GRAFIK Her er vinderne og taberne i kommunernes tilskudsjungle

Udligningssystemet tager fra de rige og giver til de fattige. På kortet kan du se, om din kommune vinder eller taber på udligning.

Hver gang en kommune bruger ti kroner, kommer to af kronerne fra tilskud eller udligningsordninger.

Et fintmasket net af tilskuds- og udligningsordninger skal sikre, at en ældre borger kan få et bad, skolen kan holde åbent, og vejene ikke har alt for mange huller, lige meget om man bor på Frederiksberg eller i Frederikshavn Kommuner.

Over 20 ordninger med egne fordelingsnøgler, loft og særheder udgør det danske udligningssystem.

De kan være svære at holde styr på. Men det har projektchef hos kommunernes analyseinstitut, Kora, Niels Jørgen Mau Pedersen.

Han har lagt alle puljerne sammen for DR, som viser, hvad kommunerne giver og får i 2017.

Af tallene, som også kan nærstuderes på kortet ovenfor, kan man blandt andet se, at hver borger i Gentofte Kommune i år må punge ud med 36.927 kroner i tilskud til fattigere kommuner som Ishøj Kommune, der bliver beriget med 22.057 kroner per indbygger i rene tilskuds og udligningskroner.

- 22.0000 per indbygger, det batter virkelig. Kunne Ishøj ikke drage nytte af det udligningssystem, ville skatteprocenten måske være 50 procent højere end i dag - og det er jo helt urealistisk, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

82,5 milliarder

I alt 82,5 milliarder kroner rutscher hvert år frem og tilbage mellem de danske kommuner. Det er særligt andelen af ældre borgere og socioøkonomiske forhold, der tæller, når der skal regnes udligning.

Omkring 65 milliarder kroner kommer fra statens bloktilskud.

- I det generelle udligningssystem indgår der så at sige tre udligningsordninger. Den største er landsudligningen, hvor man udligner 61 procent af forskellene i det strukturelle underskud.

Og hvad er så det strukturelle underskud?

- Det består af to hovedelementer: Skat og udgiftsbehov. Hvis en kommune har en relativt lille skatteindkomst i forhold til udgiftsniveauet, så har man altså et strukturelt underskud. Her dækker landsudligningen 61 procent, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

- Udgiftsbehovet baserer man på aldersfordeling og den socioøkonomiske sammensætning. Hvis der bor en socialt belastet familie, vil der være større udgifter til den enkelte skoleelev og så videre. Så bruger man nogle objektive kriterier til udregne udligningsforskellen, fortsætter han.

Hovedstaden mod provinsen

Oveni det almindelige udligningssystem skal lægges en mellemkommunal udligningsordning i Hovedstadsområdet.

Den betyder, at dårligt stillede kommuner i Hovedstadsregionen oveni landsudligningen på 61 procent af det strukturelle underskud, modtager yderligere 27 procentpoint fra velstillede kommuner i Hovedstaden.

Ordninger i tilskuds- og udligningssystem

Et væld af tilskudsordninger skal omfordele pengene i de danske kommunekasser. Det er blandt andet antallet af ældre, der bestemmer, hvor mange penge en kommune skal have i tilskud. Her er et overblik over de nuværende tilskudsordninger:

  • Nettoudligning for aldersbestemt udgiftsbehov (udligningsgrad 61 procent)
  • Mellemkommunal udligning for kommuner i hovedstadsområdet (udligningsgrad 27 procent).
  • Tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud (En kommunes strukturelle underskud er forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindtægter).
  • Bloktilskud fordelt efter folketal.
  • Tilskud vedrørende udlændinge.
  • Udligning af selskabsskat.
  • Særtilskud (til vanskeligt stillede kommuner, øer, mv).

Det giver store beløb for kommuner som Brøndby og Ishøj, mens Gentofte og Lyngby-Taabæk må gribe dybt i foret for at lukke budgethullerne hos Vestegnskommunerne.

- Hovedstadsordningen er alene en omfordeling mellem Hovedstadens kommuner. Så man kan ikke sige, at det går fra andre.

Men argumentet fremføres fra andre af landets kommuner, der mener, at omfordelingen i Hovedstaden tager toppen af udligningen, som kunne bringe gavn og nytte til de mest udsatte udkantskommuner.

- Lolland Kommune hører til dem, der betaler prisen for det nuværende systems skævheder, når vi skal hjælpe andre kommuners udsatte boregere for egne penge, siger borgmester i Lolland-Kommune, Holger Schoru Rasmussen (S) til "Danmark på Vippen".

Flere penge til de fattigste

Men Niels Jørgen Mau Pedersen påpeger, at der også er en tredje ordning, som giver særligt udfordrede kommuner mulighed for at få yderligere 32 procent i udligning af den yderste del af underskuddet.

Og den får hovedstadskommunerne ikke del i, fordi de i forvejen har fået lappet en del af underskuddet af de velstillede hovedstadskommuner.

- Kommunerne siger, at hvis der ikke var en hovedstadsudligning, så ville de få et højere udligningsniveau end de 61 procent. Men det kommer an på, hvad man beslutter politisk. Og man kan jo også sige, at den tredje udligningsordning kun går til kommuner uden for Hovedstaden, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Niels Jørgen Mau Pedersen vil ikke udpege tilskudsordninger, der særligt favoriserer Hovedstaden eller provinsen. Ud over der er særlige tilskud til færger og øer - men de er også dårligere stillet.

- Nogle kommuner siger nok, at det er, som det er. Mens andre kommuner er mere påtagede af at se på og bruge de her incitamenter, der ligger i ordningerne.

Også kompliceret i andre lande

Niels Jørgen Mau Pedersen har også studeret udligningssystemer i Norden og Holland. Og i sammenligning med dem er det slet ikke så vanskeligt at finde rundt i den danske udligningsjungle.

- Med strukturreformen ryddede man ud i de mange ordninger. Siden er der kommet nye til. Det kommer lidt i bølger, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

Metode: Beløbene for alle tilskuds- og udligningsordninger er lagt sammen for den enkelte kommune (samletabel 1, 2 og 3 i ministeriets årlige tilskudsudmelding). Disse ordninger summerer på landsplan til godt 82,5 mia. kr. Herefter er det beregnet, hvad kommunerne ville modtage ved en "neutral" fordeling af de 82,5 mia. kr., dvs. fordelt efter indbyggertal. Forskellen – omregnet per indbygger - udgør det, kommunerne får og betaler til alle de tilskuds- og udligningsordninger, som udmeldes til kommunerne, i forhold til en situation hvor de alle fik samme beløb per indbygger (der er ikke taget hensyn til selvbudgettering).