikke sådan lige at lave om.

To typer forhandlinger

Der findes to forskellige former for trepartsforhandlinger; de tværgående forhandlinger, der spænder over flere emner, og de specifikke forhandlinger, som kan have lidt forskellig karakter, men som kun dækker over ét enkelt emne.

Det regeringen nu har inviteret til er en tværgående trepartsforhandling.

Regeringen ønsker denne gang at lave aftaler, som skal:

  1. Styrke virksomheders konkurrenceevne
  2. Styrke uddannelse
  3. Flytte flere fra offentlig forsørgelse til job
  4. Sikre, at det danske arbejdsmarked kan håndtere udenlandsk arbejdskraft

Første tema handler om at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked.

K-o-m-m-i-s-s-o-r-i-u-m

Forud for hver trepartsforhandling kommer regeringen med et oplæg - kommissoriet.

I kommissoriet for de forhandlinger, der bliver sat i gang i dag, står det klart, at regeringen satser på at finde en model, hvor flygtninge kan komme gradvist ind på arbejdsmarkedet, selvom de ikke kan varetage et ordinært job fra starten.

SE KOMMISSORIET HER

- Oplæringen skal ske i kombination med eksisterende muligheder for danskundervisning og anden basal opkvalificering, der understøtter en større forståelse for arbejdsmarkedet, står der i kommissoriet.

I december præsenterede Dansk Arbejdsgiverforening (DA) sit forslag til, hvordan de mener integrationsindsatsen skal ændres. De havde 67 forslag.

Tidsplanen

Når de tre parter i dag sætter sig ved forhandlingsbordet, er der derfor lagt op til, at "treparts-institutionen" skal vise, om den stadig har evnen til at løse samfundsproblemer, når det gælder - eller om det hører fortiden til.

Regeringen satser på at indgå en trepartsaftale om integration inden midten af marts. Derefter skal Folketinget have vedtaget eventuelle lovændringer inden sommerferien.

Regeringen har indbudt til såkaldte trepartsforhandlinger i Statsministeriets Spejlsal. Men hvad er det for noget, og...

Opslået af DR Nyheder på 11. februar 2016

Nyhedsbrev Tag dr.dk Nyheder med dig

Vælg mailingliste:

Vis alle nyhedsbreve

  • Kun breaking:
  • Alle nyheder:

DR Nyheder på YouTube